25. september 2005

Ting der kan tælles

George: How many numbers you got?
Erin: Oh, I got numbers comin' outta my ears. For instance: ten.
George: Ten?
Erin: Yeah. That's how many months old my baby girl is.
George: You got a little girl?
Erin: Yeah. Yeah, sexy, huh? How 'bout this for a number? Six. That's how old my other daughter is, eight is the age of my son, two is how many times I've been married -- and divorced; sixteen is the number of dollars I have in my bank account. 850-3943. That's my phone number, and with all the numbers I gave you, I'm guessing zero is the number of times you're gonna call it.

Kan I huske hende? Julia Roberts står der og bitcher i en sådan grad at den stakkels afviste George bagefter må lade sig falde til jorden.

Der er mange ting jeg kan tælle. Der er mange ting jeg tæller. Jeg er jo ikke matematiklærer for ingenting.
I denne weekend kunne jeg have talt:
Antallet af nye spindelvæv i sommerhuset.
Antallet af høstede æbler i sommerhuset.
Antallet af gange jeg har tænkt triste tanker om min farmor.
Antallet af spiste vingummier – trods kur.
Antallet af gange jeg har skreget ”kør kør kør” til Jakob Piil.
Antallet af gange jeg har følt mig dum fordi Jakob Piil er i Spanien og alligevel ikke kan høre mig.
Antallet af tanker om Regnbuebarn og behandling.

Men jeg har faktisk kun talt på en ting; hvor lang tid Bedstevennen og jeg har forsøgt at blive gravide.
Tallet er 3.
Når mine elever bare skriver et tal driller jeg dem altid ved at spørge ”3 bananer?” De skal jo huske at skrive cm eller æbler eller år eller noget bagefter.
Jeg kunne skrive antal måned eller antal cyklus eller antal åndedrag.
Men det skal jeg ikke. For hvis der bare står 3 så virker det ikke af så meget. 3 er sådan et rart lille tal.
På den måde så er jeg sikkert i behandling om max ¼. Og muligvis holder jeg mit barn i mine arme om bare 1. Bitte små meget overkommelige tal. Tal som gør alle de svære stunder kortere og mere overkommelige – i hvert tilfælde lige nu.

PS: Nåh jo, jeg har jo også talt sexede mænd på cykler...

Top 3 over sexede mænd på cykler.

Jeg ser cykelløb fordi jeg synes taktikken er spændende og fordi løbenes intensitet griber mig og deres kraft fascinerer mig, men der er altså også en sidegevinst, som man på en ellers småkedelig søndag ikke må se bort fra: Sexede mænd på cykler. Måske er jeg for meget af en cykel-freak, men det er sådan her det er…

3. Valverde. En ung hot spaniol, der til hver en tid kunne lokke mig til næsten hvad som helst – bare ved at se på mig med de brune brune øjne.

2. Jakob Piil. Alt for synd at han ikke vandt i dag. Alt for god taktiker og alt for sexet på cyklen i dag. HAM vil jeg giftes med… Nåhh, nej jeg er jo gift, det glemmer jeg hele tiden ;)

1. Verdensmesteren Tom Boonen. HAN er hot. Han er den eneste der kan køre 275 km med cykelhjelm og så komme frem med lækkert hår. Og så tror jeg han kan charme bukserne af de fleste – i hvert tilfælde mig.

20. september 2005

Hulubulu

Jeg er her. Og er da egentligt nogenlunde okay. Men bider voldsomt af de stakkels børn, jeg egentligt skulle undervise. Altså de bliver da også undervist. Men bare af en sur Fru Skrap. Jeg har bare ikke meget overskud.
Jeg er nu henvist til Hvidovre og venter utålmodigt. Og er spændt på hvad de siger... Om jeg f.eks. skal inseminationsforsøg igennnem inden de vil gøre mere. Jeg er jo blevet insemineret 6 gange allerede.
Og så har jeg for første gang i lang tid (nogensinde?) ikke rigtigt lyst til at skrive. Meget mærkeligt firma.

19. september 2005

NU NU NU

Eller ikke lige nu altså, men lige om lidt. Lidt senere i dag. Så er jeg ved gynækologen - og så henviser han mig til Hvidovre - så er jeg endnu et skridt tættere på Regnbuebarnet. Så skal ventetiden i forhold til Hvidovre bare gå...
Håbet spirer i mig, men ellers føler jeg mig mest tom og trist.

14. september 2005

Jeg tuder og tuder. Kan slet ikke stoppe. Min elskede skønne farmor har det så skidt. Så skidt at min far i dag har fået at vide at hun nok ikke oplever denne næste jul. Jeg er helt slået ud, kan slet ikke tænke, gøre, være. Kan bare tude. Over det der egentligt forlængst er sluttet, men som nu definitivt vil forsvinde. Over alt det smukke jeg skal lære Regnbuebarnet som aldrig vil møde sin oldemor. Over savnet, der allerede nu gør ondt i mig.
Jeg har før skrevet om min farmor.
Jeg kan ikke sige det bedre i dag.
Jeg elsker hende.

11. september 2005

To procrastinate*

På en dag hvor tingene åbenbart skal handle om alt andet end arbejde faldt jeg over en dum quiz...

You Should Learn French

C'est super! You appreciate the finer things in life... wine, art, cheese, love affairs.
You are definitely a Parisian at heart. You just need your tongue to catch up...

Det dummeste er da næsten at jeg allerede kan fransk...

Egentlig ville jeg skrive et indlæg om 11. september. Om hvordan jeg synes verden er ændret siden da. Ikke fordi der ikke er andre der snakker om det - for det er der da. Men fordi det også optager mig, meget. Når jeg nu ikke skriver det er det fordi jeg kiggede efter et billede at bruge - et af de tyvstjålede i ved... Og i min jagt fandt jeg bare masser og atter masser af billeder der fik mig til at tude.

Ja så nu blev det altså et mærkeligt link til en skør quiz i stedet.

*Procrastinate = at udsætte ting man i princippet ligeså godt kunne gøre med det samme. Et af mine favorit ord, ville ønske der fandtes et godt dansk ord for det samme. Indtil det kommer må jeg fortsat være anglofil.

Mioser i nakken

En aldeles ineffektiv søndag - når det kommer til arbejde.
Men en særdeles effektiv dag når det kommer til design af ny template. Egentligt ville jeg have lavet den selv helt fra grunden - men min nakke er helt færdig af de sidste par timers arbejde... Så det blev en tilpasset af de nok så kendte fra Blogger.
God fornøjelse med læsningen - og God Søndag!

10. september 2005

Manden sagde...

"Hertil vil jeg gerne føje min lykønskning til brudeparret. Et ønske om, at de forventninger, De stiller til det ægteskab, De nu har indgået, må blive opfyldt, og at samlivet må bringe Dem held og lykke."
PUK tænkte; Ja, du skulle bare lige kende min forventning, og ihhh hvor jeg håber at mine forventninger om et Regnbuebarn må blive opfyldt. Så kyssede hun Bedstevennen og gik ud i solskinnet.

Jeg siger stadig ikke hvor og hvornår og hvordan - men det er altså sket!

6. september 2005

Statcounter

Det er en sjov tilfredsstillelse af min ekshibitionistiske side indimellem at se på min statcounter. Og i dag var det da ekstra sjovt ;)
Lad mig starte med at sige tillykke til computer nr 62.107.195.148. Du har i dag besøgt min side 100 gange!!! Det er da meget. Håber du nyder det, og fortsat vil kigge forbi...
Rekorden er dog 245, meget flittigt.
Og i øvrigt er min blog jo primært skrevet til mig selv - og jeg er altid beæret og indimellem rørt over alle de trofaste og tilfældige besøgende.

Og så er der den med søgemaskinerne... Hvis man søger på tvangstanker på yahoo kommer min blog op som nr 10. Eller drømmetydning på msn - der er jeg nr 2!
Sjovest af alt; Et sted i Italien har en person googlet "store bryster.no" - og der ligger jeg som nr 2!!! Sikken en skuffet italiener (nordmand i italien?) (familiefar på ferie???) men han (for det var det vel???) blev da også kun i sølle 59 sekunder. For selv om mit indlæg indeholdt alle tre bogstavkombinationer - så var det vel næppe infertilitet manden var på udkig efter.

Detaljer...

Dem er der ikke mange af.
Mit bryllup. Mit første bryllup.
Tænk at planlægge skilsmisse i samme åndedrag som bryllup. Det er svært ikke at føle at jeg gør nar af institutionen, ægteskab. Og det har jeg slet ikke lyst til. For der kommer jo en dag hvor jeg skal have fin hvid kjole på, gå ned af en smuk kirkegang, nyde en udsøgt middag i selskab med masser af mennesker jeg holder af - og ikke mindst den dag hvor jeg lover min drømmemand at elske ham for evigt.
Det jeg skal nu her er jo noget helt andet. Bedstevennen siger det bedst; "du skal ikke giftes, du skal bare have et papir på at du har ret til yderligere behandling." Og han har jo ret. Det er det eneste jeg skal. Så derfor, kære læsere, ingen romantiske detaljer herfra. For der er ingen, det er bare en tilfældig dag på et tilfældigt rådhus.
Til gengæld lover jeg jer engang i fremtiden at offentliggøre et billede af mit elskede Regnbuebarn som enten brudesvend eller brudepige. Det kommer her på siden. Engang. En dag. En lykkelig dag.