29. oktober 2005

Vente vente vente...

Savner egentligt at blogge, men synes bare ikke der er noget fornuftigt at sige for tiden. Jeg venter stadig på post og er så spændt så spændt på hvad der står i brevet, når det endeligt kommer.
Job-mæssigt har det været en virkelig hård uge. Masser af sørgelige nyheder om syge kolleger og andre ting. Så mange at stemning torsdag blev virkelig dårlig på lærerværelset. Og i desperation råbte en ud i rummet: Kan vi ikke snart få nogle gode nyheder? Er der ikke snart nogen der skal have nogle børn?
Der er ikke mange unge på mit lærerværelse. Der er nærmest kun mig. Åhhh, hvor ville jeg dog ønske at jeg snart kunne komme med de gode nyheder. Og hvor gjorde det dog ondt at høre den kommentar. Helt utilsigtet var det jo faktisk bare endnu en negativ tanke til mig...
Jeg har for første gang længe kigget på en graviditetskalender - en af dem der - "hvis nu jeg får mens der hvor når skal jeg så føde hvis det er...." Men det er jo håbløst, for jeg ved jo ikke engang hvornår jeg kan starte på Hvidovre. Der er et oplysningsmøde i slutningen af november. Jeg håber at komme med til det - og så have første forsøg inden jul. Er det for optimistisk?Mens vi venter tager vi benene op foran den varme kamin ;)
God weekend til alle.

25. oktober 2005

Postmand Per

Vente vente vente...

Hvornår kommer det brev fra Hvidovre dog?
Som altid er uvished det værste... Hvor længe skal jeg vente...
Lige nu forestiller jeg mig at når bare brevet kommer så kan jeg planlægge og udtænke og så får jeg mere ro indeni. Man skulle tro jeg snart havde lært,at her i inferlitetens korridorer, der venter nye udfordringer bag hvert sving.

Hvor er Per?
Kom nu med det brev.
NU NU NU NU NU NU.

24. oktober 2005

The bitch is back...

Jeg har haft en virkelig god ferie - helt perfekt. Eller altså, så perfekt som en ferie kan blive når man er små-syg. Men jeg er ovenpå og i dag startede jobbet igen.
Og det skal jeg da lige mene det gjorde. I tillæg til den sædvanelige; "Ups jeg fik ikke lige kopieret inden ferien-morgenkø ved kopimaskinen" tog jeg jo også en "hold da op en masse post der ligger her bare fordi jeg var syg en uge". Og så for at det ikke skal være løgn; En af mine elever har i ferien mistet sin bror i en tragisk ulykke. For pokker det er hårdt den slags. Men det lykkes mig at få noget rimeligt fornuftigt ud af dagen alligevel.
Efter dagens undervisning sad jeg og snakkede med et par kolleger. Det er klart at den slags dødsfald påvirker alle på skolen, og efter en dag som de stærke overfor eleverne har vi jo også brug for bare at sidde og være kede af det.
Og som det går i den slags snakke så kommer der også andre ting frem - og pludseligt er det egentligt helt rart, vi hygger og snakker om dit og dat. Og det er dejligt livsbekræftende.
Et par af mine nærmeste kolleger griner pludseligt højt - og siger forklarende til mig: "Vi sidder lige og snakker om hvem af os der havde det hårdest da vores børn var små. Det var så svært at nå at hente dem inden institutionen lukkede."
Jeg siger: "I skal da bare være glade for at I har nogle børn."
The bitch is back.
Jeg er sgu ret ked af den. Både i sammenhæng med det barn der var død - men også fordi de to kolleger er verdens sødeste og mest rummelige når det kommer til min infertilitet. De har længe vidst at jeg ønsker at blive mor - og de har bakket op fra starten. Ikke en eneste gang har de rejst spørgsmål om noget som helst. Og også nu hvor jeg ser frem mod mere tidskrævende behandling er de lutter positivitet. Selvom det er helt klart at de kommer til at kunne mærke det fravær jeg får på den konto, det er jo dem der skal passe eleverne så længe.
Hvad fanden bilder jeg mig så ind at sige sådan til dem. Deres dag har jo været præcis ligeså hård som min. Jeg burde have fundet nogle andre at kaste min bitterhed over. Jeg tror sgu den kræver en undskyldning...

14. oktober 2005

Ferie!

Katten skal pakkes sammen og så er det afsted. En uge til at holde op med at hoste, tage masser af fotos, drømme babydrømme, læse bøger foran kakkelovnen, holde kuren og få besøg af gode venner. Perfekt. Pas på jer så længe!

12. oktober 2005

Kroniker?

Dagens mest spændende moment - posten ankom...
(Ja, jeg syg med hals/lungebetændelse, så der sker ikke så meget andet...)
Brev fra Lægemiddelstyrelsen - what? Hvad vil de mig?
Jo, jeg er såmænd blevet bevilliget kronikertilskud!
Jeg vidste ikke at jeg havde søgt!
Jeg kan se på brevet at det er lægen der skal søge, så jeg går ud fra at det er mine engle på Hvidovre der har tryllet... Det kribler af glæde inden i mig at de allerede har ordnet noget for mig, og jeg har ikke engang været til samtale endnu. Det føles skisme som om jeg er i behandling - og det må jo betyde at jeg kan være så heldig at få et barn. Ihhhh, livet er da skønt så hvad?

Papirerne er i øvrigt ikke engang sendt retur til Hvidovre endnu, sygdommen har sendt mig til tælling, så alt har været uoverskueligt. Men nu lysner det - og jeg venter kun på et følgebrev fra klinikken der har insemineret mig 5 gange, det er det brev jeg håber kan føre mig direkte videre til reagensglas. (Og når det sker så må jeg da snart få styr på de dersens kække bogstavforkortelser...) I morgen kommer det brev - og hoste eller ej - så skal jeg sgu på posthuset - så Hvidovre kan få besked og komme i gang med at lave det Regnbuebarn - TAK!

Krible krible siger lykken i mig - og Monjas gode nyhed gør bare alting endnu bedre.

I øvrigt har jeg brugt sygedagetid på at arbejde med mine fotos - de kan altid ses via det link der ligger bag blomster-frisen nederst på siden ;)

7. oktober 2005

Robbie!!!

Denne uge har været mærkelig. Jeg kan ikke lade være med at filosofere over den kemi der har været på spil i min hjerne... det er ikke småting...
Jeg har været så mærkelig at jeg helt har glemt at fortælle jer at jeg i Lørdags var til koncert med Robbie Williams!
Og her er beviset - en vaskeægte PUK-hånd med ACCESS-armbånd på...


Det var slet ikke meningen. Jeg var bare i London på weekend - og pludselig var der billetter til salg! Til en lille koncert som folk (piger) ellers havde ligget i kø i dagevis for at få billetter til. Det var bare en af den slags ting, hvor man er det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt.
Og så hoppede jeg ellers rundt og skreg - og lod Robbie charmere sig ind i mit ellers så efterårstriste hjerte. Det var SÅ fedt. Med kun 2000 mennesker i salen stod han jo lige der, bare lige der - og smilede. SUK.

Så kan man da for alvor tale om kemi i hjernen, når han kan have den effekt på alle 2000...

4. oktober 2005

Lettelse?

I aften er papirerne udfyldt.
Og på en måde føler jeg mig lettet. Bedstevennen er en fantastisk mand. Tænk at han gider blive ved med at lytte til alle mine hormon-tåger og panik-vrøvlerier. Vi har fået alting snakket godt igennem, og jeg kan gå rolig i seng.
Der er kryds ved nej. Der er intet specielt at kommentere på i forhold til det seksuelle. Jeg ønsker ikke at lyve. Men jeg ønsker heller ikke at stille nogen andre i et moralsk dilemma. Eller juridisk for den sags skyld. Og jeg ønsker mig en udredning af min barnløshed. Og jeg ønsker mig et barn. Et smukt lille regnbuebarn.

Og langsomt spirer de positive tanker frem i lyset - og om ikke længe kan jeg igen huske alt det glade og gode ved livet.

3. oktober 2005

Ting jeg tuder over...

For tiden er der temmelig mange. Og min control-freak side (som oftest er meget dominerende) skriger lige nu at jeg ikke skal afsløre det her, at jeg ikke skal være svag. Men det er da ikke første gang, og helt sikkert heller ikke sidste. Så den side kan bare klappe i.

Jeg tuder:
Fordi jeg har fået brev fra Hvidovre. Jeg troede det brev skulle gøre mig lykkelig, men det har hensat mig i panik. For der er jo en rubrik til at beskrive specielle ting ved mit seksuelle forhold, som kan besværliggøre graviditet... Tæller "Vi har ikke sex" mon der? Skal jeg skrive sandheden? Jeg vil så nødig lyve...
Fordi jeg har menstruation. Og uanset hvor dumt det lyder når jeg ikke engang har forsøgt at blive gravid de sidste par måneder, ja så gør det mig ked af det fordi det minder mig om hvor gerne jeg ville være gravid i stedet.
Fordi jeg er træt. Jeg trænger til ferie, tid væk fra børn og kolleger der er ligeså trætte og ferietrængende som jeg selv. Det lyder sikkert smaksforkælet, for det er da ikke SÅ lang tid siden det var sommerferie... Men disse uger er hårde - opstart efter ferien for både elever og lærere - og masser af forældremøder der altid ligger om aftenen. Så jeg er træt. Meget.
Og så tuder jeg fordi jeg er sur på mig selv over at jeg tuder! Flot PUK. Jeg synes der er så mange gode ting i mit liv, så meget at glædes over - så jeg synes faktisk det er lidt dumt at jeg tuder. Og det er da dumt at være sur på sig selv over.