En julehilsen der aldrig bliver sendt
Kære venner og familie
Så kom den tid på året hvor jeg traditionelt gør status, ser tilbage på året der gik og deler ud af glæder og sorger.
2005 har på mange måder været et dejligt år, men har på mindst ligeså mange måder været ganske forfærdeligt.
I januar tog mor og jeg på ferie til Egypten. Det var en skøn og meget afslappet tur med masser af solbadning og snorkling. Jeg er helt vild med at snorkle – den stilhed der er under vandet passer mig perfekt, selvom jeg gerne indrømmer at jeg godt kan blive lidt bange hvis nogen af de store fisk kommer for tæt på!
Februar var det vinterferie tid – jeg og min dejlige norske veninden var på ferie i sommerhuset, igen med masser af afslapning på programmet. Jeg blev også insemineret igen, og igen igen uden at det gav det resultat jeg så brændende ønsker.
I marts fejrede jeg min 31 års fødselsdag – i sommerhuset med grillmad og i selskab af gode venner. Jeg tror aldrig før jeg har spist grillmad på min fødselsdag – men jeg tror bestemt ikke det bliver sidste gang.
I marts debuterede jeg også som blogger. En helt ny og spændende verden åbnede sig for mig, en verden med masser af inspiration til skriblerier og mange mange dejlige kvinder at dele mine tanker med.
I April sprang jeg ud som skuespilsforfatter – ganske vist i små kår på skolen, men dog alligevel… En ubetinget succes.
Maj stod i eksamens tegn. Ikke at jeg selv havde nogen, men jeg skulle jo for første gang slutte en 9. klasse af. Det var spændende men også meget stressende.
I Juni kom sommerferien. Katten og jeg flyttede i sommerhuset og startede vores ophold med den traditionelle Sankt Hans fest. Juli gik med at bygge husets ny terrasse, se mit elskede Tour de France og så tænke en masse over det med at være barnløs. På mange måder følte jeg at jeg stod ved en skillevej. Jeg kunne opgive eller jeg kunne forsøge at få adgang til hjælp i det offentlige.
August bragte skolestart og det var dejligt. 3. klasse er startet med både engelsk og historie i år, så jeg har det som en fisk i vandet sammen med dem.
I September blev jeg gift! En stille dag, bare sammen med Bedstevennen. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til tanken, men det var jo nødvendigt for at komme videre i systemet.
Oktober gik med ventetid. Og ventetid. Og forsøg på at regne ud om jeg ville kunne komme i gang med første forsøg inden jul – og så mere ventetid. En ferie i sommerhuset og en koncert med Robbie i London blev det også til.
I November var situationen den samme – stort set. Jeg blev ked af al ventetiden og lukkede mig godt og grundigt inde i mig selv.
Og nu i December så er der stadig ventetid men det gør ikke noget. For jeg kan fylde den ud med glade tanker om hvad der mon sker i 2006. Og lave en masse julehygge i skolen. Og så glæder jeg mig meget til at tilbringe julen med mine elskede forældre.
2006 bringer afklaring. Enten bliver jeg gravid og lykkelig. Eller også bruger jeg alle forsøg, bliver ulykkelig og bliver derefter lykkelig igen. Det føles godt lige nu.
Jeg håber at 2006 bringer lykke til os alle.
Rigtigt glædelig jul!
PS: Håber I vil tilgive mig at jeg igen i år ikke sender julekortet ud. Det er bare alt for svært at gøre status uden at snakke om infertilitet – og det ved de fleste af jer jo ikke så meget om. Jeg håber at jeg næste år kan sende jer et ærligt dejligt brev fyldt af glæde, måske endda med et foto af mit Regnbuebarn.
