31. maj 2006

Maj er slut.

Hvor mange dage var der i den her måned? Var det bare mig eller var de dage usædvaneligt lange og urimeligt deprimerende, - bare sådan helt objektivt og overordnet set...
Jeg har kastet et blik på mit eget arkiv for Maj. Og måneden startede jo så lovende, med kampgejst og alting. Og fy for pokker hvor havde den måned mange dumme ting i ærmet til mig. Den skjulte det godt med de første dages glade solskin, men ihh hvor den tog revance. Jeg kan kun være glad for at den måned nu er slut. I morgen er det Juni. I morgen skal jeg til før-operations-samtale på Hvidovre. Om en uge skal forrædderen for alvor dø. Gå tid, gå.

Og nu hvor Juni kommer så skal jeg igen flytte mig og katten og alting i sommerhuset - og der er skisme skønt! Se bare:

Bambi-sitter!

I søndags brød jeg grædende sammen fordi jeg ikke kunne få startet min græsslåmaskine. Jeg syntes det i den grad var beviset på min uduelighed som mennesker og jeg græd længe. Bagefter var jeg egentligt ikke så meget i tvivl om at gråden måske mere handlede om den forestående operation end om noget frygteligt langt græs.

I går kom så forklaringen på hvorfor jeg ikke skulle slå græsset.
I går morges ganske tidligt så jeg et rådyr i min have. Ikke noget usædvaneligt syn, men altid dejligt.
Det ekstra skønne ved denne var at den var mor til en lille lille bitte unge. Så lille at ungen kun lige knap stak op gennem græsset! Moderen kiggede sig godt omkring - og min have bestod prøven, i hvert tilfælde besluttede mores sig for at efterlade sit allemest dyerebare, nemlig ungen, i min varetægt!
Længe sad jeg og kiggede ud på græsset for at se når ungen skulle hentes - og måtte til sidst indrømme over for mig selv at den nok var smuttet væk uden jeg havde set den. Men nej!
Jeg listede ud og fandt den godt gemt i græsset - ikke mere end en tallerken-stor plads fyldte den i græsset. Så lille smuk og fin at det var helt rørende.
Dette gentog sig faktisk flere gange i formiddagens løb - jeg måtte flere gange ud og se om det virkeligt kunne passe at moren stadig ikke havde hentet sin skønne lille. Hver gang lå den der stadigt...
Endeligt ved 15 tiden var der afhentning... Men først havde jeg den fornøjelse at se en lille unge die ved sin mor, godt gemt af græsset og den lille kunne kun lige nå op til patterne. Endnu mere rørende.
Og så forlod de to sammen min have. Og jeg var høj at glæde over natruens undere - og håber at kunne være bambi-sitter en anden gang også ;)

Jeg kunne i weekenden også finde både en musvit-rede og en solsorte-rede tæt ved mit hus. Så selvom jeg ikke selv er leveringsdygtigt i småfolk denne sommer - ja, så får jeg da stadig masser af babyer at se ;)

PS: Ja det var altså det jeg betegnede som spændende nyt - det var SÅ stort for mig at opleve...

PPS: Der kan klikkes på billederne for at se dem større - og de uskarpe af dem er taget gennem en ikke helt nypudset rude - og så bliver de altså ikke bedre, genskin og alting ;)

Psst...

Han vandt!
Han vandt sgu!
Han er sej.

Og PUK glæder sig, om muligt, endnu mere til sommerens Tour de France.

Stort stort stort.

30. maj 2006

Blær...

Jeg er blevet nr 2 i en foto challenge!
Jeg ved godt at det ikke er nummer 1 - men det er nu stadigt skønt.

Og så har jeg været bortrejst til sommerhuset i nogle dage - og har spændende ting at fortælle, forhåbentligt får jeg tid at skrive om det i morgen ;)
Indtil da må i nøjes med en skøn mariehøne på en lupin-knop. Lige klar til at springe ud når jeg om kort tid igen flytter i sommerhuset...
Og det dersens spændende; det er noget med dyreriget - og en baby!

(Og det er IKKE at jeg er gravid...)

26. maj 2006

Kamerika!


Klik på billedet for at se det i større format!
Det er jo ikke fordi jeg er fordomsfuld... Men hvis man kan finde det på nettet så passer det jo. Og jeg kunne da kun grine af det ;)
God baby-boom-dag!

Flere tårer!

GLÆDES TÅRER!


Der er nok liiige et par storke der får travlt nu snart. Hvor er det stort og dejligt at vores Blogland langsomt men sikkert forvandles til et Baby-land. Jeg skal nok huske og lukke og slukke efter mig til August - men så må I andre lige se at få lidt fart på ;)

Hurra hurra hurra. Baby-boom. Det burde stå på forsiden af alle aviser!

Bare det smitter...

Pepsi max.

Jeg har læst en bog færdig.
Jeg har løst sudoku.
Jeg har ordnet fotoalbum på computeren.
Jeg har leget med katten.
Jeg har vasket op.

Klokken er 05.25 og jeg har været vågen siden 02.53.
Der er ingen tvivl, jeg har drukket for meget cola i går aftes!

25. maj 2006

Trillende tårer...

Ikke buldrende torden som udenfor mit vindue, men bare stille tårer.
En af de template designere jeg jævnligt lader mig inspirere af har nemlig lavet et nyt fint design. Og Ihhh hvor vil jeg gerne bruge det en dag ;)

Ellers er der stille afslapning her hos mig. Jeg prøver at lade være med at tænke på alt det der skal ske med min krop om nøjagtigt to uger... Uden det store held. men en sikker vej til at tænke på noget andet er jo altid at lege med templates, så det bliver jeg nok ved med lidt endnu, tårer eller ej.

22. maj 2006

Et billede.

Vi har råd til velfærd, vi har IKKE råd til ulighed. To plakater pryder en skraldespand i det indre København. De har hængt der længe, er let falmede og har flossede kanter. De er et levn fra efterårets kommunalvalg.
I baggrunden står Frihedsstøtten, et historisk symbol på stavnsbåndets ophævelse, på hver mands ret til personlig og politisk frihed. Et symbol på vores stædige tro på at frihed bringer lykke.
Over skraldespanden står en ældre kvinde bøjet. Hun har en lang frakke på og et tørklæde om hovedet, alligevel ser hun ud som om hun fryser. Her midt i den spæde sol der har jaget en byge på flugt.
Hun har løftet skraldespandens låg og roder nu rundt i spandens indhold.

Det er foto der skriger på at blive taget, et billede der i det øjeblik brændes ind, og jeg tror det vil blive der længe. Og alligevel ved jeg godt; det øjeblik min egen hverdag igen får overhånd, så glemmer jeg damen, glemmer hvordan jeg bøjede hovedet og gik forbi. I sikker forvisning om at min storby-mine ville redde mig fra at hun henvendte sig til mig. Og indeni ville jeg ønske at ville komme til mig, for jeg bilder mig ind at hvis hun bad om min hjælp ville hun få den. Og nu hvor hun bare bukkede sig dybere over skraldespanden, så forbliver illusionen om min egen velvillige velgørenhed intakt.

Og fotoet blev ikke taget. Jeg gik videre sammen med mit liv. Og damens liv gik videre, uden at jeg ved det mindste om hvorfor hun stod der eller hvad hun fandt i spanden.

Jeg håber hun fandt hvad hun søgte. Men tvivler.

20. maj 2006

Dybe suk...

Jeg er lidt af en grej-kaj. Min første mobiltelefon blev i sin tid købt alene for at indtaste alle mine telefonnumre i den... Jeg erkender blankt at det ikke er min mest feminine side, men jeg elsker altså bare nørdet elektronik!
Og nu sidder jeg så og sukker, dels over mit drømme kamera - og dels over min (næsten ligeså stor) drømmetelefon.
Kameraet har alt det jeg sætter pris på ved den slags:

  • Godt objektiv, tror aldrig mere jeg vil forlade canon, de har endnu aldrig svigtet mig på det punkt.
  • Et brugbart design, dvs et rimeligt greb på cameraet, en rimeligt størrelse og vægt samt et okay niveau af stød og støv beskyttelse.
  • Muligheder for opdatering af programmer og standard objektiver, i disse tider går udviklingen stærkt. Mit nuværende kamera er kun 3-4 år gammelt og allerede helt out! Så den form for fremtidssikring er meget vigtig for mig.
  • Endelig er der prisen, overkommelig og i ganske mange test udråbt til et "bedst til prisen kamera". Det gør det nogenlunde realistisk at jeg fra starten også køber det tilbehør jeg ønsker mig.
Det svarede vist på et par stykker af Evi's spørgsmål ;) Det med lagringen er et helvede jeg ikke selv har fundet en god løsning på endnu. Jeg brænder og brænder for at slette fra min computer og alligevel er den tit ulideligt langsom!

Og så er der telefonen... Det vigtigste er egentligt bare at jeg kan modtage og sende emails på den, for jeg klarer ikke endnu en sommer som blog-løs i sommerhuset ;) Men designet betyder også en del for mig - og så skal den som mit kamera ligge godt i hånden. Desværre har jeg endnu ikke fundet en der har den rigtige pris... men jeg har fundet den det skal være alligevel, tror jeg ;)

Jeg ved ikke om jeg overhovedet køber noget, eller om jeg bare lige nu er ramt af en intens lyst til at forkæle mig selv med teknik-shopping. Jeg har pengene, de er sat til side til uforudsete udgifter som barnevogne og pusleborde. Men det har jo lange udsigter med den slags, så måske skulle jeg bare bruge dem på mig selv ?

19. maj 2006

Gavepanik!

Hvad giver man Bedstevennen i fødselsdagsgave?

Endnu et år er gået og det er stadigt ikke muligt at give praktiske ting som bøger om faderskabets vidunderligheder eller blespande og pusleborde...
Og siden sidste er han oven i købet også blevet min mand!

Bedstevennen er sindssygt god til at give gaver. Han finder altid det helt perfekte og jeg tror endnu aldrig jeg har åbnet en af hans gaver uden at små-tude. Og det er jo skønt. Men ØV hvor giver det præstationsangst!

Og nu er jeg ovenikøbet også ved at løbe tør for tid til at lede og købe...
Hjælp! Gode ideer modtages med cyber-kys.

18. maj 2006

Clothes!

Macroday is back up and running! I have missed this weekly challenge greatly.


Click the photo for a lager (and nicer!) look.

15. maj 2006

Sløve struds...

På et alt for tidligt tidspunkt i nat opgav strudsen sit projekt. Jeg sov ikke mere. Tænkte, spekulerede og især bekymrede mig. Og på arbejde i morges spurgte en kollega (som i øvrigt ikke ved noget om noget, men bare kunne se jeg var træt) hvordan jeg havde det. Jeg måtte ærligt svare at det kunne jeg ikke sige noget om, for hvis jeg gjorde, ville jeg begynde at tude, og så ville jeg ikke vide hvornår jeg så kunne holde op igen.
I løbet af dagen fik jeg fortalt flere af kolleger/vennerne hvordan det er fat. At jeg er skide hamrende nervøs og ked. Og at alle fornufts-tanker er som blæst væk af den nyligt ankomne forårsvind - tilbage er kun den tidligere kræftpatient i panik.
Men jeg har gennemført dagen. Endda en af de rigtigt lange af slagsen. Og jeg har da kun småtudet en 4-5 gange. Men ikke givet slip. Ikke tudet igennem. Ikke grædt på den måde hvor man bliver ved til man er tom og der kun er hovedpinen tilbage.
Fik en sms fra en ven, der stod blandt andet; Jeg er sikker på at du endnu engang finder styrken til at stå modgangen igennem.

Lige nu orker jeg bare ikke lede efter styrken. Jeg gider ikke mærke efter om jeg har den. Jeg vil have andre skal finde den til mig. Jeg vil tude og trøstes. Og mest af alt vil jeg have at der kommer en og siger til mig; Det må du sgu undskylde, det var en fejl, den var slet ikke til dig denne her modgang, du har jo forlængst taget din del. Nu skal vi nok rette fejlen og her er et gavekort på evig medgang som et plaster på såret.

Men om 10 timer skal jeg stå på arbejdet igen. Livet skal jo gå videre. Og nu hvor strudsen er for sløv til at holde hovedet i jorden så har jeg da heldigvis automat-piloten til at tage over.

14. maj 2006

At være lærer.

Jeg har den sidste uges tid skrevet nogle ting som måske kan misforståes. Men tag ikke fejl: Jeg ELSKER at være lærer. Jeg går glad på job langt de fleste dage. Jeg elsker at være sammen med børn, elsker at dele mine glæde for livets små og store mirakler med dem. Mine bekymringer omkring min fremtid i jobbet går alene på hvordan min psyke vil have det hvis jeg en dag får at vide at jeg aldrig kan blive gravid. Men det kan jeg jo ikke vide før til den tid.
Og vel er det da hårdt når jeg indimellem møder forsømte børn, som jeg ikke kan hjælpe fordi deres forældre er nogle nokkefår. Men de gange opvejes jo langt af alle de gange jeg har med glade børn at gøre, og de gange jeg møder velovervejede engagerede forældre.
Jeg har haft nogle fantastiske dage på tur. Med det vejr vi har haft hvordan kan jeg så næsten andet ;)
Det eneste minus var at jeg midt under en skovtur skulle ringe til Hvidovre og få besked... Jeg skal opereres den 8 Juni. I fuld narkose og indlægges og hele svineriet. Jeg kan mærker at jeg blokerer ret meget for at tænke på det, så indtil videre så lader vi bare som om det ikke er der ik? Stkker hovedet i jorden, det har jo fungeret for strudser i masser af år, så hvorfor ikke også PUK'er?

Og så er jeg altså bare så super stolt af min nye foto-funktion. Den er lidt besværlig men langt besværet værd!!! Så husk at trykke på mine billederne nu ;) Og læg mærke til at man også kan bladre gennem billederne. Og se små kommentarer til nogen af dem. Det er SÅ cool. Og når jeg har postet dette - så SKAL jeg altså i gang med at arbejde...









13. maj 2006

Test...

Jeg har arbejdet med min blog on and off hele dagen. Det er sjovt, men nu bliver jeg altså også snart sur hvis ikke jeg finder ud af at få den dersens lightbox til at virke på mine fotos... Tryk på billedet og se hvad der sker!!!
Mine kategorier er jeg rigtigt godt tilfreds med - selvom der stadig er en del måneder jeg skal have med ;) Men det skal jo bare gøres en gang, og så aldrig mere...


Yes! Det virker! Stædighed betaler sig ;) Jeg har lavet det på min 12 of 12 også - og arbejder også på at lave det på de små billeder ude i sidebaren... Enjoy!

Sol humør.

Jeg har det godt.
Og måske skriver jeg mere om det lidt senere.
Lige nu er jeg bare ved endnu engang at bruge nogle timer på lege med min template. Jeg er ved at tilføje kategorier og arbejder også på noget nyt fint lir til mine fotos. Teknik teknik ;)

12. maj 2006

12 on 12

My very first 12 of 12! I am very excited. Had a blast today doing the shots. I decided to stick with Chads original idea of having a part of the body in the picture. And furthermore I decided to go for a strict square cut of the photos.

06:41
Waking up to see that the sun is already shining brughtly. So bright in fact that even though it reflects from the windows across the street and through my curtains, it is still bright enough to make a nice shade of my foot!
After not much consideration I decide to sleep some more - it is a national holiday after all...

08:27
Folding the laundry that magically turned light blue during the wash. Okay, maybe it wasn't entirely magical...

09:30
Taking a painkiller. Since a fall on my stairs almost two months ago my back hurts. Mosts days I can do without pills, but today wasn't one of those.

11:53
A classic Disney cartoon on telly. A wonderful happy end, just what I needed. And yes, my feet actually are in front of the screen. Due to the before mentioned back-pains it is the best position on the couch!

12:24
After my very late shower I must yet again wonder how I got that bruise on my leg. It looks so nasty and I cant believe that I could have hurt myself so badly and not even noticed!

13:34
Picnic in the parc with a good friend. Since we are both teachers, the picnic involved not only lovely food but also lots of swapping classroom stories and laughing out loud.


15:12
Topped of the picnic with a walk through the amazing Botanical Garden of Copenhagen. Such quiet beauty is seldom found in a city center!

15:54
Any idea how hard it is to take a photo while trying to find my busspass with my left hand? As if life wasn't complicated enough already...

16:48
A much too easy sudoku from yeasterdays paper send me dosing off, a giant nap it turned out to be. How long can a nap be? In this case I fear it might have been actual sleep.

19:17
Trying to find out how to add a fancy photo-lightbox feature to my blog template. Naturally I want this first 12 on 12 to look it's very best. So far it doesn't work - so no need to start clicking these images yet. I am still hopeful to find a solution tomorrow though.

20:09
A bowl of homemade frozen youghurt with strawberries in my lap. I am ready to watch some lame movie on telly. End up talking on the phone through most of it...

23:56
Finally, my nose is on the pillow. Way past my bedtime - but that's what I get for napping in the late afternoon.

BONUS
A self-portrait from the botanical garden. I liked the idea of the sign that says "Please keep of the lawn".

The bonus that didn't make it...
I liked the idea of me and the swan even better than the grass one - but unfortunately the quality of the picture got it bumped down to second place. Still wanted to post it though...

11. maj 2006

Træt.

Måske er det bare fordi jeg er træt. Givetvis er det derfor. For jeg har bestemt nydt de sidste par dage. Men de har jo også været hårde.
Og siden i eftermiddags har et par linjer fra mit elskede TV2 summet i min hjerne;

Jeg anråber himlen og jeg sværger til Gud
det var slet ikke sådan mit liv skulle se ud

8. maj 2006

Dage der kommer...

De næste par dage skal jeg ikke bare undervise andres børn.
Jeg skal:

  • spise med andres børn.
  • nyde solen med andres børn.
  • vaske op med andres børn.
  • skælde ud på andres børn.
  • læse godnathistorie for andres børn.
  • putte andres børn.
  • vække andres børn.
  • lytte til andres børn klagen over hjemve.
  • trøste andres børn.
  • undres med andres børn.
  • gå tur med andres børn.
  • vækkes af andres børn om natten.
  • kramme andres børn.
  • krammes af andre børn.
Jeg skal på lejrskole. Og som så ofte før kan jeg ikke undgå at tænke på om det mon er ekstrem selvpineri eller uendeligt klog overlevelsesdrift der gør at jeg er skolelærer. Og som så ofte før kan jeg ikke finde ud af det. Opvejer smerten ved at være sammen med andres børn og konstant blive mindet om min egen infertilitet - opvejes den smerte af glæden ved trods alt at være sammen med børn - og fylde en del i en masse børns liv, selvom jeg "kun" er deres lærer.
Hvis jeg en dag selv får et barn er jeg ikke i tvivl om at jeg fortsat vil være skolelærer i mange år, at kun Bertels udskejelser kan få mig til at opgive mit skønne job.
Hvis ikke... Så er jeg straks mere i tvivl.

Nu vil jeg pakke solcremen - og så ses vi senere på ugen ;)
Pas på jer.

7. maj 2006

Ofringer

Forleden tilbragte jeg en skøn dag i Lejre Forsøgscenter.At se en masse skønne børn (mine elever) nyde historiens vingesus havde været nok. Vejret og kommentaren "Bare man kunne gå i skole her hver dag" var bare ekstra plusser.
Undervejs kom vi forbi offermosen.

Og jeg ved jo godt det er en rekonstruktion. Men alligevel standsede jeg et kort øjeblik op og gav mig selv lov at tænke om der mon her på denne plet engang i Jenralderen havde stået en kvinde som mig med et stort ønske. Om hun havde haft noget at ofre, og om ofret havde hjulpet.
På en måde kunne jeg ønske at livet var simplere; jeg ofrer noget, og hvis det ikke virker ofrer jeg noget mere. Men hvis livet var simplere var lægevidenskaben det måske også. Og så ville jeg helt sikket aldrig møde Regnbuebarnet. Om jeg så ofrede en hel hest eller ej!

6. maj 2006

Forrædder!

Der er en forrædder i blandt mig.

Cysten lever i bedste velgående og er endda vokset til små 8x5 cm. Ikke nogen lille ting mere. Lort. Nu skal den så væk manuelt. Enten ved laparoskopi eller ved en større operation. Lægen vil vende det på lægekonference før han beslutter det. Grunden til at han overvejer den større operation er min historie som kræft-patient.

Det er meget svært ikke at hade min egen krop lige nu. Jeg synes den behandler mig så forfærdeligt urimeligt.
Men jeg holder modet oppe ved at nyde solen. Og glædes over at Bedstevennen er så fantastisk at han godt gad gifte sig med mig. For det bliver da mere og mere klart at vi aldrig var kommet i nærheden af Regnbuebarnet uden professionel hjælp.
Og så instiller jeg mig nu på en lang sommer med dejligt vejr, en god tour de france, en ny status som faster og en betragteligt vægttab.
For når vi kommer til August så skal jeg fandme være gravid. Basta.

Død over forrædderen!

Verdens lykkeligste tåre.

Med alle mine sanser leder jeg efter tegn fra dig.

I smagen af et sødt friskt jordbær, i lyden af havets brusende bølger, i duften af de nyudsprungne syrener, i fornemmelsen af varmen fra solen på mit skind, i synet af glade børns smil.
Ingen tegn fra dig.

I den syrlige smag af koldt appelsinjuice, i lyden af fuglenes kvidren en tidlig morgenstund, i duften af det nyslåede græs ved sommerhuset, i følelsen af kattens varme bløde pels der løber gennem mine fingre.
Ingen tegn fra dig.

Men jeg ved hvordan jeg en dag vil sanse det første tegn.
En dag vil jeg græde en glad tåre, jeg vil fange den med en finger og holde den op mod solens lys. Og der vil jeg se et tegn fra dig; En lille bitte regnbue i verdens lykkeligste tåre.

3. maj 2006

A day in the life...

Okay, det vigtigste først:
Hørte jeg rigtigt at der nu reklameres for en frost-fri fryser? Undskyld mig, men svarer det ikke til at sælge sand i Sahara... Er det mig der er dumt, eller er det ikke meningen at der faktisk SKAL være hunde pisse frysende koldt i en fryser. Jeg ser meget lidt reklamer men har tænkt mig at holde udkig efter denne igen, for jeg må ski da have hørt forkert!

Og så mit behandlings dilemma. Min mens gik helt i stå af alle spekulationerne! Den er først startet helt rigtigt her til eftermiddag, så jeg har haft endnu en dag til at spekulere i...
Faktisk besluttede jeg mig i går aftes. Og igen i morges. Og da jeg tjekkede alle jeres beskeder ude på arbejde. Og igen da jeg kom hjem og læste flere beskeder. Og igen da jeg havde snakket i telefon med Bedstevennen. Alle gangene besluttede jeg at vente.
Og nu sidder jeg så her og kender mig selv godt nok til at vide at hvis jeg skal bruge så lang tid på at overbevise mig selv om en beslutning så er det nok næppe den rigtige. Så nu ringer jeg til Hvidovre i morgen. Og glæder mig til at se hvor langt jeg når i behandlingen i denne runde. Om cyster osv er væk så jeg får lov at starte på hormoner - og om jeg måske skal gå hele vejen...

Alt det med vægt, stikkeri på lejrskole, fravær fra job, humørsvingninger osv osv Det må jeg tage som det kommer. For Søs har jo ret. Regnbuebarnet er det hele værd.
Tak for al jeres hjælp, I er uundværlige!

2. maj 2006

Dag 48...

Og mens er kommet.
Og hvad så nu...?
Jeg har lyst at tilmelde mig behandling fordi:

  • Jeg vil ikke vente et sekund for længe med at møde Regnbuebarnet.
  • Jeg vil ikke stresse hele næste måned over hvor lang den næste cyklus bliver og om jeg kan nå en behandling inden sommerferien.
Jeg synes jeg bør vente en måned fordi:
  • Jeg har taget på i stedet for at tabe mig siden sidst lægerne så mig.
  • Jeg er lige kommet tilbage på arbejde efter en lang sygemelding og synes det er dumt at være væk igen nu.
  • Jeg har haft det psykisk hårdt under min sygdom og er lidt nervøs for hvordan hormonerne vil påvirke mig.
  • Jeg SKAL på lejrskole nogle dage i næste uge - og er lidt nervøs ved at skulle stikke mig under den tur.
Jeg har lyst til alligevel at tilmelde mig fordi:
  • Mit arbejde ikke er vigtigere end Rengbuebarnet.
  • Min mens alene plejer at veje et par kilo i væske, så måske ser det ikke helt så sort ud alligevel med de kilo.
  • Min psyke er på optur igen nu, og om en måned er der bare andre ting i vejen. Og måske var en del af min nedtur også bare PMS, det er set før hos mig jo.
  • Og selvfølgelig kan jeg stikke mig selv under turen.
  • Jeg har sådan sat mig selv op til at jeg skal nå en behandlingsunde inden sommerferien.

Det er knapt 20 minutter siden mens kom og allerede nu har jeg tænkt ovenstående og masser af andre tanker utallige gange.
Hjælp!
Hvad pokker gør jeg?
Til jer der også har diskuteret vægt med lægerne; Hvad sagde de? Hvad tænkte I? Hvilket BMI sagde jeres læge?
Til jer der har prøvet hormonerne; Hvor voldsomt påvirker de hormoner humøret? Er det overhovedet realistisk at skulle på f.eks. lejrskole mens man er stiknarkoman?
Hjælp hjælp hjælp.

1. maj 2006

At stryge...

Jeg kan egentligt godt lide at stryge. Det forekommer mig at det er hyggeligt og meditativt at stå der i dampens stille susen.
Jeg stryger bare næsten aldrig - og ALDRIG når jeg har tid til det! Det er altid med det ene ben ude af døren at jeg opdager de utilsigtede pressefolder. Så enten bliver det i sus og dus - eller også bliver det slet ikke! Krølle-bølle-stil...
I dag har jeg strøget mine bukser, dejlige forårsbukser og nu vil jeg ile ud i verden med dem på, alt alt for sent på den... Typisk PUK. På vej til forhåbentligt sidste gang fysioterapi. Smerterne i ryggen er næsten væk og i morgen vender jeg endelig tilbage til mit dejlige job. Hurra hurra. Kan i mærke det er forår nu - for alvor forår!

Kampdag!

Jeg blæser til kamp. Ikke med flotte røde faner og fadøl. Men med stædighed og blikke i spejlet. I spejlet møder mig stålsatte faste øjne i en alt for stor krop.
Jeg skal tabe mig.
De sidste 7 ugers dårlig ryg med deraf følgende liggen på sofaen og ”åh-det-er-så-synd-for-mig-chockolade” har kostet et par ekstra kilo. Men nok er nok.
Jeg har ikke fundet motivationen som både Qvinden og Freudika snakker om, men jeg ved jeg har stædigheden. Og så må stædigheden bære mig indtil motivationen kommer – og den kommer når jeg om en måned ser vægtnålen på et mindre tal.
Jeg har aldrig turdet bruge Regnbuebarnet som motivation til et vægttab. Det lyder måske helt skørt, men jeg har bare været for bange for at hvis jeg ville tabe mig for Regnbuebarnets skyld – og hvis det så ikke lykkedes, så ville det være min egen skyld at jeg ikke fik mit højeste ønske opfyldt. Selvhadet der ville følge i kølvandet på den nedtur er jeg bange for ville være uoverskueligt.
Og eftersom jeg har indtil flere lægers ord for at mine hormontal er normale (indtil cysten forrige måned) og mit fedt sidder på de (relativt) ufarlige steder, ja, så er det faktisk lykkes mig ikke at blande skylds-spørgsmålet ind i den almindelige overvægts-selvhad. Og det er jeg ret stolt af.
Men nu skal kiloene altså af. Om det er 40 eller 50 i alt det ser vi på hen af vejen. Jeg har aldrig som voksen været i nærheden af en normal-vægt så hvordan kan jeg vide hvor jeg skal lande – hvad der er pænt til mig? Den slags langsigtede mål er farlige så jeg har da også delmål.
4-5 kilo om måneden, alene ved kostomlægning. Jeg har før fulgt vægtvogternes dejlige program med stor succes, så den bog er støvet af igen.
Det giver 15 kilo inden 1/8. Og når jeg så er blevet så meget lettere så kan motionen komme med på. For lige nu er der for meget vralten over mig til at jeg kan overskue den del.
Og så har jeg med en veninde aftalt spa-kursted i efterårsferien som præmie for at nå et bestemt vægtmål inden da. Det er bestemt en god gulerod.
Og så skal det vise sig hvilken størrelse kjolen der skal sys til mig til min broders bryllup næste forår skal være; normal slank størrelse – eller højgravid!
Se se, det går alt sammen, bliver helt oplivet bare ved at skrive det ned.
God kamp til Qvinden og Freudika, jeg beundrer jeres mod og motivation.
Og til alle andre: God kampdag!