26. juni 2006

Test af freestyle

Jeg vil bare teste om jeg nu har f�et denne tilsyneladende meget komplicerede teknik op at k�re. Hvis det virkeligt virker s� er jeg da for alvor klar til at flytte v�k fra computeren!

Tidsforskel.

Hvor er det egentligt noget mærkeligt noget, at nogle mennesker allerede har oplevet en masse af denne dag, mens andre lige knapt er vågnet op til den endnu.
Jeg har snakket med mennesker jeg holder af, mennesker som på en måde befinder sig i fremtiden! Deres dag er nærmest allerede forbi. Og efter et par lange skønne telefonsamtaler med dem kan jeg slet ikke forstå at dagen her hos mig kun lige skal til at begynde...

25. juni 2006

På Lørdag!

På Lørdag sidder jeg klar! Jeg er lige ved at tude af glæde og spænding. Endelig er Tour de France tilbage igen. Og det cykelløb har jo som bekendt det hele; taktik, spænding, landskaber, dumme kommentarer og ikke mindst mande-ben i hobetal!!! Jeg har længe glædet mig til at skulle sætte mit nye fine sommer-tema op på bloggen, der skal ingen tvivl herske om hvem jeg holder med.

Og så er jeg altså online nu igen. Ikke fordi nettet egentligt fungerer her. Men fordi jeg har "hacket" mig ind på en nærliggende cafes trådløse net. Det er ikke egentligt hacking eftersom deres net ingen sikkerhed har, men mon ikke nettet var tiltænkt folk der sidder i deres cafe og arbejder og drikker masser af deres dyre cafe latte? Nå men mine blog-abstinenser vandt altså til sidst over mine moralske skrupler, så her er jeg!
Men snart er jeg væk igen, for overalt i lejligheden her flyder det med ting der skal pakkes til de næste mange uger i sommerhuset. I morgen aften eller tirsdag morgen rejser jeg og katten mod det lille paradis - og vender først hjem hen mod den 10 august! Jeg glæder mig vildt og blodigt til bare at slappe af og passe mig selv. Og så selvfølgelig hygge med alle de mange skønne mennesker der kommer forbi på besøg.
Men jeg vil jo savne min blog... Jeg har været i gang med at forsøge at sætte min mobiltelefon op til at kunne blogge, men det er åbenbart ikke så ligetil. Deværre. Arbejder dog stadigt på sagen.

Mens jeg har været offline er det for alvor gået op for mig at Søs ikke længere blogger. Og kæreste Søs; Det gør ondt at savne dig! Jeg tænker så tit på dig og kan slet ikke slippe håbet om igen en dag at se dig...
Hvad der ellers er sket i Blogland mens jeg var væk har jeg mistet overblikket over - og jeg når nok ikke helt at få det tilbage, det overblik, før jeg igen rejser væk fra Blogland. Så I må tilgive mig for manglende kommentarer og lykønskninger når nu I alle bliver stang-gravide henover sommeren ;)
Har dog lige set at Pia er væk!!! Hvad blev der af hende? Lige som vi skulle til at heppe på donorægene... ØV. Håber det bare er dum teknik...

Og som afslutning på denne opdatering af livet i PUK-land. Mens er kommet men jeg har ikke tilmeldt mig forsøg. Jeg har brug for først at komme mig helt ovenpå det psykiske pres og den nedtur jeg havde i forbindelse med forræderen i mig. Når jeg nu har healet mig selv i sommerhuset hele sommeren, ja så går vi i gang.
Og inden vinteren kommer er Regnbuebarnet på vej til mig!

24. juni 2006

Ferie!

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri,
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den skal skinne, til ferien er forbi!

11. juni 2006

Skøn weekend

Ovenpå en skøn weekend i mit private paradis har jeg slet ikke lyst til at være dybsindig og tænksom. Jeg vil bare have at tiden skal gå...
Gå så det kan blive ferie og tid til at flytte katten og mig på landet. Gå så jeg kan være færdig med at lægge skema og gå i gang med at fotografere noget mere. Gå så jeg kan komme til at lave "weblogging freestyle". Gå så jeg kan blive faster og få tudet lidt over det. Gå så det kan blive august og jeg kan komme i gang med mit liv som stiknarkoman.
Gå tid gå.

PS: Selvom tiden skal gå så har jeg altså opgivet at vente på at Blogger up-loader mine billeder fra weekenden. Deres service har store problemer i disse dage - især med photos - Hvis I ikke selv skulle have opdaget det ;(

9. juni 2006

Barndomsminde.

Jeg kan huske hvordan jeg hvert år i juni begyndte at glæde mig til sommerferien. Hvordan det var spændende i skolen at høre om hvad andre skulle. Og hvordan jeg kunne få helt ondt i maven hvis jeg skulle have nye lærere og nye fag året efter. Det gjorde mig utryg, ændringer var ikke lige noget for mig. Men min tryghed kom tilbage hver gang næste års skoleskema kom. Pludselig kunne den lille PUK hjerne kapere alt det nye, for nu var det jo sat i skema og system!
Lidet anede jeg hvad der må være gået før disse skemaer ;)
Lige nu sidder voksen PUK og laver et skoleskema som inden længe gerne skal ud til nogle børn og gøre dem trygge. Og det er hårdt arbejde. Ikke mindst fordi skemaet suger alle tanker, al koncentration og al bevidsthed.
Jeg kan synes at jeg ser tv, men pludselig opdage mig selv tænke; "Hvis det håndarbejde flyttes til onsdag morgen så løser det måske problemet med idræt i hallen."
Jeg kan synes jeg taler i telefon, men pludselig hører jeg mig selv sige; "Undskyld, men jeg hørte ikke hvad du sagde - og jeg kan ikke snakke mere, der er et fysikhold der skal flyttes."
Endelig kan jeg tro at jeg står og underviser, indtil et kor af børn råber op om hvad de nu skal og hvorfor jeg ikke siger noget...!
Min hjerne elsker systemer og skemaer, så det er en opgave jeg nyder at løse. Men ih, hvor bliver man tung i hovedet af at sidde oppe den halve nat og glo på en computerskærm.
Mon skemahjerne på en måde er lidt det samme som ammehjerne?

Og se nu, jeg synes lige jeg var ved at blogge, men nu må jeg straks prøve om ikke skemaet bliver bedre hvis jeg rykker om på tysk og engelsk i 8 klasse!

5. juni 2006

I dag er det Søs fødselsdag!

Hurra hurra hurra.
Tillykke med dagen kære Søs.
Jeg vågnede tidligt i dag og tænkte straks på dig. Så ud af mit vindue på himlens skyer. De ser grå ud lige nu, men jeg er overbevist om at solen snart får jaget dem på flugt. Som jeg håber at solen snart vinder over de grå skyer der hænger over dig.
Og så tænkte jeg på Tornerose, på hvordan masser af gode ønsker for et liv kan spoleres af bare et enkelt dumt ønske;

Imidlertid begyndte feerne at meddele prinsessen deres gaver. Den yngste lovede hende, at hun skulle blive det dejligste fruentimmer i verden; den næste, at hun skulle have forstand som en engel; den tredje, at der skulle være en beundringsværdig ynde i alt, hvad hun foretog sig; den fjerde, at hun skulle danse til fuldkommenhed; den sjette, at hun skulle synge som en nattergal; og den syvende, at hun til den yderste grad af fortræffelighed skulle kunne spille på alle hånde instrumenter.

Da raden kom til den gamle fe, sagde hun, rystende på hovedet, mere af harme end af alderdom, at prinsessen skulle gennembore sin hånd med en ten, og at dette sår skulle volde hendes død.

Denne forfærdelige spådom bragte hele forsamlingen til at gyse, og der var ikke en eneste, som jo fældede tårer. I dette øjeblik kom den unge fe frem bag skærmbrættet og sagde i ganske højt disse ord: "Min konge og min dronning! ængstes ikke. Eders datter skal ikke dø deraf. Sagtens har jeg ikke magt til ganske at tilintetgøre, hvad min mesterinde har gjort. Prinsessen vil komme til at gennembore sin hånd med en ten; men i stedet for at dø af såret, skal hun blot falde i en dyb søvn, som vil vare i hundrede år, efter hvis forløb en kongesøn skal komme og vække hende."
Kæreste Søs, jeg ved ikke hvem og jeg ved ikke hvorfor nogen har givet dig et dumt ønske. Hvis jeg kunne ville jeg være den gode fe der kom og gjorde det hele mildere og mere udholdeligt.
Jeg håber inderligt at dine 100 års søvn snart er ovre, at du snart vågner op til en happy end der overgår enhver Disney film.


Hav en rigtigt god fødselsdag!
De kærligste tanker
PUK

4. juni 2006

Åkande...

For ganske få måneder siden så min åkande sådan ud, helt tilfrosset og koldt. Og jeg troede faktisk ikke at den ville overleve...
Nu ser den sådan ud, ikke helt grøn endnu i bladene, men mon ikke det snart kommer. Måske kommer der endda også en smuk blomst?

Jeg elsker min balje i min have, men den har et problem; Den er en myggefarm! Og nu spekulerer jeg på om jeg skal installere en fisk dernede, til at spise alle de små myggelarver...
Men skal jeg så også have en pumpe?
Og bliver fisken ikke bare spist af nogle store krager?
Min egen kat ved jeg heldigvis ikke er klog nok til den slags jagt ;)

1. juni 2006

Hurra hurra hurra

Forræderen er død helt af sig selv!
Der lå PUK med stængerne i vejret og kiggede efter den store sorte klat på scannings skærmen. I stedet var der kun en fin æggestok med et par fine store follikler. Og efter at have rodet, raget og scannet på både inderside og yderside erklærede lægen at cysten var pist væk og al tale om operation var unødig! Jubiii hor var det bare skønt at høre.
Be gone, alle bekymringer om narkose-psykose.
Be gone, alle bekymringer om kræftsygdom.
Be gone, alle bekymringer om dødeligt såret æggestok.

Nu kom snakken i stedet til at handle om at mens bare skal komme inden 22/6 så kan jeg nå en kort behandling inden ferielukningen. Og med en fin follikel på 10mm i dag så lugter det jo af snarlig ægløsning og efterfølgende mens...

Jeg skal da lige mene at det hjalp at det blev Juni!!!