23. maj 2008

SLUT!

Jeg har længe vidst at min blog i stilhed var afgået ved døden. At der kun var tilbage at skrive et lille farvel-indlæg. Et indlæg for at sige tak; Tak til alle der gennem årene har læst, kommenteret, trøstet og håbet for mig, med mig og til mig. Det har været en ære at have hver og en af jer som læsere.
Men jeg har ikke flere ord at skrive. Jeg har intet nyt at berette om smerten eller håbet. Det er som om jeg har sagt og skrevet alt hvad jeg har at sige om infertilitet og regnbuebarn. Der er intet nyt mere.

Hvad jeg ikke vidste var at mens min blog stille døde, så døde Bedstevennens lyst og tro på Regnbuebarnet. Han kan ikke mere, vil ikke mere.
Så på den måde er det nu for alvor slut. Og smerten i det er helt ubærlig. Helt og aldeles uden grænser, altopslugende og altoverskyggende.
Det Regnbuebarn jeg har drømt om, længtes efter og kaldt på i mere end 5 år bliver aldrig mit.

Se det var jo en helt anden afslutning på bloggens liv, end den man kunne have håbet.
Med en tilbagevenden til min alleførste template og et åbent arkiv for alle der måtte kunne blive semtimentale, er der kun tilbage at sige:

FARVEL - OG TAK!

14 Comments:

Anonym said...

Kære Puk

Det gør mig inderligt ondt, at du må sige farvel til drømmen om regnbuebarnet.

Jeg har vist ikke kommenteret før, men har nydt at følge din blog gennem lang tid og været bekymret for dig, da her pludselig blev så stille.

Jeg ønsker dig alt det bedste med de øvrige drømme, du har for dit liv.

Masser af varme tanker fra

Dorte

Solsikke said...

Kære PUK

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Så jeg vil nøjes med at takke dig for al den glæde og det lyse sind som vi andre har nydt godt af fra din side. Jeg håber inderligt at den optimisme, som du er bygget af, kan bære dig gennem den næste svære tid og videre i dit liv.

Lad dig aldrig slå ud, søde PUK.

Kærlig hilsen
Solsikke

Signe og Jan said...

Åh Puk, det gør mig så ondt....
Håber lykken tilsmiler dig snart.

Anonym said...

Kæreste PUK

Jeg har tænkt meget over hvad jeg skal skrive til dig... Det smerter mig at inderligt at det slutter her (jeg formoder at du har udtømt alle muligheder siden du skriver som du gør, så jeg skal ikke begynde at komme med en masse ideer). Jeg har savnet dig på bloggen og håbede at du ville vende tilbage med fornyede kræfter.

Du skal have stort tak for den tid vi har fået lov at være med. Jeg ønsker dig alt held og håber at regnbuebarnet finder frem til dig selvom det lige nu ser sort ud.

kærligst Rikke

Anonym said...

Aller kæreste, sødeste Puk

Det gør mig usigelig ondt for dig, at det ikke gik som vi alle håbede for dig. Din blog har ganske vist været meget meget stille i meget lang tid, men jeg håbede længe at du ville komme tilbage og nu da du er her for at sige farvel, så må jeg fortælle dig, at jeg siden jul troede du ønskede, at bloggen ikke længere skulle være tilgængelig og at det var derfor du ikke skrev mere og ikke svarede på kommentarer. Jeg ville have ønsket dig tillykke med fødselsdagen og "plaget dig" om at komme tilbage, fordi jeg savnede dig, men jeg ville ikke skrive på din blog, hvis dit eget ønske var at der ikke skulle være nogen aktivitet her mere.
Jeg er taknemlig for at du har delt dine inderste tanker og følelser om dine genvordigheder i forbindelse med det at være barnløs og alt hvad du har været igennem. Du vil for altid have en plads i mit hjerte og jeg vil aldrig glemme dig og hvad du har betydet for mig. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i livet og håber det aller bedste for dig fremover

kærlig hilsen Evi

Anonym said...

Kære Puk
Jeg har fulgt med på sidelinien, du har skrevet så ærligt og så livsbekræftende.
Jeg håber ikke, at historien for alvor slutter her, din og regnbuebarnets historie. Jeg håber, at du finder et lys på et tidspunkt, og at I bliver forenet før eller siden.
Tak for mange indlæg, der har givet stof til eftertanke. Jeg ønsker dig alt det bedste.
Mvh. Johanne

Frøkenhat said...

Trist, trist, trist...

Tak for alt. Og helt og lykke fremover.

QVINDEN said...

Alt det bedste til dig fremover. Virkelig ...

Mira said...

Kære Puk

Tak for det indblik vi fik i dit liv - det har betydet rigtig meget. Jeg er ked af at høre at det ikke bliver til noget med regnbuebarnet. Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden.

Knus fra Mira

Anonym said...

Tak for det du har delt med os, og fordi du siger farvel inden du lukker, jeg ønsker og håber alt det bedste for dig Puk


Kærlige tanker spirren

Anonym said...

Der ER vel stadig en Puk? Der ER vel også stadig et ønske om et barn?

Skal disse ting forvitre, fordi Bedstevennen ikke længere deler dette ønske? Er han den ENESTE mand i denne verden som kan være far til et regnbuebarn?

Puk - undskyld, men blev bare lidt skuffet... )O: Og det er slet ikke min ret. Når dét så er sagt, så vil jeg tilføje et; TAK for alle dine mange fantastiske indlæg og billeder! Det er trist at det skal slutte. Men du gør som du finder bedst, og jeg håber, alt blir godt for dig en dag. Snart.

Anonym said...

Jeg græder... For dig og dit tab. For mig og mit tab, nu hvor du siger farvel. Tak for årene - jeg vil savne dig frygteligt.
De kærligste kram
din Søs

Unknown said...

Tusind tak fordi vi har måtte følge dig. Held og lykke. Du vil blive savnet men aldrig glemt...

cs

Anonym said...

Kære Puk

Lidt forsinket, men dog alligevel...

Jeg håber, at du finder ind til det, der kan blive kernen i et lykkeligt liv uanset, hvordan fremtiden tegner sig.

Tak fordi du ville dele med os så langt.