SOL

SOLEN SKINNER. TOUREN ER I GANG OG KØRES FLOT. JEG HAR DET GODT. ER
GLAD OG AFSLAPPET. TÆNKER EN DEL. MEN NÅR IKKE TIL NOGEN KONKLUSIONER.
MEN ALTSÅ; JEG HAR DET GODT.

Kurt!

Hvis jeg havde haft muligheden ville jeg sørme også have kysset ham! Han kørte rigtigt rigtigt flot i dag.

Derudover så går mine dage (og nætter) med at lade være med at gå i stykker. Ikke på sådan en sort depri måde, bare sådan enormt skrøbeligt. Jeg regner med at hvis jeg bare venter længe nok, så bliver jeg nok stærk igen. Indtil da går jeg forsigtigt gennem livet.

Gæt selv...

Hvad mon kombinationen af Stueys sejr i Paris-Roubaix, Lars' sidste løb og fatale styrt og en PUK fuld af Menopur giver?

Glad v. 2.5

CSC gør virkelig god figur i Californien. Hvis ikke jeg er gravid eller med baby næste år så tror jeg sørme min vinterferie skal gå til Californien...
Men indtil da; Godt gået Jens!

Glad v. 2.3

I dag er jeg naturligvis glad fordi JJ har vundet en etape for CSC! Det er alt for fedt at Riis har hentet en talentfuld sprinter til holdet, det skal der nok komme masser af gode ting ud af.
Stort og godt - og lige til at sove på.

ToC

Hvis jeg virker lidt klat-øjet i dag er det bare fordi jeg sad oppe sent for at "se" Tour of California. Det er totalt nørdet og plat at se cykel-løb ved reelt at sidde og læse updates hele tiden på forskellige hjemmesider. Men jeg nyder det - og jeg har jo ferie så der sker ingenting ved at være oppe den halve nat ;)
Desværre måtte Dave Z udgå efter et grimt styrt, ærgerligt for jeg havde faktisk troet han skulle vinde løbet...
Jeg sidder der igen i aften.

Vi er i gang...

Cykelsæsonen er så småt i gang - og det gør mig glad!
Lige nu er det Tour de Quatar der køres. Et løb der efter sigende ofte ikke køres så specielt spændende, men som altid tiltrækker store navne fordi nogle olie-milliardærer fra området har skudt store præmiesummer til løbet. Og lige nu er det skønne Tom der fører! Faktisk har har indtil nu kørt ganske suverænt, hvilket jo er lovende for den kommende europæiske sæson.
Selvom løbet måske nok ikke køres så spændende så gad jeg nu alligevel godt se det på tv. Både fordi det ville dulme mine efterhånden ganske udtalte cykelløbs abstinenser - men også fordi det ville være sjovt at se disse billeder frem for de sædvanelige med køerne langs de franske landeveje.
Gad nok vide hvad den mand tænker? Hvad tror du?

Glad v.1.9

Det er da soleklart for enhver hvorfor man bare må være glad i dag!
Derfor!
Jeg skal stå i forreste linje i 2011. Jeg skal have mit regnbuebarn på skuldrene så h*n kan få sin første store cykelløbsoplevelse. Senere skal vi selvfølgelig til Frankrig og se vores helte live. Men først bliver det altså i København om 4 år. Ihh, hvor er det fedt!

Og hvis Tom stadig er god til den tid, ja, så skruer vi skisme charmen på og vinker ekstra vildt. Jeg er sikker på at han vil elske at være kæreste med en enlig mor til et smukt regnbuebarn!

Farvel!

Skulle nogen være i tvivl:
Jeg kommer til at savne at se denne mand vinde løb for CSC. Øv bøv.
Og skulle der være mere tvivl:
Jeg er naiv og glad og undgår for alt i verden at tage stilling til skyld, skam og snyderier. I hvert tilfælde så længe det drejer sig om cykling.

Jeg indrømmer...

Det er måske nok lige en tand for nørdet at "se" cykelløb via en "live coverage" på internettet. Der er hverken billeder eller lyd, men bare en der sidder og skriver hele tiden hvad der sker...
Men hvad pokker betyder det hvor nørdet det er, når nu jeg nyder det ALT for vildt - og når CSC selvfølgelig vinder ;)
Stort!

Jeg savner...

- Tour de France. Jeg vidste det ville gå sådan. Og trods det at doping-skandalen ruller videre så var det et skønt løb. Nu kommer der heldigvis lidt Danmark rundt til at dulme mine abstinenser.
- Min farmor. Bare det at jeg ved hun ikke er der. Mærkeligt.
- Min niece. Jeg har sådan lyst at se hende hele tiden, følge hende. Men fordi DSB hverken er pålidelig eller billig så kan det altså ikke blive helt så tit.
- Mit job. Ikke den stressede del af det, men ungerne, deres skønne smil og dumme kommentarer. Og mine søde kolleger. Ferien lakker mod enden og jge glæder mig til at komme i gang med det nye skoleår, med alle de udfordringer det bringer.
- Blogland. Jeg savner at læse, følge med, grine og græde med alle jer andre. Og jeg savner at skrive selv. Ikke fordi jeg føler mig vildt inspireret, men fordi jeg ved at bloggen er så god til at give mig ro.

Og om ganske kort tid så vil jeg sikkert savne ferien, solen og sommerhuset... Så jeg må hellere skynde mig at nyde de sidste dage ;)

Vi ses snart igen!

Smukt arbejde!

Mine elskede CSC drenge gør det jo bare alt for lækkert. Hold kæft hvor får jeg abstinenser på mandag når løbet er slut :(

Kvinder og teknik!

Jeg kan slet slet ikke få det dersens weblogging freestyle til at virke! Og da min nye telefon ellers kom med posten og skulle gøre det endnu nemmere, ja så fik jeg ødelagt den inden jeg overhovedet kom i gang... Så nu ligger den på et ferieramt værksted et sted...
Lige nu sidder jeg så på et biblitotek i sommerlandet... Det er fantastisk at have ferie, roen har i den grad sænket sig over mig. Og trods Basso's uretfærdige exit af Touren så er den jo skøn alligevel. Jeg er overbevist om Bassos uskyld, naiv og glad som jeg er!!! Og ellers nyder jeg livet med katten og fotografiapperatet. Pas på jer til vi høres ved igen. ;)

På Lørdag!

På Lørdag sidder jeg klar! Jeg er lige ved at tude af glæde og spænding. Endelig er Tour de France tilbage igen. Og det cykelløb har jo som bekendt det hele; taktik, spænding, landskaber, dumme kommentarer og ikke mindst mande-ben i hobetal!!! Jeg har længe glædet mig til at skulle sætte mit nye fine sommer-tema op på bloggen, der skal ingen tvivl herske om hvem jeg holder med.

Og så er jeg altså online nu igen. Ikke fordi nettet egentligt fungerer her. Men fordi jeg har "hacket" mig ind på en nærliggende cafes trådløse net. Det er ikke egentligt hacking eftersom deres net ingen sikkerhed har, men mon ikke nettet var tiltænkt folk der sidder i deres cafe og arbejder og drikker masser af deres dyre cafe latte? Nå men mine blog-abstinenser vandt altså til sidst over mine moralske skrupler, så her er jeg!
Men snart er jeg væk igen, for overalt i lejligheden her flyder det med ting der skal pakkes til de næste mange uger i sommerhuset. I morgen aften eller tirsdag morgen rejser jeg og katten mod det lille paradis - og vender først hjem hen mod den 10 august! Jeg glæder mig vildt og blodigt til bare at slappe af og passe mig selv. Og så selvfølgelig hygge med alle de mange skønne mennesker der kommer forbi på besøg.
Men jeg vil jo savne min blog... Jeg har været i gang med at forsøge at sætte min mobiltelefon op til at kunne blogge, men det er åbenbart ikke så ligetil. Deværre. Arbejder dog stadigt på sagen.

Mens jeg har været offline er det for alvor gået op for mig at Søs ikke længere blogger. Og kæreste Søs; Det gør ondt at savne dig! Jeg tænker så tit på dig og kan slet ikke slippe håbet om igen en dag at se dig...
Hvad der ellers er sket i Blogland mens jeg var væk har jeg mistet overblikket over - og jeg når nok ikke helt at få det tilbage, det overblik, før jeg igen rejser væk fra Blogland. Så I må tilgive mig for manglende kommentarer og lykønskninger når nu I alle bliver stang-gravide henover sommeren ;)
Har dog lige set at Pia er væk!!! Hvad blev der af hende? Lige som vi skulle til at heppe på donorægene... ØV. Håber det bare er dum teknik...

Og som afslutning på denne opdatering af livet i PUK-land. Mens er kommet men jeg har ikke tilmeldt mig forsøg. Jeg har brug for først at komme mig helt ovenpå det psykiske pres og den nedtur jeg havde i forbindelse med forræderen i mig. Når jeg nu har healet mig selv i sommerhuset hele sommeren, ja så går vi i gang.
Og inden vinteren kommer er Regnbuebarnet på vej til mig!

Psst...

Han vandt!
Han vandt sgu!
Han er sej.

Og PUK glæder sig, om muligt, endnu mere til sommerens Tour de France.

Stort stort stort.

Apropos...

Mine tidligere snakke om cykelløb - og Rikkes kommentar om at jeg ikke har nok at lave:

Jeg har stadig ondt i ryggen, og derfor surfer jeg alt alt for meget på nettet. Så faldt jeg over dette billede og grinede - se flere her.

Det lykkedes mig at få fysioterapeuten til at udtale sig om fremtidsudsigterne. Jeg skal regne med 3-4 uger mere før jeg er helt frisk. Det er 7-8 uger i alt!!! For et sølle fald på trappen. Sådan noget hø.

Men det lader altså til at jeg også de næste uger vil sidde en masse her på kontorstolen - og ligge en masse i sengen. Og begge dele keder mig nu noget så grusomt efterhånden.

Heldigvis er der udsigt til en kort tur i sommerhuset en af de nærmeste dage... Hurra. Forandring fryder.

Farvel Tom...

Så må vores veje skilles igen. Det var et par hyggelige dage ;) Måske vender Tom tilbage under sommerens Tour de France...

Og til Amocca og andre der måtte få lyst at lege med.

• Jeg finder en template jeg kan lide ex. her.
• Jeg finder et billede der inspirerer mig ex. her.
• Og så kaster jeg mig lystigt ud i diverse ændringer, både dem blogger selv beskriver her - og dem som andre skriver om ex. her.

Jeg har på et tidligere tidspunkt overvejet selv at lave en blog fra grunden, men der er alt for meget kedeligt ved at skulle sidde og indsætte blogger template tags, så er det nemmere når det er gjort i forvejen ;)

Og jeg må jo erkende at jeg er glad selvlært amatør når det kommer til de her templates. Jeg rykker glad rundt på alting, og kan på ingen måde forhindre at tingene ser helt anderledes ud i andre programmer end firefox. Og jeg har forsøgt at få hjælp via bloggers google help group - men der er mindst 100 der har samme problem som mig og ingen der har nogle løsninger...

Det skal naturligvis ikke forhindre mig i at lege videre, både her og her. Og mon ikke jeg skulle give stakkels Stinas template en ny omgang, det er da synd hvis I andre ikke kan se den når den er rigtigt fin ;)

Og trods min amatør status ja så har jeg faktisk installeret en ting der viser mine fotos i tilfældig rækkefølge. Og sådan en ting har jeg ledt længe efter - NU er den her! Håber I vil nyde den.

Paris - Roubaix

Tom vandt ikke. Han blev nr 5 - og udover at det var lidt synd for ham, så var der jo heller ikke så meget interview med ham i den situation...
Men det gjorde slet ikke så meget for det var jo en CSCer der løb af med sejren. Fantastisk spændende løb. Jeg skulle hilse fra min ven katten og sige at han blev lidt forskrækket når jeg indimellem måtte råbe meget højt af TVet. Åhhh hvor jeg dog nød det hele i fulde drag. Perfekt søndag. (Altså bortset fra min ryg, men lad nu ikke den ødelægge dagen...)

Måske bliver jeg en dag scizofren af at holde med både et hold (CSC) og nogle enkeltpersoner (Tom, Valverde osv.) Men indtil videre går det fint. Og i virkeligheden tror jeg bare at jeg generelt er så vild med cykelløb at det ikke betyder noget hvem jeg holder med ;)

God Søndag.

Jubiii. Har lige set at nogle banditter er blevet disket i løbet - så derfor endte Tom alligevel på en 2. plads. Vildt. Gid jeg var i behandling lige nu, synes der er så meget held ved i dag. Men jeg overdrager naturligvis med glæde heldet til Søs' PÅSKEÆG.

Ham Tom...

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Jeg er helt vild med cykelløb.
Og sgu da især med Tom Boonen. Ja ja, han er sikkert en smørtenor eller scorekaj i virkeligheden, men det skal jo ikke forhindre mig i at nuppe ham som TV kæreste ;)
I søndags vandt han en overlegen sejr - og på søndag gør han det forhåbentligt igen. Og i den anledning bor han på min blog de næste par dage. Men bare rolig blomsterne vender tilbage.

I øvrigt må det være ved at være forår når jeg i den grad er optaget af film og TV kærester! Den slags kærester er nu engang de mest praktiske når man er en gift single kvinde i fertilitetsbehandling...

Ting der kan tælles

George: How many numbers you got?
Erin: Oh, I got numbers comin' outta my ears. For instance: ten.
George: Ten?
Erin: Yeah. That's how many months old my baby girl is.
George: You got a little girl?
Erin: Yeah. Yeah, sexy, huh? How 'bout this for a number? Six. That's how old my other daughter is, eight is the age of my son, two is how many times I've been married -- and divorced; sixteen is the number of dollars I have in my bank account. 850-3943. That's my phone number, and with all the numbers I gave you, I'm guessing zero is the number of times you're gonna call it.

Kan I huske hende? Julia Roberts står der og bitcher i en sådan grad at den stakkels afviste George bagefter må lade sig falde til jorden.

Der er mange ting jeg kan tælle. Der er mange ting jeg tæller. Jeg er jo ikke matematiklærer for ingenting.
I denne weekend kunne jeg have talt:
Antallet af nye spindelvæv i sommerhuset.
Antallet af høstede æbler i sommerhuset.
Antallet af gange jeg har tænkt triste tanker om min farmor.
Antallet af spiste vingummier – trods kur.
Antallet af gange jeg har skreget ”kør kør kør” til Jakob Piil.
Antallet af gange jeg har følt mig dum fordi Jakob Piil er i Spanien og alligevel ikke kan høre mig.
Antallet af tanker om Regnbuebarn og behandling.

Men jeg har faktisk kun talt på en ting; hvor lang tid Bedstevennen og jeg har forsøgt at blive gravide.
Tallet er 3.
Når mine elever bare skriver et tal driller jeg dem altid ved at spørge ”3 bananer?” De skal jo huske at skrive cm eller æbler eller år eller noget bagefter.
Jeg kunne skrive antal måned eller antal cyklus eller antal åndedrag.
Men det skal jeg ikke. For hvis der bare står 3 så virker det ikke af så meget. 3 er sådan et rart lille tal.
På den måde så er jeg sikkert i behandling om max ¼. Og muligvis holder jeg mit barn i mine arme om bare 1. Bitte små meget overkommelige tal. Tal som gør alle de svære stunder kortere og mere overkommelige – i hvert tilfælde lige nu.

PS: Nåh jo, jeg har jo også talt sexede mænd på cykler...