Glæde vs. Smerte
Ligeså stor glæden ved at stå på inliners i solen med min søster er - ligeså stor er smerten indeni.
Ligeså stor glæden ved at lave lækkert aftensmad sammen med min far - ligeså stor er smerten indeni.
Ligeså stor glæden ved at se Anne på Grønnebakken sammen med min mor - ligeså stor er smerten indeni.
Ligeså stor glæden er ved at pakke påskeæg til de små børn på min vej - ligeså stor er smerten indeni.
Smerten er der altid. Den holder aldrig ferie. Den lurer lige under overfladen, parat til at slå til så snart glæden får for godt fat. Smerten er dyb når den består af "øv-jeg-er-ikke-gravid" og smerten er tænderskærende, altfortærende når den er lavet af "mon-jeg-nogensinde-bliver-mor".
Men glæden er også dyb og den kæmper hårdt. Og i disse dage er den hjulpet godt på vej næret af solen og skønne påsketanker i familiens skød.
Og jeg suger den til mig - for forude venter familiebesøg. Af den slags som alle singler frygter allermest... "Nå, har du da ingen kæreste?", "Nå, skal du da aldrig giftes?" Jeg forestiller mig at det er samme slags familiebesøg som dem hvor de barnløse hele tiden skal mødes med "Skal I ikke snart have nogen børn?" Findes der meget værre end tankeløse tanter?
Og så næres glæden også af den nye spændende dimension af cyperspace; blogland. Her er så varmt og godt at selv den værste smerte drives på flugt for en tid.
Glædelig påske til alle.
PUK
3 Comments:
Tankeløse tanter og jeg kan tilføje de tankeløse mostre, onkler, venner osv.....
Det er en dyb smerte, at blive konfronteret med det man ikke har og savner.
Jeg håber, at du i familiebesøgene kan finde stunder, hvor glæden vil fylde mest.
Påskeknus fra M.S
Det er lige præcis det, det er; varmt og godt... Når ubetænksomme tanter fyrer gejl af - så tænk på, at vi er her til at tage noget af smerten... Grib de glade stunder og tag lidt med hjem til os.
Knus Søs
jeg tror nok jeg skrev et sted på en andet blog at de fleste folk er nogen narrøve, men at det meget sjældent er ondt ment... og det står jeg stadig ved ;)
Men sorgen og vreden ligger altid i baghovedet... vi må lære at leve med den er jeg bange for...
amocca
Post a Comment