21. marts 2005

PUK - The true story

Der er PUK. Der er Bedstevennen. Og så er der ønsket om et barn.

Som ganske ung blev jeg opereret i underlivet. Så ung at jeg endnu aldrig havde tænkt nærmere over det med at få børn, min energi gik mest til romantiske teenagedrømme om den helt store kærlighed. Faktisk havde jeg dengang endnu aldrig kysset en dreng.
Pludselig fik jeg en helt ny rolle; kræftpatient. Og af alle de mange tanker jeg havde begyndte nogle pludselig at kredse om emnet; at blive mor.

Mit sygdomsforløb var hårdt for en ung pige, men ikke så hårdt som så mange andre. Og min blog skal ikke handle om sygdommen i dag. Men om det ønske jeg allerede den gang måtte sætte ord på. At blive mor.

Mine unge naive tanker gik på at jeg inden jeg blev 30 ville føde mit første barn - for så kunne jeg altid nå at adoptere hvis sygdommen skulle vise sig at have ødelagt alle chancer for graviditet.
Tiden gik og jeg mødte ingen drømmeprins. Tankerne begyndte at melde sig; hvad nu... Min deadline på de 30 år var kun få år væk. Og langsomt spirede tankerne om at blive mor alene frem. Og spiren slog en god solid rod i mig. Og jeg undersøgte muligheder.

Midt i alt dette mødte jeg Bedstevennen. En aften sagde han i ramme alvor; du må da gerne blive mor til mine børn!
Og denne spire slog sig sammen med den anden spire. Og slog rod i mig og ham. Og sammen blev ideen til en plan fyldt med håb. Et håb om en enlig mor og en aktiv far på sidelinjen.

Nu har vi forsøgt i 2½ år. Jeg er for nyligt blevet 31 år. Og her er jeg, alene.

Der er PUK. Der er Bedstevennen. Og så er der ønsket om et barn.

PUK

11 Comments:

soesterlystig said...

Pyyh PUK, det er da virkelig en true story af hollywood dimensioner - selvom jeg ved at virkeligheden er en hård nyser, synes jeg din historie er meget smuk. Jeg håber og tror, den får en virkelig happy end. Er heller ikke selv gået af de mest lige veje i livet.... Lykken kommer og går og den går mere end den kommer!
Jeg er så glad for, at du er her i blogland sammen med os andre.. velkommen hjem!
Knus Søs (heep)

soesterlystig said...

PS. jeg har linket fra min side til din - er det ok? Ellers fjerner jeg det bare igen...
Søs

Anonym said...

Søs (Jeg vender mig nok snart til dit nye navn)
Det er en ære at være et link hos dig - og så snart jeg er lidt mere nørdet laver jeg vel også et link... men lige nu... Kæmper for at blive færdig med arbejde og komme hjem til Jylland på ferie...
PUK

soesterlystig said...

Aah - du er eksiljyde ligesom mig... flere ting vi har tilfælles;-)
God tur derover!
Kh Søs

HBT said...

Hej Puk

dejligt med endnu en her i blogworld. Velkommen til ;-)

Jeg har også en lille blog - du må gerne linke.

Jeg skal også have taget mig sammen til at finde ud af det med de links - er det så ok jeg også linker til dig?

Kh Heidi

Amocca said...

Jeg kan godt finde ud af at linke :P Må jeg linke til din?

Amocca

Spirren said...

Kære PUK

Velkommen indenfor i blogland.
Lad mig vide, hvis det ikke er ok at linke !

Knus M.S

Anonym said...

Hej PUK. Her sidder jeg med gåsehud - din historie har gjort stort indtryk. Det slår mig at du må være en utroligt stærk kvinde. Jeg håber virkeligt for dig og Bedstevennen, at jeres ønske skal blive opfyldt.
Kh Rikke

Anonym said...

Kære alle!
Tak for jeres skønne velkomst. Jeg føler mig allerede dejligt hjemme her - alle links er velkomne, jeg er helt beæret...
Min ferie fortsætter og efter den slutter er jeg sikkert tilbage aktiv og ivrig efter at lære mere om links osv.
PUK

Anonym said...

Hej PUK

Så fandt jeg vejen til dig.... og sikke'n dejlig snedig én...

Pyyyyha! Det er noget af en historie, blev åndeløst fanget af den, så usædvanlig og smuk den er. Tusinde tak fordi du vil dele den med mig.

Næh og så er du jo jyde, som både Søs og jeg selv, jeg er så bare aldrig taget 'hjemmefra'....

Håber du får en dejlig påskeferie!
Knus Heidi-v

GitteK said...

Sikke en historie!
Hvor er det smukt var min første tanke! - og egentlig også den følelse jeg sidder med her!

Ønsker jer alt det bedste mod målet!

Mange knus Gitte