Mens kom og jeg tudede. Og egentligt var det rart bare at være alene, med masser af tid og plads til bare at være ked. Jeg havde i de første dage slet ingen trang til at snakke og skrive - det er ellers ikke tit det sker. Jeg tænker en masse på min infertilitet - og på om jeg virkeligt skal gifte mig for at komme videre. Jeg kan ikke helt forstå hvorfor jeg nu pludseligt er i tvivl, men mon ikke min intuition en dag bliver soleklar og jeg ved besked.
Ellers går mine dage med Tour de France. Jeg lyver ikke når jeg siger jeg er vild med det. Helt vild. Jeg forventer kæmpe nedtur næste søndag når det slutter. Indtil da vil jeg nyde hvert minut. Touren er det enste sport jeg gider se. Udover en masse lækre muskuløse mandeben er det taktikken der fascinerer mig. det er et kæmpe lækkert skakspil - og så bare endnu bedre. Det er et hold der styres af en leder - men alligevel har hver eneste mand sin individuelle stil. Ruten skal læses nøje hver dag og udspil skal diskuteres. Undervejs er der masser af ukendte faktorer der skal indkalkuleres i dagens taktik. Der er aldrig en kedelig dag, jeg bladrer ivrigt i deltagerlister og forsøger at gennemskue hvert eneste holds taktik. Jeg holder med CSC - men det er jo også svært andet med den ret ensidige fokus dansj presse har på holdet. Mine favorit-ryttere har det desværre med at udgå.... Jeg elsker at se Tom Boonen spurte afsted - og nyder Jens Voigts lange udbrud. Styrt og sygdom - og væk er de. Nu må jeg finde nye favoritter - Valverde er en oplagt mulighed - jeg er spændt på at se ham i Pyrenæerne.
Det er helt sikkert at havde jeg ikke siddet i et sommerhus uden internet, så havde jeg spillet med i diverse tour-mamager spil - og sikkert tabt masser af penge!
I stedet sidder jeg her - nyder en kold dåse øl og hepper på Basso. Jeg er sgu en FREAK.
14. juli 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 Comments:
Post a Comment