7. februar 2006

Jordskælv

En mærkelig overskrift til en mindre ferieberetning, men ikke desto mindre:
1. Ikke bare et men reelt tre mindre jordskælv under min ferie. Af den helt rigtige slags der kan måles på Richter-skalaen og alting. Meget mærkelig fornemmelse når jorden pludselig ryster, ruder klirer og puds drysser ned fra loftet. Jeg var egentligt ikke bange. Hvilket også var mærkeligt og ikke så betryggende - for hvis jeg ikke er bange hvor skal adrenalinin til at redde mit liv så komme fra, hvis jeg altså nogensinde skulle opleve den slags igen. Måske er det bare endnu et bevis på min dovne natur - hvis ikke det er strengt nødvendigt så kaster jeg mig altså ikke ind under beskyttende borde eller trygge døråbninger.
2. Muhamed-sagen. Som jeg har hadet fra starten fordi jeg synes der var bedre måder at vise en pointe på. Og at det så lige skulle eskalere mens jeg sad i Egypten, det er jo bare dårlig timing. I starten forsøgte jeg at snakke, at være åben for den dialog jeg så gerne vil have er vejen frem i enhver situation. Men det blev hurtigt alt for anstrengende. Og til tider også ubehageligt, for selv mine venner var meget meget vrede. Så begyndte jeg at lyve og sige jeg var svensker. Og de sidste dage blev jeg bare på hotellet.
3. Færge-katastrofen. Som påvirkede en af mine gode egyptiske venner dybt, fordi en del af hans familie er savnede. Og som påvirkede mig fordi den slags ulykker er meningsløse, og jeg finder det så uendeligt pinligt at den vestlige verden fortsat sælger deres vragede færger videre til lande der ikke har råd til at sætte sikkerheden højest.
4. Mit følelsesliv. Fordi jeg holder af en af mine venner i Egypten som mere end en ven, men på grund af alting, både det der står her og alt det der er for privat - ja, så er det bare en umulighed.

Så ferien gik ikke helt som planlagt. Jeg tog nærmest ingen billeder, snorklede ikke meget og var ikke på mange udflugter. Men jeg læste bøger, spiste chockolade og drak te med vennerne.

Om nogle dage er jeg sikker på at ferien vil få det sædvanelige magiske skær, og jeg vil huske alle de gode ting. Lige nu er jeg mest vemodig. Ville ønske at mange ting var anderledes.

Om nogle dage kommer mens og så går jeg i gang på Hvidovre.

3 Comments:

Anonym said...

Kære Puk

Velkommen hjem!
Jeg har været bekymret for dig, vidste ikke hvor du var på ferie, men havde jo en anelse, og håbede at du ikke var i fare.Skrækkeligt når tingene eskalerer på den måde de har gjort i denne sag, og så i vores lille fredselskende land. Det er ikke til at forstå!
Det lyder voldsomt de ting, du har oplevet.Jordskælv uden at være bange,ja det må føles sært!
Det er synd for din ven, som savner sine pårørende fra færgeforliset,og synd for dig med en umulig kærlighed.
Åh søde Puk jeg ønsker at alting bliver meget anderledes for dig.Jeg under dig det bedste i livet og håber Hvidovre vil kunne hjælpe dig meget snart.
Endnu en gang velkommen hjem.

Kærlig hilsen evi

Anonym said...

Enig med Evi i alt det hun skriver.

Og derudover GUD hvor har jeg savnet dig og været bange for at der skulle være sket dig noget!
Godt du er hjemme igen.
Kys fra din Stina og Elias

soesterlystig said...

Glad for at du er tilbage i ét stykke... Jeg har virkelig været nervøs for dig!