9. november 2006

Hver gang...

Hver eneste gang.
Hvordan fanden kan det blive ved at mislykkes? Hvordan kan jeg gang på gang på gang sige til mig selv at denne gang vil jeg ikke håbe ligeså meget... Og hver gang kan jeg når det går galt konstatere at håbet har levet sit eget liv og det er surt og gør pisse ondt.
Det er ikke længere nødvendigt at være detektiv. Efter en surrealistisk dag i går med mærkelige tanke-konstruktioner ala "det er bare en lille pletblødning, det bliver ik til mere" og "det er ikke smerter i underlivet det er bare tarmene der driller", er der i dag ingen chance for selv den mest stædige håbe-tanke. Det lykkes ikke for soldaten.

Så i går aftes så jeg det dersens program om de unge mødre. Et program jeg elsker at hade. Således også i går hvor en fødende sagde: "Jeg vil ikke mere, det gør for ondt" og vupti var der epiduralblokade til hende.
Så tudede jeg sgu. For jeg har også lyst til at sige: "Jeg vil ikke mere, det gør for ondt". Jeg vil også have blokade og så først føle noget igen når det værste er overstået.
Men her i min kamp er der ingen blokade. Og hvis jeg ikke vil mere er det slut. Og det tror jeg kommer til at gøre endnu mere ondt. Alt for meget endnu mere ondt.

13 Comments:

lykkejægeren said...

Kære Puk
Jeg går selv og venter på at teste og vil bare sige at jeg føler med dig og dine lidelser... Desværre ved jeg lige hvordan du har det. Har du testet endnu ? Er alt håb ude ? Jeg krydser virkeligt for dig XXX
Lykkejægeren

Anonym said...

Kære Puk, det gør mig ondt at læse. Jeg håber, at du finder styrken til at fortsætte!

/Anne

soesterlystig said...

:-( søde, søde ven... det skal nok gå. Det lover jeg!
Krammer Søs

Anonym said...

Kære Puk

Det ville være meget nemmere, hvis man kunne tage det helt roligt, og ikke lade sig rive med af håbet, drømmene og forestillingerne om fremtiden, men sådan er vi jo ikke, sådan er du ikke! Du der føler så meget for andre, du er selvfølgelig også i dine følelsers vold, når muligheden ligger der og bare venter på at blive til virkelighed. Du håber fordi du ikke kan lade være, fordi alt andet ville ikke være rigtig dig!
Det GØR ondt, når håbet brister, og det Er hårdt, og selvfølgelig tuder du,og ønsker smerten væk, men du overlever det, og du kommer igen, og en dag vil det lykkes!
Du vil det her så meget, og jeg ønsker og håber for dig, sender dig alle de positive tanker jeg kan, så du igen kan være Positive Puk, og dit liv blive fyldt med glæde.


Kærlig hilsen Evi

Anonym said...

Aller kæreste Puk..
Hvor er jeg ked af det på dine vegne! Og hvor beskriver du bare smerten perfekt.. Desværre kan ingen epiduralblokade fjerne smerten.. gid den ku!

For hel.. hvor er jeg ked af det på dine vegne!

mange hilsner
Pernille

Anonym said...

Du SKAL lade dig rive med at håb, drømme og forestillinger om fremtiden. Det er din drivkraft når det gør ondt!!! Også selvom det er med til at få det til at smerte...

Kom nu! Hav altid regnbuebarnet i tankerne. Hun (ved ikke hvorfor det føles som en hun) venter på dig. På den ene eller anden måde.

Jeg kender dig ikke, men følger med. Og ÅH hvor ville jeg gerne bære dig et stykke af vejen!!! Låne dig overskud og mod når du mangler.

Jeg må nøjes med at sidde her bag en skærm langt væk og håbe og heppe! Og det gør jeg så. Men får også trang til at "svinge pisken" hvis du bare NÆRMER dig en tanke om at give op.

Nemlig.

Frøkenhat said...

Æv! Sgu! For pokker! Krafthelvede!

Signe og Jan said...

Åhh. Jeg giver dig et kæmpe cyberkram. Det er noget lort. Næste gang Puk. Vi skal jo snart være de to gravide postinfertile gravide på vesterbro ik....

Anonym said...

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige søde ven...for jeg har sagt det så mange gange før....det kommer, det lykkedes osv. og DET gør det også min kære - det er bare et spørgsmål om tid, jeg kan bare ikke vente....

PUK - gid jeg kunne tage noget af din smerte, det ville jeg godt for dig....jeg er ked når du lider og har det skidt, men jeg forstår dig 100 %

Min ven - regnbuebarnet skal nok komme til dig - det lover jeg.

Stort stort knus din Jasmin - som tænker meget på dig:o)

QVINDEN said...

ØV!

Mira said...

Ja, hvis der bare var opfundet en sprøjte i mod den smerte.....

føler med dig Puk! Krammer herfra

Freudika said...

Jeg tror håbet er det eneste der holder os i det her cirkus ... uden håb, var der jo slet ikke nogen grund til at blive ved og ved og ved ...

og ang. den der sprøjte ... så jo tak ... jeg vil også gerne be' om en ...

Anonym said...

Åh for helvede da osse, PUK! Det er pisse møj taveligt! Masser af cyberkram herfra