3. februar 2007

Glad v. 2.1

I dag er jeg glad. Nærmest sådan lalleglad. Altså ikke hele tiden... Men sådan når mine tanker lige driver lidt væk fra arbejdet der ellers optager dem, ja, så klukler jeg faktisk!
Jeg har i nat drømt en drøm så sjov at jeg slet ikke kan lade være at le!
Jeg drømte at jeg kom op i mit sommerhus - kun for at opdage at der var fyldt med mennesker! Og det var ikke nogen jeg kendte. De havde alle sammen cowboy tøj på og gik rundt og hørte meget højt country musik mens de var ved at installere saloon-swing-døre i mit hus - og lave forskellige andre western-agtige ting ved huset! Jeg spurgte pænt om hvad de lavede og det viste sig at de havde købt nr 84 til deres lille square-dance forening. Problemet var jo bare at mit hus er nr 51! Så de pakkede deres ting og smuttede, men efterlod mig med saloondøre i hele hytten.
Se se, den var jo sjov nok i sig selv. Men der hvor jeg virkeligt griner højt er når jeg forsøger at regne ud hvad det er min underbevidsthed forsøger at fortælle mig???
Nogen bud???

3 Comments:

Majer said...

Ej det var da en vild drøm :-) Jeg har godt nok en gang gået til drømme terapi, men har altså lige styr på det med svingdører. Oftest betyder det også noget helt andet, end det man umiddelbart ville tro.

Deligt med endnu en glad dag!

Knus fra Majer

Signe og Jan said...

Måske betyder det, at man kan få noget uventet, som ændrer perspektiverne, ud af det, når fremmede kommer ind på livet af en?? Langt ude - sikkert ;o)

Anonym said...

Kære Puk

Jeg tror Signe har fat i noget.
Jeg tror huset symboliserer dig selv.Dit sommerhus betyder meget for dig,det har måske noget at gøre med dine følelser?
De åbne svingdøre tror jeg helt bestemt betyder at dit sind er åbent for alt, som måtte komme og de uinviterede gæster, det må være uvisheden om hvad fremtiden bringer.
Jeg tror, at det alt i alt betyder at du er på vej mod noget nyt i dit liv og at du er så parat, som du kan blive!
Jeg er ikke drømmetyder, men dette er altså mit bud. Du vil selvfølgelig meget bedre selv kunne fortolke din drøm. Det er jo dig som ved, hvad der foregår i din verden lige nu, og der er måske noget, du ikke har fortalt os.

Kærlig hilsen Evi