At blogge uden computer. At skrive dagbog igen. At huske på hvilken glæde og ro det altid har bragt. Hvordan det skrevne altid på magisk vis nedsætter tankens fart og ikke mindst ordner den rodede tankevrimmel. Jeg har forgæves forsøgt at få sat min tlf op til at kunne blogge via sms. Alt for kompliceret. Et gammelt skolehæfte og en kuglepen, det ved man hvad er. Måske åbenbares tekniske muligheder når jeg kommer hjem til august.