The bitch is back...

Jeg har haft en virkelig god ferie - helt perfekt. Eller altså, så perfekt som en ferie kan blive når man er små-syg. Men jeg er ovenpå og i dag startede jobbet igen.
Og det skal jeg da lige mene det gjorde. I tillæg til den sædvanelige; "Ups jeg fik ikke lige kopieret inden ferien-morgenkø ved kopimaskinen" tog jeg jo også en "hold da op en masse post der ligger her bare fordi jeg var syg en uge". Og så for at det ikke skal være løgn; En af mine elever har i ferien mistet sin bror i en tragisk ulykke. For pokker det er hårdt den slags. Men det lykkes mig at få noget rimeligt fornuftigt ud af dagen alligevel.
Efter dagens undervisning sad jeg og snakkede med et par kolleger. Det er klart at den slags dødsfald påvirker alle på skolen, og efter en dag som de stærke overfor eleverne har vi jo også brug for bare at sidde og være kede af det.
Og som det går i den slags snakke så kommer der også andre ting frem - og pludseligt er det egentligt helt rart, vi hygger og snakker om dit og dat. Og det er dejligt livsbekræftende.
Et par af mine nærmeste kolleger griner pludseligt højt - og siger forklarende til mig: "Vi sidder lige og snakker om hvem af os der havde det hårdest da vores børn var små. Det var så svært at nå at hente dem inden institutionen lukkede."
Jeg siger: "I skal da bare være glade for at I har nogle børn."
The bitch is back.
Jeg er sgu ret ked af den. Både i sammenhæng med det barn der var død - men også fordi de to kolleger er verdens sødeste og mest rummelige når det kommer til min infertilitet. De har længe vidst at jeg ønsker at blive mor - og de har bakket op fra starten. Ikke en eneste gang har de rejst spørgsmål om noget som helst. Og også nu hvor jeg ser frem mod mere tidskrævende behandling er de lutter positivitet. Selvom det er helt klart at de kommer til at kunne mærke det fravær jeg får på den konto, det er jo dem der skal passe eleverne så længe.
Hvad fanden bilder jeg mig så ind at sige sådan til dem. Deres dag har jo været præcis ligeså hård som min. Jeg burde have fundet nogle andre at kaste min bitterhed over. Jeg tror sgu den kræver en undskyldning...