Vente vente vente...
Savner egentligt at blogge, men synes bare ikke der er noget fornuftigt at sige for tiden. Jeg venter stadig på post og er så spændt så spændt på hvad der står i brevet, når det endeligt kommer.
Job-mæssigt har det været en virkelig hård uge. Masser af sørgelige nyheder om syge kolleger og andre ting. Så mange at stemning torsdag blev virkelig dårlig på lærerværelset. Og i desperation råbte en ud i rummet: Kan vi ikke snart få nogle gode nyheder? Er der ikke snart nogen der skal have nogle børn?
Der er ikke mange unge på mit lærerværelse. Der er nærmest kun mig. Åhhh, hvor ville jeg dog ønske at jeg snart kunne komme med de gode nyheder. Og hvor gjorde det dog ondt at høre den kommentar. Helt utilsigtet var det jo faktisk bare endnu en negativ tanke til mig...
Jeg har for første gang længe kigget på en graviditetskalender - en af dem der - "hvis nu jeg får mens der hvor når skal jeg så føde hvis det er...." Men det er jo håbløst, for jeg ved jo ikke engang hvornår jeg kan starte på Hvidovre. Der er et oplysningsmøde i slutningen af november. Jeg håber at komme med til det - og så have første forsøg inden jul. Er det for optimistisk?
Mens vi venter tager vi benene op foran den varme kamin ;)
God weekend til alle.
3 Comments:
Hej Puk
Hvor ville det bare være fantastisk, hvis bare du snart kunne bidrage med nogle positive nyheder på arbejdet.
Jeg tror nu din plan er en lille smule for optimistisk, men man kan jo altid håbe at de er hurtigere på Hvidovre end Rigshospitalet. Jeg måtte i hvert fald vente 6 uger på første samtale med en læge – derefter gik det så til gengæld hurtig, så måske alligevel...
Knus Monja
Optimistiske tanker må være noget af det bedste, man kan give sig selv.
Hold fast i tankerne, kan du ikke prøve at ringe til dem, og spørge, hvor langt du er nået i "bunken", det gjorde jeg.
Knus M.S
Hej puk-ven:o)
Jeg håber virkelig snart du hører fra Hvidovre - de kan snart ikke lade dig vente længere;o)
Glæder mig til at høre nyt;o)
Knus Jasmin
Post a Comment