4. oktober 2005

Lettelse?

I aften er papirerne udfyldt.
Og på en måde føler jeg mig lettet. Bedstevennen er en fantastisk mand. Tænk at han gider blive ved med at lytte til alle mine hormon-tåger og panik-vrøvlerier. Vi har fået alting snakket godt igennem, og jeg kan gå rolig i seng.
Der er kryds ved nej. Der er intet specielt at kommentere på i forhold til det seksuelle. Jeg ønsker ikke at lyve. Men jeg ønsker heller ikke at stille nogen andre i et moralsk dilemma. Eller juridisk for den sags skyld. Og jeg ønsker mig en udredning af min barnløshed. Og jeg ønsker mig et barn. Et smukt lille regnbuebarn.

Og langsomt spirer de positive tanker frem i lyset - og om ikke længe kan jeg igen huske alt det glade og gode ved livet.

3 Comments:

Anonym said...

Er du ikke blevet insemineret et hav af gange ved en gynækolog? Så er de da ikke interesserede i at høre om dit sexliv. Det er en ren formalitet (jeg tror nok at de tænker på om man overhovedet er i stand til at gennemføre et samleje)

held og lykke. Og husk at undlade at fortælle er er ikke det samme som at lyve.

soesterlystig said...

Det samme som Rikke!
Jeg undlader at fortælle hele tiden!

Anonym said...

Ja, enig med de andre!
Og bare rolig, de går ikke ind i det - de tager det for givet. Det gjorde de i hvert fald med os. Jeg mener, sjældent er det jo trods alt, at gifte folk ikke har sex!!!! :-) Though it might happen all the time :-)
Tænker tilbage på alle de gange jeg har troet at lykken ventede - skulle bare liiige(nævner i flæng): Score min mand, giftes med ham, ind på min udd., bestå den og den eksamen, have et job, have et nyt, rundt om hjørnet fra næste inseminering, næste stik i maven, næste graviditet i omgangskredsen SÅ ville det være MIN tur til at blive lykkelig! Men uanset hvor priviligeret man er, er der altid noget man ønsker sig, eller ønsker bliver bedre - måske er det derfor vi kom op at gå i tidernes morgen, derfor vi er det styrende dyr... Fordi trangen til lykken der venter gør at vi udvikler os... Modnes...Finder nye måder...Finder gode venner...Opfinder nettet...blogland...Og finder sammen i fællesskaber, vi kan takke vores venten på lykken for at vi fandt!
Kh fra din Stina og også din Elias :-)