Søndags blues?
Kan ikke helt finde ud af om jeg er lidt nedtrykt? Eller bare træt? Eller bare restløs?
Det hænger helt sikkert sammen med en masse arbejdsopgaver som jeg burde forholde mig aktivt til. Skolen er startet med et brag, og for mig der sidder med en del organisatoriske opgaver så er der nok at se til. Og jeg er ikke engang begyndt at tænke på min undervisning til kommende uge endnu...
Og det hænger også sammen med at mens sikkert snart er på vej. Og jeg gør mig visse overvejelser om, om jeg skal starte på IVF forsøg... Eller om det er bedre at vente en måned mere. Det hænger allermest sammen med forskellige forpligtelser jeg har overfor min familie. Oven i købet den del af familien der er placeret i Jylland. Og lige nu kan jeg bare slet ikke overskue livet som stik-narkoman når jeg skal sove på madresser i forskellige stuer de næste par weekender. Eller livet med smerter mens man venter på utallige forsinkede DSB-tog. For slet ikke at nævne livet som smilende, overskudsagtig glad single pige med 1000 homoner rasende i kroppen.
Så måske skal jeg bare vente en måned. Der er jo alligevel gået en million år. Så hvad betyder en måned. Jeg har skrevet om tal før. Og selvom det snart er et år siden, så bliver jeg glad ved at genlæse mine egne naive håb...
Og hvad gør jeg så ved min restløshed? Læser massevis af blogs, drikker cola og overvejer hvilke nye muligheder Blogger beta kan give min blog. Der er nu intet som teknik til at holde mine løbske tanker optaget ;)
Nåh, joh, så overvejer jeg også at starte en omgang meme, for jeg synes skisme der er lidt dødt rundt omkring her i Blogland... En rastløs PUK skal have meget nyt at læse - hele tiden... ;)
2 Comments:
Kære Puk
Jeg synes, det lyder som om du har bestemt dig for at vente den måned. Det andet gør dig jo allerede stresset, eller er det måske bekymring for resultatet af forsøget, som prøver at få dig til at udsætte det?
Mon ikke det gode vejr har indflydelse på stilheden i blogland? Jeg håber du også kommer ud og nyder det!
Kærlig hilsen Evi
Åh altså.. Kom nu i gang, fristes jeg til at sige! Der er aldrig et velvalgt tidspunkt. Der vil ALTID være noget som ikke lige er i vinkel. Og når så først barnet er det - åh lykke - så ER det jo bare sådan. Så indordner man sig. Man finder ud af det. Man klarer det! Du kan også klare det´!!! Familie og dårlige madrasser til trods. Der er værre ting derude. Ikke for at forklejne dine overvejelser. Men du må bare ikke gå og vente på det ideelle tidspunkt.Findes det??
Spring på!!!
Post a Comment