2. august 2006

Jeg savner...

- Tour de France. Jeg vidste det ville gå sådan. Og trods det at doping-skandalen ruller videre så var det et skønt løb. Nu kommer der heldigvis lidt Danmark rundt til at dulme mine abstinenser.
- Min farmor. Bare det at jeg ved hun ikke er der. Mærkeligt.
- Min niece. Jeg har sådan lyst at se hende hele tiden, følge hende. Men fordi DSB hverken er pålidelig eller billig så kan det altså ikke blive helt så tit.
- Mit job. Ikke den stressede del af det, men ungerne, deres skønne smil og dumme kommentarer. Og mine søde kolleger. Ferien lakker mod enden og jge glæder mig til at komme i gang med det nye skoleår, med alle de udfordringer det bringer.
- Blogland. Jeg savner at læse, følge med, grine og græde med alle jer andre. Og jeg savner at skrive selv. Ikke fordi jeg føler mig vildt inspireret, men fordi jeg ved at bloggen er så god til at give mig ro.

Og om ganske kort tid så vil jeg sikkert savne ferien, solen og sommerhuset... Så jeg må hellere skynde mig at nyde de sidste dage ;)

Vi ses snart igen!

4 Comments:

Frøkenhat said...

Glæder mig til du kommer hjem igen - men ja, nyd nu de sidste feriedage.

Majer said...

Er det mon vores lod i livet, altid at savne????

Signe og Jan said...

VI glæder os til at have dig tilbage i blogland

Anonym said...

Kære Puk

Dejligt at høre at du savner dit job og de skønne skolebørn. Det tror jeg, de vil blive glade for at få at vide.
Jeg har også savnet dig her i sommer, og tænkt på om du kunne nyde at se Tour de France uden Basso,men så kunne jeg jo glæde mig til igen at kunne læse med her på din blog og selvfølgelig nød du Touren med dit altid så positive livssyn.Det var nu også en dejlig Tour alligevel!
Jeg har også været afsted på ferie og nydt det rigtig meget! Nu vil jeg lige bruge lidt tid på at lægge kommentarer her og få læst et par blogs.

Kærlig hilsen Evi