Afhængighed
Jeg er afhængig af serier. TV-serier. Både dårlige og gode. Alle serier. De taler til den autistiske side af mine personlighed, den side der og styrer min samling af bøger og min manglende evne til at smide ting ud. Jeg samler. Sorterer samlinger. Ordner mine samlinger. Smider ingenting ud.
Og når det kommer til TV-serier har jeg også virkeligt svært ved at smide ud! Hvis jeg først ser en series første afsnit, så ser jeg dem alle! Og for visse serier er det jo desværre en hel del... Heldigvis er min afhængighed for det meste under nogenlunde kontrol. Almindelig social omgang med mennesker gør at jeg , selv i vinterens høj-serie-sæson, ikke ser mere end 1-2 serier. Det hjælper selvfølgelig også at jeg ikke kan tage særligt mange kanaler - og de
rfor trods alt har begrænset udbud. Men mest af alt handler det om selvkontrol. Det er jo egentligt ret simpelt - hvis ikke jeg ser første afsnit ser jeg ikke serien! Så jeg skal bare holde mig fra det første afsnit... Jo jo, det klarer jeg.
Men nu er det december. Og i det er en farlig måned for os serie-afhængige! For selv hvis man undgår at se afsnit 1, så er der en sådan overflod af julekalendre at det er næsten umuligt ikke at falde i!
Jeg var forberedt i år. Havde nøje afsøgt TV-programmet og var bevæbnet til tænderne 1 december. Og indtil nu kan man vel kalde missionen en succes. Jeg følger på mirakuløs vis kun med i en kalender i år. Desværre tror jeg det er den værste af den alle! Den kommer først efter min sengetid, den har en tvivlsom handling og den er faktisk ikke sjov! Jul i verdensrummet. Det bedste der er at sige om den er at den kun varer 15 minutter... Og alligevel sidder jeg der hver aften. Mens min samler side kæmper mod min fornuft - og førstnævnte vinder hver gang. Jeg MÅ se den, for tænkt nu hvis den lige pludselig blev sjov. Hvis der ligepludselig faktisk var en pointe i handlingen. Hvis personerne ligepludseligt blev troværdige og vedkommende.
Åh gud hvor er jeg ynkelig nogengange. Og nu må jeg slutte for den kommer nu; serien. ØV.
2 Comments:
Jeg kender det godt. Jeg ku blive helt hysterisk hvis jeg ikke fik set Desperate housewives eller Nynne. Ligeledes var det tidligere med Twin Peeks, Ally, Topmodel (trist jeg ved det)og Melrose Place.. Men jeg kan også til enhver tid tage et afnsit venner eller Dharma and Gregg. Det er jo faktisk lidt hyggeligt og trygt at have sin egen lille tv-afhænighed. ;o)
Kære Puk
Dette måtte jeg lige tænke over, for jeg hører også til dem, som ikke smider noget ud,men samler, sorterer og lægger i bunker. Jeg har ikke før tænkt over, at det skulle være et autistisk træk, men snarere at det var en del af min tryghedsnarkonami. Når man ikke smider noget ud, så kommer man ikke i den situation at man pludselig står og mangler lige netop det, som nylig røg ud.Det sker nemlig altid for mig, når jeg endelig får smidt noget ud. Desværre har jeg ikke plads til alle de ting, så det kan godt være noget af en opgave at komme til at gøre rent,når der først skal flyttes kasser,poser og bunker i alle kroge.
Serieafhængighed har jeg dog ikke. Jeg kan godt se dele af en serie og misse flere afsnit i træk, uden at det generer mig, men tidligere har jeg også følt mig meget mere bundet af de serier, som jeg var særlig glad for.Julekalenderen på DR1 den ser jeg og den er faktisk god. Ellen Hillingsøe er så dejlig i rollen som moderen, og den lille datter så yndig og handlingen er spændende og med mange historiske facts.Synd det ikke var den du fik startet på, istedet for den der ud i rummet. Den har jeg kun set et par gange.Den har ikke rigtig fanget mig.
Din side ser rigtig fin ud nu med den gule baggrund og juleudsmykningen.
Kærlig hilsen Evi
Post a Comment