Glad v.1.5
I dag er jeg glad fordi jeg har verdens mest trofaste kommentatorinde; Evi. Hun er alt for skøn. Gennem tiden føler jeg at jeg kender hende, selvom hun ikke selv har en blog hvor man kan læse med. Hun kommenterer altid på det jeg skriver - selv da hun kom hjem fra sommerferie og der var flere ugers indlæg - hun tog sig tiden til at kommentere på det hele.
Jeg prøver altid at lade være at forvente kommentarer på mine indlæg. Og jeg håber da heller ikke nogen føler sig forpligtet til at kommentere. Men faktum er Evi gør det altid, og hvis hun en dag blev væk for mig, så ville jeg bestemt savne hende.
Jeg tror hun er min skytsengel. Det gør mig glad at tænke på at der findes mennesker som hende, mennesker der uselvisk beder for andre. Mennesker der tager sig tid til andre.
Hurra for Evi!
3 Comments:
Kære kære allersødeste ven Puk
Mange tak for de fine ord!
Jeg er meget rørt og måtte lige tørre øjnene.
Jeg er meget glad for at få æren af at være din skytsengel.
Jeg tror faktisk du kender mig temmelig godt efterhånden, men var du mon klar over at jeg netop sad og tænkte at nu må jeg altså gøre noget for ikke at blive væk fra dig her i dette flygtige univers.Jeg har længe overvejet om jeg skulle åbne en blog, så jeg var til at finde, eller om jeg skulle skrive en mail til dig og fortælle min historie. Jeg synes jeg skylder dig noget mere af mig efter så længe at have fulgt med i dit liv.
Snart vil jeg gøre alvor af det.
Det er mit nytårsforsæt !
Kærlig hilsen Evi
Jeg stemmer i: HURRA for Evi, verdens bedste "kommentator":-)
Er der forår i luften med alle disse glade indlæg ? ;-)
Hvor er det egentlig lidt der skal til for at glæde andre mennesker. Jeg bliver selv så utroligt rørt og glad hver gang der er nogen der tager sig tid til at tage del i mine sorger og glæder - hurra for blogland...
Post a Comment