At være matematiklærer
Hvis
X + Y + 2 < 29
og
X = Z + 28 - 31
og idet
14 ≤ Y ≤ 16
Så er den naturlige følge at
Z ≤ 14
Hvis jeg altså skal nå første forsøg inden jeg tager på ferie den 29 Januar så skal jeg have min menstruation senest den 14 December.
Desværre er der i denne formel flere ubekendte end blot X Y og Z. Tallet 2 står antal dage mellem ægudtagning og ægopsætning, men hvem siger det holder. Y er cyklusdagen for ægudtagning - men hvem siger det tal ligger mellem 14 og 16 hos mig. X er datoen for menstruation i Januar - den forsøges defineret udfra datoen for menstruation i december - Z. Men hvem siger at 28 dage mellem de to holder?
Tilbage står tallet 31 - Og selv ikke infertilitetens lurende sindssyge kan ændre ved at December har 31 dage. Og tallet 29 - og ikke ti vilde heste kan holde mig fra at rejse til de varme lande den 29 Januar.
Konklusion:
Antal konstanter: 2
Antal ubekendte: ∞
Antal mere eller mindre sindssyge matematiklærere der skriver på denne blog: 1
4 Comments:
uha sikke et regnestykke min ven - jeg krydser for kommende mens. i morgen kan du tro;o)
Knus Jasmin
kom mens kom mens - så det kan blive BLIVE!
Hold da op nogle søde og smukke kommentarer du har fået til dit julekort! Og hvor jeg jo kun kan give dem ret!!!!
Kys fra Stina
Puha, sikke et regnestykke...godt jeg ikke er matematiklærer ;0)
Krydser fingre for, at formlen går op...selvom jeg vist stadig ikke helt har gennemskuet den...tihi
huha....regn den ud og orop resultaterne ind i et referenceinterval....
eller nej...
Matematik og mennesker....jamen altså! -hvis man dog bare var så enkel
Post a Comment