Barndomsminde.

Jeg kan huske hvordan jeg hvert år i juni begyndte at glæde mig til sommerferien. Hvordan det var spændende i skolen at høre om hvad andre skulle. Og hvordan jeg kunne få helt ondt i maven hvis jeg skulle have nye lærere og nye fag året efter. Det gjorde mig utryg, ændringer var ikke lige noget for mig. Men min tryghed kom tilbage hver gang næste års skoleskema kom. Pludselig kunne den lille PUK hjerne kapere alt det nye, for nu var det jo sat i skema og system!
Lidet anede jeg hvad der må være gået før disse skemaer ;)
Lige nu sidder voksen PUK og laver et skoleskema som inden længe gerne skal ud til nogle børn og gøre dem trygge. Og det er hårdt arbejde. Ikke mindst fordi skemaet suger alle tanker, al koncentration og al bevidsthed.
Jeg kan synes at jeg ser tv, men pludselig opdage mig selv tænke; "Hvis det håndarbejde flyttes til onsdag morgen så løser det måske problemet med idræt i hallen."
Jeg kan synes jeg taler i telefon, men pludselig hører jeg mig selv sige; "Undskyld, men jeg hørte ikke hvad du sagde - og jeg kan ikke snakke mere, der er et fysikhold der skal flyttes."
Endelig kan jeg tro at jeg står og underviser, indtil et kor af børn råber op om hvad de nu skal og hvorfor jeg ikke siger noget...!
Min hjerne elsker systemer og skemaer, så det er en opgave jeg nyder at løse. Men ih, hvor bliver man tung i hovedet af at sidde oppe den halve nat og glo på en computerskærm.
Mon skemahjerne på en måde er lidt det samme som ammehjerne?

Og se nu, jeg synes lige jeg var ved at blogge, men nu må jeg straks prøve om ikke skemaet bliver bedre hvis jeg rykker om på tysk og engelsk i 8 klasse!