Ting der kan tælles
George: How many numbers you got?
Erin: Oh, I got numbers comin' outta my ears. For instance: ten.
George: Ten?
Erin: Yeah. That's how many months old my baby girl is.
George: You got a little girl?
Erin: Yeah. Yeah, sexy, huh? How 'bout this for a number? Six. That's how old my other daughter is, eight is the age of my son, two is how many times I've been married -- and divorced; sixteen is the number of dollars I have in my bank account. 850-3943. That's my phone number, and with all the numbers I gave you, I'm guessing zero is the number of times you're gonna call it.
Kan I huske hende? Julia Roberts står der og bitcher i en sådan grad at den stakkels afviste George bagefter må lade sig falde til jorden.
Der er mange ting jeg kan tælle. Der er mange ting jeg tæller. Jeg er jo ikke matematiklærer for ingenting.
I denne weekend kunne jeg have talt:
Antallet af nye spindelvæv i sommerhuset.
Antallet af høstede æbler i sommerhuset.
Antallet af gange jeg har tænkt triste tanker om min farmor.
Antallet af spiste vingummier – trods kur.
Antallet af gange jeg har skreget ”kør kør kør” til Jakob Piil.
Antallet af gange jeg har følt mig dum fordi Jakob Piil er i Spanien og alligevel ikke kan høre mig.
Antallet af tanker om Regnbuebarn og behandling.
Men jeg har faktisk kun talt på en ting; hvor lang tid Bedstevennen og jeg har forsøgt at blive gravide.
Tallet er 3.
Når mine elever bare skriver et tal driller jeg dem altid ved at spørge ”3 bananer?” De skal jo huske at skrive cm eller æbler eller år eller noget bagefter.
Jeg kunne skrive antal måned eller antal cyklus eller antal åndedrag.
Men det skal jeg ikke. For hvis der bare står 3 så virker det ikke af så meget. 3 er sådan et rart lille tal.
På den måde så er jeg sikkert i behandling om max ¼. Og muligvis holder jeg mit barn i mine arme om bare 1. Bitte små meget overkommelige tal. Tal som gør alle de svære stunder kortere og mere overkommelige – i hvert tilfælde lige nu.
PS: Nåh jo, jeg har jo også talt sexede mænd på cykler...