18. september 2006

Efterår!

Det er efterår!
Jeg ved det fordi jeg kan mærke at jeg ikke sprudler indlæg til min blog ud. Jeg ved det fordi jeg har mærket vinden imod mit ansigt. Og jeg ved det fordi jeg i denne weekend har set på naturen omkring sommerhuset. Og det er smukt. Men det er nu også lidt trist. Jeg kan altså meget bedre lide at se knopper på træerne, selvom de ikke smager ligeså godt som mine skønne æbler...
Og så har jeg også set edderkopper! Wadr! Dem kan jeg altså ikke lide. Jeg prøvede at overvinde mig selv ved at fotografere dem lidt. tænkte at jeg med en kunstnerisk indgangsvinkel kunne lære at, om ikke elske, så udholde dem. What a load of crap! Jeg har været væk fra huset i sølle 5 uger - og nu har de fuldstændigt overtaget. Især terrassen var slem, de fine net var spundet ud på kryds og tværs og jeg kunne slet slet ikke komme til at være der!Pssst! Så du alle dyrene? Også ørentvisten i æblets blomst? Den så jeg ikke da jeg tog billedet...

1 Comment:

Anonym said...

Kære Puk

Sikke fine billeder, både af æbler og edderkopper!
Jeg så heller ikke ørentvisten, fordi æblet var så fint, og jeg sad og tænkte på, hvordan det mon smagte.
Jeg synes det er sjovt, at man kan forstørre sine fotos så meget op. Man får så mange nye oplevelser ud af sine billeder, så det kan jeg godt bruge lang tid på, og dit eksempel er både flot og pudsigt! Ville du have taget billedet, hvis du vidste ørentvisten var der?eller have valgt et andet æble?

Det var da ellers en god ide at bearbejde edderkopfobien med fotosessions! Måske du vil prøve igen en anden gang? Jeg er faktisk ret fascineret af de flittige dyr. De gør i det mindste ikke noget, som gør ondt, og de er jo meget nyttige, når de spiser myg og fluer, som jeg slet ikke bryder mig om.
Et barn, jeg kender, bearbejdede sin edderkoppeangst ved at købe små og store plasticedderkopper, som blev brugt til at drille forældrene med. Det hjalp vist lidt.
Selv har jeg heldigvis aldrig været bange for dem. Jeg kan dog godt forstå, du ikke syntes om, at have spindelvæv overalt.

Kærlig hilsen Evi