18. september 2006

Farmor...

I dag har jeg slettet farmors telefon nummer på mobilen. Og jeg græd lidt. Og mindedes de smukke blomster som prydede hendes grav den dag i Juli.
Jeg glemmer på en måde at hun er væk. Jeg mener, det er jo ikke noget jeg tænker over til daglig. For jeg så hende jo ikke til dagligt, så jeg savner hende ikke til dagligt. Men så er der pludseligt noget der minder mig om hende. Om alt det smukke hun stod for, alt det gode hun kunne fylde mig med.
Og så skal jeg da lige mene at jeg savner.

3 Comments:

Anonym said...

kære Puk

Smukt og vemodigt!
Godt at du har gode minder om din farmor.
Det er hårdt at savne, især de, som vi ikke mere kan se igen. Jeg genkender dine ord, og den pludselige følelse af savn, når minderne dukker frem. Der er også nogle jeg savner.

Knus og kærlig hilsen Evi

Anonym said...

Kære PUK pige...

Jeg forstår dit savn, også selvom du ikke så hende så tit....men savnet kan fylde meget i ens bryst, jeg kender det og det kan gøre frygtelig ondt.....jeg synes du klare det fint søde, det er naturligt at savne de kære man har mistet...

Du skal vide at jeg virkelig nyder at se dine fotos...de er smadder gode og smukke, du forstår at fange "øjeblikket"....

og så det med din telefon....jeg er selv ret bagefter med mobilen....selvom jeg var en af de "første" der ejede en...er jeg SÅ bagud i dag...i forhold til "de unge" haha - godt ungerne kan hjælpe dig søde;o)

Stort kram og tanker din Jasmin;o)

Signe og Jan said...

det er så hårdt at erkende at nogen man elsker bare ikke er der mere, altså andre steder end i ens bevidsthed og i minderne.