11. september 2006

Jeg indrømmer...

Jeg er ved at gå lidt kold i infertiliteten for tiden. Jeg synes egentligt ikke jeg er decideret ked, trist eller depri. Jeg er bare så træt. Træt af at vente. Træt af at passere mærekelige mærkedage med endnu et år. F.eks. er min skønne niece nu døbt. Og det er skønt og smukt. Og samtidigt minder det mig om da jeg fik besked om at hun skulle komme til verden, og hvor hårdt det tog på mig...
Og så har jeg faktisk været gift mere end et år nu. Og egentligt føles det ikke som om der er sket en hujende fis i det år. Vi er kun et ganske lille skridt tættere på Regnbuebarnet. Og det er skisme da lige til at blive træt af.
Og egentligt er jeg også lidt træt af at skrive om infertilitet. Hvor mange nye ting kan jeg finde på? Og hvor sjovt er det at skrive det samme igen, bare fordi jeg ikke kan finde på noget nyt?
Træt træt træt.

7 Comments:

Signe og Jan said...

Åhhh Puk Det forstår jeg godt. Men jeg håber gnisten vender tilbage.

Anonym said...

Kære Puk

Jeg ville så gerne opmuntre dig, men jeg kan dårligt opmuntre mig selv i øjeblikket. Jeg er faktisk rigtig ked af det. Et par jeg kender har måttet tage afsked med deres lille datter, som desværre ikke kom levende til verden. Det er deres første barn, og de er begge oppe i alderen. Det er bare så tragisk!
Jeg tænker meget på hvordan jeg kan trøste dem, men ved jo godt, at deres tab er så stort, at trøst ikke findes, og at de skal gennemleve denne store sorg for at komme videre, og jeg har bare så ondt af dem.
Jeg håber selvfølgelig, at de kan få et andet barn, men lige nu er det jo ikke lige det, man siger til dem.
Fordi jeg selv måtte vente længe på at få mit elskede barn, så rører det mig meget dybt, når andre ikke får de børn, som de ønsker, og dette barn var virkelig ønsket og længe ventet fra hele familien.
Jeg håber også for dig Puk, at tiden vil give dig dit længe ventede og i højeste grad ønskede regnbuebarn, men jeg forstår godt, at du kan køre træt i alle tankerne om infertilitet og behandling. Jeg tilslutter mig Signe med håb om, at du genvinder gnisten og bevarer håbet.

Knus og kærlig hilsen fra Evi

Frøkenhat said...

Forstår godt trætheden. Tror den er svær at undgå i sådan et forløb. Håber energien, modet og glæden snart vender tilbage igen.

Anonym said...

hej puk

den vil ikke lade mig kommentere som amocca, så nu prøver jeg lige at gøre det anonymt...

så må vi se om det virker

Ved du om jeg kan flytte min custom-made template med over på betablogger eller er det en umulighed?

synes nemlig det med kategorierne er så vældigt fancy, og det vil jeg jo gerne have jo...

amocca

Anonym said...

Hey Amocca.
Du kan godt tage templaten med, men du får ikke umiddelbart kategorierne frem på den måde...
Jeg oprettede i første omgang en test-blog hvor jeg legede frem og tilbage med templaten før jeg tog det store skridt ;) Men din template er jo en tillempet af de originale ik? Så tror jeg nok det skal kunne lade sig gøre, med et par timers legen frem og tilbage vel og mærke... God fornøjelse.
PUK

Anonym said...

Kære Evi!
Jeg håber for dig også at glæden titter tilbage hos dig. Du skal vide at jeg altid sætter stor pris på dine søde kommentarer til mig.
Tænker på dig.
PUK

Anonym said...

Kære Puk

Tak for din søde hilsen. Det er dejligt at vide, at man betyder noget for andre, og jeg har virkelig brug for den følelse lige nu. Jeg synes jeg er ret depri, og må hive mig selv op ved hårrødderne.
Jeg prøver at samle på de lyse øjeblikke, og hver dag gøre noget, som kan få glæden frem. Forleden var jeg på planteskole med min mor. Det var hyggeligt, og synet af de smukke blomster var rigtig dejligt. Min mor elsker blomster. Hun er en af dem med grønne fingre, og vi fik da også bragt nogle med hjem til hendes altan. Det var ekstra dejligt, fordi min mor ikke altid har overskud til at tage med nogen steder, så det vil blive en dag, jeg vil huske som et dejligt minde.

Kærlig hilsen Evi