Violet visions

For INSPIRATIONS photo challenge I give you my violet vision.
Feel free to click the picture to enjoy a larger view!

Girl

For photofriday I am submitting this old favourite of mine...
Feel free to click the picture to enjoy a larger view!

Rain

This is my contribution to the Rain challenge at macroday. There are SO SO many excellenct photos there this week, make sure you drop by there! Enjoy!
Please click the picture for a larger view.

Farmor...

I dag har jeg slettet farmors telefon nummer på mobilen. Og jeg græd lidt. Og mindedes de smukke blomster som prydede hendes grav den dag i Juli.
Jeg glemmer på en måde at hun er væk. Jeg mener, det er jo ikke noget jeg tænker over til daglig. For jeg så hende jo ikke til dagligt, så jeg savner hende ikke til dagligt. Men så er der pludseligt noget der minder mig om hende. Om alt det smukke hun stod for, alt det gode hun kunne fylde mig med.
Og så skal jeg da lige mene at jeg savner.

Teknik...

Altså:
Jeg kan uden problemer programmere min video.
Jeg kan indstille mit kamera til alle mulige programmer.
Jeg kan bruge en projektor. Og en overhead. Og skolens utallige øvrige mærkelige maskiner.
Jeg kan en masse på min computer. Inklusiv at lave om på min blog-template i tide og utide.

Men jeg kan fiiiileme ikke få min nye mobiltelefon til at komme på internettet, sende MMSer eller noget som helst andet. Jeg kan ringe. Og sende SMS. That's it. Det er sgu da taber agtigt.

Hvor er det godt at jeg er skolelærer! I morgen i spisepausen overlader jeg trygt min telefon til drengene i 6. klasse. De vil elske at håne mig for min uduelighed. Og jeg vil elske at se dem lade dem gøre det.
Og før de har bundet deres cola har de indstillet alt hvad der skal indstilles og sikkert lidt til!

Efterår!

Det er efterår!
Jeg ved det fordi jeg kan mærke at jeg ikke sprudler indlæg til min blog ud. Jeg ved det fordi jeg har mærket vinden imod mit ansigt. Og jeg ved det fordi jeg i denne weekend har set på naturen omkring sommerhuset. Og det er smukt. Men det er nu også lidt trist. Jeg kan altså meget bedre lide at se knopper på træerne, selvom de ikke smager ligeså godt som mine skønne æbler...
Og så har jeg også set edderkopper! Wadr! Dem kan jeg altså ikke lide. Jeg prøvede at overvinde mig selv ved at fotografere dem lidt. tænkte at jeg med en kunstnerisk indgangsvinkel kunne lære at, om ikke elske, så udholde dem. What a load of crap! Jeg har været væk fra huset i sølle 5 uger - og nu har de fuldstændigt overtaget. Især terrassen var slem, de fine net var spundet ud på kryds og tværs og jeg kunne slet slet ikke komme til at være der!Pssst! Så du alle dyrene? Også ørentvisten i æblets blomst? Den så jeg ikke da jeg tog billedet...

Fredag

Kan det blive mere fredag?
En laaaaang arbejdsdag er nu endelig ved at være forbi. Men det føles faktisk ikke som om jeg reelt har opnået noget i dag. Faktisk tror jeg det havde været bedre om jeg og alle de elever jeg har mødt i dag var blevet i vores senge. Dagen har stort set ikke bydt på andet end konflikter. Elever imellem, elever og mig imellem og endelig: skoleledelsen og mig imellem. Forude venter et par telefonopringninger og lidt mails-skrivning for bare at rydde nogenlunde op i de værste konflikter. Og så er det endelig weekend.
Lige nu orker jeg ikke at tænke på hvorfor det gik som det gik. Jeg vil bare samle de sidste ender og så glemme alt om skolen når jeg rammer sommerhuset i morgen tidlig.
Mandag kan jeg så så småt samle stumperne op og tænke på om der er nogen jeg skylder en undskyldning. Jeg tror det nu ikke; det er vist mest alle de andre der er dumme.

Jeg indrømmer...

Jeg er ved at gå lidt kold i infertiliteten for tiden. Jeg synes egentligt ikke jeg er decideret ked, trist eller depri. Jeg er bare så træt. Træt af at vente. Træt af at passere mærekelige mærkedage med endnu et år. F.eks. er min skønne niece nu døbt. Og det er skønt og smukt. Og samtidigt minder det mig om da jeg fik besked om at hun skulle komme til verden, og hvor hårdt det tog på mig...
Og så har jeg faktisk været gift mere end et år nu. Og egentligt føles det ikke som om der er sket en hujende fis i det år. Vi er kun et ganske lille skridt tættere på Regnbuebarnet. Og det er skisme da lige til at blive træt af.
Og egentligt er jeg også lidt træt af at skrive om infertilitet. Hvor mange nye ting kan jeg finde på? Og hvor sjovt er det at skrive det samme igen, bare fordi jeg ikke kan finde på noget nyt?
Træt træt træt.

Godt nyt?

Det ser ud som om der er sket gode ting højt oppe i Norge! Hos Limaral er posterne pillet af og erstattet med links til forum der snakker graviditet. Jeg har spottet Limarals navn på et indlæg med noget med baby-stole... Men kan ikke læse det uden at blive medlem. Og et medlemskab af en norsk mødre-gruppe-side det er ikke lige mig lige nu ;) Men jeg vælger at tro at Limaral har det godt - og det er lykkelige omstændigheder der har gjort at hun ikke længere er her hos os. Pyha det lettede at finde ud af.

Man bliver jo bekymret når folk man holder af pludselig er væk. Som ex. Pia, hvis du læser med her, du er savnet.

Og så gad jeg nok vide om hende Søs for alvor er på vej tilbage... Der er da i hvert tilfælde ikke længere mærkelige reklamer på siden.

Endelig er der faktisk også en ny at byde velkommen til : To Trange. Hjerteligt velkommen!

Beta

PUK er hoppet på vognen.
Min blog er nu i beta versionen af Blogger.
Det betyder at jeg har brugt dagen på at finde frem til smarte løsninger for at bevare mine gamle "special features" samtidigt med at jeg nu kan få nye...

Og til alle jer der før har været lidt tilbageholdene med at lave om på jeres design - BETA gør det noget nemmere. I hvert tilfælde for nybegyndere...

Vil i vide mere? Eller er jeg bare for meget nørd? Jeg er ikke helt tilfreds med det nye design. Men jeg var lidt træt af at se på hende den regnvåde; det får vi jo nok af til daglig ;) Nu må vi lige se hvor længe det holder...

Vigtigst af alt glæder jeg mig til at jeg nu kan skrive på mine poster hvilke temaer jeg har skrevet om. Det skulle betyde at man - når jeg lige får gået de sidste 250 poster igennem - kan nøjes med at se mine fotos, eller læse om mit liv som lærer, eller gyse ved infertilitetens grusomhed.

Ihhh, det klør i mine fingre for at gøre flere nørdede ting ;)

Moralen...

I aftenens afsnit af "Det lille hus på prærien" var moralen:

Tab og vind med samme sind

Jeg elsker den serie. For selvom hver eneste afsnit har en morale der er så sød, tyk, klistret og cremet som en billig lagkage, ja, så er det samtidigt rent nostalgi. Hvert afsnit minder mig om min egen barndom. Jeg havde som så mange andre lykkelige piger i firserne en hjemmesyet "Laura"-kjole. Brun med flæser de helt rigtige steder... Og når vi skulle se serien i tv; jeg kan nærmest føle min mor lægge det hæklede tæppe over mig i sofaen, høre min bror tigge om slik og se min far smile listigt når han finder slikket frem af skjortelommen.

Men aftenens morale:

Tab og vind med samme sind

Den er jeg normalt meget enig i.
Men jeg siger jer bare lige; hvis ikke jeg snart vinder i fertilitets-lotteriet så bliver jeg ganske ulideligt rasende. Jeg bliver jordens dårligste taber og har tænkt mig at smække med døre og surmule i måneder hvis ikke år! Dette spil er skisme ikke et jeg deltager i bare for at være med, for sjovs skyld.
JEG VIL VINDE!

Så er det sagt.

Tænk.

Tænk hvis de sidste 4 år bare havde været en lang drøm. Tænk hvis jeg pludselig vågnede og fandt ud af at jeg faktisk godt kunne blive gravid. At jeg ikke var gift. At jeg ikke skulle bekymre mig om hvordan min kalender passer sammen med Hvidovres kalender. At jeg ikke kendte Blogland. At jeg ikke var blevet ældre. At min farmor ikke var død. At jeg ikke havde et sommerhus. At min niece ikke var født. At mit job stadigt var nyt.

Jeg kan slet ikke lige beslutte mig for om det ville være godt eller skidt?

Hørt på cykelstien...

"Ego din pikslikker på mandag"
"I din drøm, ja i din drøm"
"Fuck af hvad jeg siger til dig mand"
"Årh ja, som om"

De skændtes ikke engang, for de næste ord lød:

"Nåh, men hej hej"
"Hej hej, vi ses"
"Vi ses"

Pludselig føler jeg mig meget gammel. For selv med mit ret gode kendskab til engelsk slang, min viden om at slang oversættes til dansk, min daglige omgang med børn i aldersgruppen 10-15, ja, så fatter jeg faktisk ikke et kuk af hvad den samtale gik ud på...