2. marts 2006

Marts...

Det skulle betyde forår.
Og mon ikke også det er på vej lige under sneen.
Men det betyder flere ting.
Nu i marts har jeg været gift ½ år. Og vi har ikke haft forsøg nr 1 endnu. Det var da ikke helt efter planen. Forhåbentligt kommer forsøg 1 inden længe, jeg havde da i hvert tilfælde fæle ÆLsmerter forleden dag, så...
I marts har jeg fødselsdag. 32 år. Jeg elsker egentligt at have fødselsdag, men det er svært ikke at tænke på alle ønsker, planer og drømme om at være mor før jeg blev 30. Og det bliver tilsyneladende ikke nemmere med årene. Eneste trøst er vel at jeg ikke bliver 33 uden at vide besked...
Og så bliver min blog et år. Og se det havde jeg faktisk heller ikke troet. Da jeg startede bloggen var jeg af den overbevisning at det kun ville blive kortvarigt - eller at bloggen i hvert tilfælde ret hurtigt ville ændre karakter til at handle om min graviditet og min baby. Misforstå mig ikke, jeg er jo glad for at være her i Blogland, kan slet ikke se hvordan jeg skulle komme igennem de sidste måneder uden. Jeg ville bare ønske vi alle kunne have mødtes under andre omstændigheder. I mødregrupper f.eks.

Jeg er da vist lidt trist i disse dage. Det bliver man af at ligge med influenza og have ondt af sig selv. I morgen tager jeg på arbejde. Og mon ikke jeg endnu engang vil opleve at børn har savnet mig, at jeg har savnet dem og at det faktum gør mig i bedre humør ;)

5 Comments:

Anonym said...

Ja...jeg tror foråret er på vej - jeg kan høre fuglene pippe og når jeg står i mit køkken efter aftensmaden er solen på vej ned - dagene er blevet meget længere og det går den rette vej - inden vi ser os om er der "tour de bare ben i cykelshorts" igen - jeg kan selv mærke at humøret bliver bedre...jeg er ikke så god til vinter og efterår og alt den mørke det har med sig....men nu er foråret på vej - og PUK barn er også på rette vej;o)

God bedring søde pige og HUSK aldrig at glemme : jeg tænker meget på dig;o)

Kram Jasmin/Annette

soesterlystig said...

Ja, det er ikke fedt at se den ene fødselsdag efter den anden komme og gå, mens ens arme stadig er gabende tomme.... Min 33 års nærmer sig faretruende - og jeg der ellers ELSKER at have fødselsdag begynder så småt at frygte den næste... Men nu må det være vores tur snart PUK - vi har stået i denne kø alt, alt for længe!
Tanker Søs

GitteK said...

Jeg er SÅ meget med på at skulle mødre-gruppe-blogge
nå, ja en ret væsentlig ting mangler....meeeeeeeeeeeen mon ikke den ligger lige om hjørnet lissom foråret.
SUK .....Gitte også med 1 års-jubilæum..... og stadig lige naiv/håbefuld ;o)

Tillykke og held og lykke fremover!

Anonym said...

Kære Puk

Tillykke med bloggens fødselsdag, og tak fordi du stadig blogger.Du skriver så godt, og din blog er en af mine yndlings! Selv om din blog endnu ikke handler om det du havde tænkt, så håber jeg du vil fortsætte kære Puk!
Jeg havde også i sin tid en forestilling om at jeg ville få børn,inden jeg blev tredive,men nåede at blive syvogtredive inden jeg fik mit mirakelbarn. Heldigvis fik jeg også andre børn at holde af i mit liv,ligesom du har dine elever du holder af, og selvfølgelig har de da savnet dig!
Synd at du skulle være syg i din ferie, men forhåbentlig er du nu frisk igen, og så venter foråret og nye planer!

Kærlig hilsen Evi

Spirren said...

God bedring til dig, håber snart influenzaen slipper sit tag i dig.

Knus M