20. november 2005

Mørkeland

Jeg troede jeg havde ramt bunden. Jeg troede at det kun var et spørgsmål om tid før mine fødder ville mærke at bunden var nået - og mine ben ville finde kræfterne til at støde fra og jeg ville være på vej mod overfladen igen.
Men nej.
I morges ringede min lillebror og fortalte at han skal være far til sommer. De var ikke helt sikre på hvornår det skulle være - for de var lige stoppet med P-pillerne! Jeg er meget lidt glad. Jeg er KÆMPE jaloux. Og det gør fysisk ondt i hele min krop. Det gør naturligvis ikke sagen bedre at jeg har et MEGET problematisk forhold til min brors kæreste. Lige nu prøver jeg at give mig selv plads til at føle alle de grimme følelser jeg føler. Kun har jeg lovet mig selv at min bror ikke må opdage hvordan jeg har det.
Men jeg græder. Og jeg har ondt. Og jeg orker ikke engang se efter en lille lysplet i horisonten - for jeg ved at der kun er mørke. Ondt, koldt og ensomt mørke.

9 Comments:

Freudika said...

Det er fa'me ik rimeligt ... det er snyd-snyd-snyd ... og så er det overhovedet ikke fair når ens familie stikker én i ryggen på den måde ...

Jeg synes det lyder fornuftigt, at du forsøger at give dig selv lov til at føle det du føler ... jeg mener - det kan du lige så godt ... for det går jo ikke væk, selvom du ikke gav lov ... så skal du bare slås med en masse skyld oven i ... og det er der overhovedet ingen grund til - for du har alle grunde i verden til at føle dig snydt og jaloux ...

Kram.

Anonym said...

Hej skat!
Denne gang ved jeg simpelthen slet ikke hvad jeg skal sige.
Dette er da toppen af ondskab. Nu kan det da ikke blive ondere!

Stina

Mira said...

Auch, den gør ondt. Har selv været i den næsten samme situation, overhovedet ikke sjovt!!!!!! Kæmpe trøste knus herfra!!!

HBT said...

TYPISK - de der skide (sorry) fertile mennesker skal da også bare få en helt ned med nakken.

ØV at de sådan overhaler dig indenom.

Knus

Spirren said...

Kære Puk

Jeg kender smerten alt for godt.
Den er der, og den føles så dyb.
Det er så svært at finde plads til sig selv i det.

Det tager tid, og du vil møde flere stunder, hvor alt synes at være mørkt og uoverskueligt.

Det eneste jeg kan love dig er, at en dag vil denne smerte være væk.

Jeg sender dig et kæmpe kram.

M

Anonym said...

Kære pige....

Det er SÅ uretfærdigt at jeg mangler ord, det er en af de ting der bare ikke må ske, når man står i den situation som du gør:o(

Jeg mangler som sagt ord, jeg håber så inderligt at der snart er GODT nyt til dig....det har du fortjent SÅ meget...

Tænker meget på dig...

Kæmpe kram Jasmin

soesterlystig said...

Kan afsløre, at min veninde lige har lavet samme finte og er en del af grunden til, at det bare er sort, sort, sort ovre i LL (lystig land)... Fuck hvor jeg hader, at en såkaldt "glædelig begivenhed" skal have denne effekt på os... FUCK!

Anonym said...

Har ingen klog ord. Krammer til dig

Signe og Jan said...

Kender smerten. Sympatitanker!!