8. november 2005

Mærkelig tomhed.

Indeni mig er der tomhed og alligevel glæde. Jeg glæder mig til slutningen af måneden og mødet på Hvidovre. Men jeg føler mig også lidt tom. Eller meget. Og sådan mærkelig trist.
Og jeg ved godt hvorfor. Det er hårdt det her, meget følelsmæssigt hårdt. Og her i weekenden blev jeg mindet om de valg jeg har truffet - og et kort øjeblik tvivlede jeg på dem, valgene. Og det skræmte mig. Skræmmer mig. Jeg troede jeg var så sikker. Og det er jeg vel også stadig. Men tidshorisonten gør mig bange og usikker. Jeg troede jo jeg skulle være gravid inden jeg blev 30 - og så derefter finde "prinsen på den hvide hest". Og der var masser af tid. Og jeg besluttede at gøre tingene i denne mærkelige omvendte rækkefølge. Og siden har jeg ikke haft det følelsmæssige overskud til at føle noget for nogle potientelle prinser. Men nu i weekenden mødte jeg en som slog mig lidt ud af kurs... Ikke en prins, men bare en der virkelig fik mig vist hvilken nærhed og varme det er jeg går glip af i mit singleliv. Og nu savner jeg den nærhed så meget, jeg vil have mere af den. Og hvis der nu stadig går år før jeg bliver gravid, eller hvis det aldrig lykkes. Så har jeg brugt så mange år på at jage den drøm, til den tid er alle prinserne måske nuppet. Og så ender jeg alene, uden en prins at dele smerten med. Uden en prins til at trøste mig og give mig nærhed og varme.
Hold kæft hvor er jeg bange for den ensomhed lige nu. Det gør ondt.

2 Comments:

Anonym said...

Kære puk....

Jeg kan godt se hvad du mener, det kan jeg virkelig og jeg kan godt forstå at du er bange, både for det ene og det andet...

Tanken om ensomhed kan vist gøre de fleste mennesker bange...og pludselig føler du noget godt og varmt for et andet menneske og så er der alt det med bedstevennen, barnløshed osv.

Søde pige - jeg prøver at komme på msn i aften...det bliver nok efter kl. 20 når Magnus er puttet...

Strot kram og masser tanker Jasmin

soesterlystig said...

Åååh PUK for pokker - vi går hele tiden og sukker efter alt det vi ikke har og tror at lykken venter lige om hjørnet.... Jeg gør det også! Selvom jeg har prinsen føler jeg mig også ofte ensom - i virkeligheden er vi jo alle alene og har alle en eller anden længsel vi går og fodrer. Det er ikke nødvendigvis en negativ ting. Jeg håber sådan, at vi lærer at finde ro i, at vi ikke ved hvad lykken er!
din S.