Endelig!!!

Endelig tager jeg hul på et nyt kapitel i den efterhånden lange roman der handler om min vej til Regnbuebarnet.

Jeg skal i aften i gang med Menopur, 150. Og så er der ny scanning på søndag.
Det holdt hårdt - i forhold til min vægt. Lægen foreslog heldigvis selv den handel jeg selv havde i tankerne; et forsøg (fordi jeg har været så grueligt meget igennem, lægens ord!) og hvis ikke der er bid her i første forsøg så er der ikke flere forsøg før jeg har tabt mig væsentligt. Jeg er bare så glad. Så så glad. Jeg rystede over det hele da sygeplejersken skulle vise mig hvordan jeg skulle blande medicin og stikke mig selv, mon ikke hun troede det var nervøsitet. Det var faktisk glæde. Helt alt overskyggende glæde over at jeg nu endelig endelig er lidt videre i systemet.
Så til alle jer der krydsede i dag; det virkede - så vil i ikke nok fortsætte med det? For hvis ikke Regnbuebarnet kommer til mig nu, så er der lang lang pause før der sker mere...

I øvrigt så er jeg til min egen overraskelse slet ikke nervøs over at skulle stikke mig selv. Meget mærkeligt. Og ret heldigt...

Men i dag er jo min heldige dag, så måske skulle jeg skynde mig at spille lotto? Nej jeg må hellere spare på heldet så det hele kanaliseres ned til den stakkels æggestok der nu i den grad skal på overarbejde... Uha, hvor er det spændende.