Soldaten og Krabaten!

36 millioner soldater tog ud på en lang mission. De skulle finde en Krabat. De vidste de var blandt de allerdygtigste soldater i landet, for de havde været igennem et hårdt og ubarmhjertigt lægetjek hvor mange af deres sløvere kammerater var blevet sorteret fra. Og nu stod de så foran deres livs udfordring. De var udvalgt til at kæmpe til døden, og indstillet på at gøre netop dette.
De synes selv de var heldige for de var blevet hjulpet godt på vej på missionen. Efter det store lægetjek blev de fragtet en lang, lang vej, for at de kunne have ekstra gode kræfter når de skulle finde Krabaten. Og de ville få brug for alle kræfter. De vidste at mange var døde før dem på denne slagmark, de vidste at alle herskere før Krabaten havde haft uigennemtrængelige bolværker. Men det tog ikke modet fra dem.
Mange ville dø på første del af rejsen, af ren udmattelse. Og eftersom vejen til Krabaten var lang, bakket og fremmed ville mange fare vild og til sidst ville også de dø af udmattelse. Nogle ville holde ud, nogle ville finde den rigtige vej, men selv disse soldater var ikke sikre på at overleve. Måske ville de når de endeligt nåede Krabats slot ikke have kræfter til at klatre det sidste stykke over muren.
Alt dette vidste soldaterne, men de vidste også at de alligevel ville kæmpe. For de tænkte ”en eller anden dag må det jo lykkes for en af os soldater” og så tænkte de, med stor selvsikkerhed, ”jeg tror det bliver mig!”
Og skulle det ske at netop en af disse flittige, dygtige og selvsikre soldater overvandt alle farer undervejs og faktisk kom frem til Krabaten, ja så ventede der uendelig lykke. For skulle det ske, ville Krabaten invitere soldaten i sin favn og aldrig mere give slip. Og sammen ville de to vokse sig større og større og stærkere og stærkere. På et tidspunkt ville de være alt for store til at bo i Krabatens lille land, og så ville de sammen, som en, komme frem i lyset – og der ville de opleve at de i lang tid ville være universets centrum. Der ville de to, som en, blive elsket i al uendelighed.
Alt dette vidste soldaterne, og derfor var de villige til at gennemgå alle trængsler, for moralen i denne historie er klar;

Så længe der er håb om at nå ens drømme, ligeså længe kan man kæmpe!