Stilhed.
Her er stille.
Jeg har ikke meget at sige.
Føler mig tom.
Snart bliver jeg 33 år gammel. Og det giver tanker. Tanker der desværre mest handler om hvor naiv jeg var dengang jeg troede at jeg skulle være mor før jeg blev 30.
Jeg er SÅ SÅ SÅ træt af at være barnløs. Så træt af at tænke på hvordan det mon går i næste cyklus. Så træt af op og nedture.
Jeg prøver at huske mit nytårsforsæt om glæde. Og ofte lykkes det mig at glædes over små ting i hverdagene. Og det er godt.
Jeg ved ikke om jeg egentligt går og er ked af det. Det føles ikke sådan. Jeg er bare tom.
5 Comments:
Hold kæft hvor jeg føler med dig og hvor er det sejt du bliver ved med at være positiv.
Vi ved vel at der ikke findes noget værre end at være 33 og barnløs. Eller: prøv at vær mig - 34 og barnløs, men hey, jeg har jo kun forsøgt i 14 måneder.
Jeg ville bare skidegerne have mine to snottede møgunger inden jeg fylder 40 og nu, hvor der ingenting sker med nr. 1, så ser fremtiden lige pludselig anderledes grumset ud.
Der må være en grund til, at vi skal igennem dette lort her.
Gid jeg kunne trylle babyer frem til alle barnløse kvinder i hele verden lige nu!!!
Krammer fra Spiffys mor....bebsen er på vej, I can feel it!!!!
Den følelse, kan jeg sagtens sætte mig ind i. Jeg VILLE ha mit første barn inden jeg blev 25, nå nå men så 30 da, ok osv. Jeg (vi) fik vores første, da jeg var 36 og nr.2 da jeg var 39. Jeg har godt nok ikke selv født dem, men det bliver de ikke mindre vores af. Der er håb forude, puk. Go for it !
Helle
Åh Puk, det forstår jeg godt.... Jeg tror stadig på at babyen kommer, det skal den sgu.
Kæreste Puk
Jeg fylder også snart 33 og tro mig jeg ved hvordan du har det. Det føles somom tiden bare går og går og der sker ikke en skid....
Et skridt frem og to tilbage....
Lad os prøve at bevare håbet sammen....
Nogen planer om næste skridt?
Kære puk
Jeg har også været der, og husker tydeligt den tomhed du beskriver, som gjorde at glæden var så svær at holde fast i. Da jeg troede alt håb var ude, så skete miraklet alligevel for mig, da jeg var 37 år. Andre har oplevet det lige sådan. Nylig har jeg fået at vide, at en på 40,som jeg kender, som mistede sit ufødte barn i eftersommeren, nu venter sig igen .Det er jeg rigtig glad for.
Jeg ville sådan ønske at det også sker for dig. jeg håber så inderligt at din skæbne også indebærer at du skal blive mor.
Jeg synes du gør dit ypperste for at finde glæderne i din nærhed. Bliv ved med det, mist ikke håbet. En dag må det blive din tur søde ven.
Kærlig hilsen Evi
Post a Comment