24. maj 2005

Minder...


Da jeg tog dette billede havde jeg en helt utrolig intens fornemmelse af historiens vingesus.
Gennem alle tider har der været folk der har oplevet smerte.
Men hvad hjælper det når joggingbusken står for døren...
Jeg synes tankerne trænger sig på lige i disse dage, - hvor jeg egentligt bare burde nyde sommersolen og være ubekymret og glad. Men hvem gider gøre som man burde...
Jeg ville ønske der var overskud til at skrive kloge, opmuntrende, glade, støttende kommentarer hos alle dem jeg holder af her i blogland. Men der er kun overskud til at sende jer alle dette smukke foto - og lade jer vide at I er i mine tanker.

4 Comments:

Anonym said...

Måske er det dig selv, der trænger til lidt opmuntring. hermed en stor knuser fra mig af :)

Hvordan går det med dine og bedste vennens planer for en udredning?

soesterlystig said...

Kære PUK,
Så kan vi to tage hinanden i hånden og være lidt nede... Jeg synes personligt, det er svært når foråret kommer - med foråret kommer maverne. Jeg håber, at du også bruger din blog til de triste tanker - det er når jeg er trist min blog virkelig føles nyttig. Og husk, at vi kan tage det!
Søs

Spirren said...

Kære Puk hvorfor burde du nyde sommersolen og være glad, hvis du er ked af det og trist.
Kun ved også at give plads til de dårlige og uretfærdige dage, giver du plads til de glade og ubekymrede dage.

Vi andre er her stadigvæk for dig, også på de svære og lidt mere triste dage.

Også en stor knuser herfra...

M.S

Anonym said...

-og også fra mig
Du kender mit lille hjerte så godt, og al den plads du har i det...
Knus fra din Stina Stædig