Vand

Vand.
Mærkelig overskrift. Men det mest følelses neutrale ord jeg kan finde for at beskrive de sidste par dage af mit liv.

Vand fra himlen. Regnen. Der egentligt ikke gjorde mig noget.
Regnen var en god undskyldning for at sidde foran brændeovnen og stirre ind i ilden.
Men regn er selvfølgelig ikke godt når man har en endnu-ikke-færdig-bygget-efter-stormskaden-i-januar terrasse. Men det er godt for alle de nyplantede træer.

Vand med sukker. Stillet op som myre-fælder i hele stuen. Pisse-irriterende pisse-myrer.

Vand fra gulvet. DET er skidt. Det betyder skade på mindst et af vandrørerne under gulvet i badeværelset. Den slags dækker min forsikring ikke. Det bliver noget med et ophugget beton-gulv og lukket for vandet indtil det igen er repareret. For mine penge. Som jeg helt sikkert ikke har. Der røg det håb om endnu et besøg på Stork-klinikken inden sommerferien.

Vand fra øjnene. Tårer. I stride strømme. Nedtur af hidtil usete (- eller bare lykkeligt glemte) dimensioner. Top 10 over spekulationer der fik tårerne til at flyde:

1. Hvad nu hvis jeg aldrig bliver mor?
2. Er jeg PMS - eller gravid eller bare depri?
3. Hvordan får jeg råd til nyt badeværelse?
4. Hvorfor har jeg ikke en gør-det-selv-kæreste?
5. Hvorfor har jeg ikke en kæreste?
6. Hvorfor findes der krig?
   
7. Hvordan slipper jeg af med de myrer?
8. Hvordan fanden starter man den her græsslåmaskine?
9. Ender den her film lykkeligt?
10. Hvor er katten nu henne?

Alt sammen vand der skyllede alle planer om en afbalanceret, afslappet weekend væk. Og eftersom jeg stadig har ømme bryster og lidt kvalme - ja så bliver jeg vel næppe mere rolig de næste dage. Jeg tror ikke på det. Heller ikke selvom det i dag er mors dag. (Mors dag ligger lige udenfor top ti sammen med den dyre fisk jeg havde glemt i køleskabet og som nu er for gammel - og hende den gravide jeg så på hovedbanen.)
Testdag er næste søndag - tidligst.