Symbol

The statue raised to commemorate Pythagoras.

Haner...

Rundt omkring på min krop sidder forskellige haner. Haner der er mere eller mindre uden for min kontrol. Haner der med større eller mindre hastighed lukker min energi ud i universet, og indimellem efterlader mig uden energi til at være mig.

Barnløshed-hanen. En helt ukontrollabel hane. Den kan dryppe eller den kan sende kaskader af energi ud. Og det er helt udenfor min kontrol. Den består af lige dele "Hvorfor lige mig?" og "Bliver jeg nogensinde mor?" Hanen er super følsom overfor mange påvirkninger, den kan blive slået åben af en dum film i tv eller en barnlig kommentar i skolen - og 1000 andre ting.

Lige under den sidder:
Jalousi-hanen. Den kan ikke dryppe. Hvis den er åben så er det på fuld skrue. I perioder bliver den åbnet af enhver barnvogn på min vej, andre gange skal der prinsesse Mary-graviditeter til.

Den har en tvilling hane:
Skam over jalousi-hanen. Den er næsten altid åben samtidigt med jalousi-hanen. Jeg prøver altid at kontrollere den hane, men det lykkes aldrig.

Økonomi-hanen. Den er ikke sjov. Den drypper hele måneden, men værst hen mod slutningen. Som nu, hvor jeg hele tiden kan høre dens irriterende blop blop blop. Kom nu med den lønseddel...

Eksaminator-hanen. Den er ny hos mig. Kom frem for et par måneder siden da det for alvor gik op for mig at mine 9.klasser styrede lige mod afslutningen på årenes undervisning. Og i mandags sprang pakningen fuldstændigt. Alt energi fossede bare ud af mig. Sjældent har jeg oplevet noget så intensivt som at føre nervøse teenagere til prøve. Nu 39 elever senere er hanen lukket fuldstændigt. Og der går nok et par år før der igen bliver skruet op for den!

Nyt job-hanen. Den står og drypper hele tiden lige nu. Og jeg har ingen mulighed for at lukke for den. Jeg har stadig intet hørt efter min samtale. Jeg synes det er strengt... Jeg kan jo godt regne ud at det bliver et afslag nu, men kan de da så ikke bare give besked. Når beskeden kommer så lukker hanen sig helt af sig selv.

Sygdoms-hanen. Det er længe siden den for alvor har været åben. Men den er virkelig dyr når først den åbnes. Den trigges af mærkelige små symptomer i kroppen, symptomer der straks får hjernen til at tænke "Nu er kræftsygdommen her igen, denne gang slipper du ikke". Terapi har lært mig at skrue ned for hanen, men lukke den kan jeg ikke.


Heldigvis er der masser af ting som giver mig energi. Og for det meste kommer der mere energi ind end der fosser ud. Solskin, venner, fotografering, familie, zoneterapi, gode bøger, fuglesang, Blogland, chokolade... alt sammen glimrende energikilder...

Minder...

Da jeg tog dette billede havde jeg en helt utrolig intens fornemmelse af historiens vingesus.
Gennem alle tider har der været folk der har oplevet smerte.
Men hvad hjælper det når joggingbusken står for døren...
Jeg synes tankerne trænger sig på lige i disse dage, - hvor jeg egentligt bare burde nyde sommersolen og være ubekymret og glad. Men hvem gider gøre som man burde...
Jeg ville ønske der var overskud til at skrive kloge, opmuntrende, glade, støttende kommentarer hos alle dem jeg holder af her i blogland. Men der er kun overskud til at sende jer alle dette smukke foto - og lade jer vide at I er i mine tanker.

Blåt øje!

Stakkels den 9.klasses knægt der i morgen skal til eksamen - hos den lærer han i fredags under skum-kampen gav dette fine blå øje ;)
Nu er læreren jo heldigvis den søde PUK, men derfor glæder jeg mig nu alligevel til at se hans ansigtudtryk... Han gjorde det jo bestemt ikke med vilje, og allerede lige da det var sket var han frygteligt brødbetynget... *G*

Posten bragte ikke noget nyt i går, så jeg ved hverken ud eller ind. Men har lagt alle spekulationer fra mig, nu gælder det om at få 9.klasse godt igennem eksamen. Og det er da endnu en ting jeg kan sige "godt jeg ikke er gravid" til. Tænk om jeg skulle have været eksaminator med morgenkvalme!

Nyd solen og den smukke søndag.

PS: Min skønne veninde Jasmin er helt stille... Måske er hun i gang med at føde Lillen?

Intet nyt er godt nyt?

Nu hvor jeg ikke har hørt om jobbet er der ikke længere nogen tvivl, jeg vil gerne have det. Og alle jer skønne læseres kommentarer har jo kun bekræftet mig, jobbet er for fedt til at sige nej til. Og Blogland er et skønt sted at være ;)
Hele dagen i går for jeg sammen hvis telefonen ringede, - og hver gang var det mennesker der holder af mig der skulle høre om jeg havde hørt noget...

I går havde jeg for første gang en oplevelse hvor jeg af ærligt hjerte kunne tænke "godt jeg ikke er gravid". 9. klasses sidste skoledag! Jeg kunne uden tøven kaste mig ud i vand og skum kamp, uden tanke for en spire i maven der måske ikke kunne lide den voldsomme leg. Jeg havde det SMADDER sjovt. Det var helt fantastisk at se de store børns øjne - først den lidt tøvende, "jeg har jo respekt for denne lærer" og senere fryden "hey, hun synes det er sjovt og i dag er MIN dag" og så tog de mod til sig og tværede skum ud i hele mit storgrinende fjæs.
At mit hår så ligner en høstak efter den kærlige behandling af 23 forskellige slags billigt barberskum... Det tager jeg med ;)

Jeg HÅBER at selv samme event, sidste skoledag, er grunden til at jeg ikke har hørt mere til jobbet. Måske kommer der i dag en kuvert med indkaldelse til anden samtalerunde?
HÅBE HÅBE HÅBE

Hvis det nu bliver et afslag... typisk PUK at bekymre sig på forhånd!

Tryghed vs usikkerhed

Min samtale i går gik godt. Jeg har svært ved at bedømme hvor godt, men jeg tror faktisk det gik rigtigt godt! Og siden da har tankerne ikke villet lade mig være i fred... Hvad hvis jeg nu bliver tilbudt jobbet? Skal jeg så tage det?
Karriere-mæssigt, professionelt, fagligt - er der ingen tvivl. Så skal jeg tage det. Uden at tøve. For det her job har den retning jeg gerne vil gå i, den specialisering og det niveau der ellers er svært at finde i folkeskolen. Så i virkeligheden burde jeg ikke tøve...
MEN der er jo følelserne. Og infertiliteten. Tanken om at sige farvel til de børn jeg har nu kan få tårerne frem i mine øjne... Men jeg skal nok bare holde op med at tro at jeg er uundværlig!
Ønsket om det lille regnbuebarn. Den er svær. For det er et krævende job. Meget krævende. Jeg ville nok vælge at holde en pause og hellige mig jobbet uden bekymringer, hormoner osv. Men jeg har ikke lyst til pause. Slet ikke.
Bedstevennen og jeg arbejder i øjeblikket på en plan der skal få mig udredt og forhåbentligt i gang med IVF. Men hvem ved om planen lykkes? Jeg er nervøs for hvordan jeg vil få det på hormoner... og hvordan det vil passe ind i en endnu travlere hverdag...

Hvis jeg snart skal være gravid, vil jeg helst blive i de trygge rammer.
Hvis jeg ikke kan blive gravid, vil jeg gerne satse på min karriere.

Hvis jeg ikke tager jobbet - og ikke bliver gravid vil jeg få svært ved at tilgive mig selv.

Lige nu er det nærmest som om jeg ønsker at jeg ikke får jobbet - så jeg slipper for at tage stilling!

Og jeg ved ikke engang hvornår jeg får besked. Min fornemmelse siger en telefonsamtale i morgen med godt nyt, - ellers en kuvert på lørdag med dårligt nyt!

(Hvis jeg allerede har besluttet at det er godt nyt... har jeg så i virkeligheden taget beslutningen?)

Hjææææælp. Kære infertile medsøstre, kun I forstår min følelsmæssige knibe lige nu. Jeg har brug for jeres holdninger...

Verdens sødeste kat!

Ham her skal hjælpe mig til at holde nervøsisteten for i morgen på et fornuftigt niveau!
Der findes næppe noget mere beroligende end at nusse en spindende kat...

Dovne kameler...

Hvem der bare havde tid til at ligge i noget varmt sand og være en doven kamel...
I stedet bliver denne uge hektisk og spændende. Masser af forberedelser til 9.klasses meget snarlige eksamen, - og så også lige en jobsamtale på Onsdag! Et job der er noget af et drømmejob - og som jeg lige nu slet ikke kan overskue hvis jeg skulle gå hen og blive tilbudt... Men lad mig nu lige overstå samtalen først.

Jeg er ikke forsvundet - jeg er bare travl ;)

Space?

Livets stejle sti?

Grov vs. sjov

Jeg har grinet og grinet og grinet af arkiverne på Wullfmorgenthalers hjemmeside. Og fundet mine favoritter frem - men de er indimellem lidt grove... Så de er blevet forvist til nederst på siden - og så vil jeg skifte dem jævnligt...

PUK - her er hun.

Når jeg nu har løftet anonymitetens slør af Bedstevennen kan jeg vel også løfte en flig af PUK-sløret. Det er PUK der spejler sig i den solskoldede Bedstevens solbrille.

Dagen i dag er smuk fordi...

Det er i dag at den skønne Søs skal giftes. Og uanset alt andet i denne verden så er det smukt at to mennesker tager det skridt.

Måske er det i dag at Jasmin skal føde sin Lillen. Hun er smuk. Og jeg håber sådan at hun får en smuk oplevelse.

Jeg blev vækket af fuglesang. Ganske tidligt, men smukt er det jo.

Jeg har ikke grædt endnu. Og når man tænker over de sidste par dages ragnarok så er det smukt.

Jeg skal tilbringe dagen med min søster. Hun er fantastisk. Og jeg tror at dagen i dag bliver dagen hvor hun hører om Regnbuebarnet for første gang. Jeg ved at hendes reaktion vil blive smuk.

Jeg skal rydde chockolade papir, colaflasker og isbøtter væk. Så bliver min lejlighed igen smuk. Selvmelidenheden har udspillet sin rolle for denne gang. Positive PUK er tilbage. Det er smukt.

Jeg håber sådan at det smukke vil sprede sig ud over hele blogland - for uha, hvor er skæbnen ond ved mange af os for tiden.

Nej, nej og atter nej.

I går eftermiddag tog ømheden i brysterne af. I går aftes kom den karakteristiske kolde fornemmelse på maveskindet. Og her til morgen var der ingen tvivl. Jeg har menstration.

Der røg drømmen om at give min mor sit første barnebarn i førdselsdagsgave i januar.

Er helt tom. Hvad skal jeg fylde op med når nu håbet er væk?

Bedstevennen i solnedgangen

Lad mig straks tude lidt lykketårer over at den mand en dag skal blive far til mit barn...

En PUK dag

Kl. 6.23: En PUK stirrer på en test. Den er indpakket, men iihhhh hvor er det fristende at hive folien af. Men den skal gemmes, det er definitivt en søndags-lykke-test.

kl. 8.51: Mens 9.klasse snakker om eksamen om mindre end to uger står PUK og lader som om hun lytter. Indeni smiler hun så stort så stort. For hun har kvalme. Ingen tvivl. Rigitigt meget kvalme. Regnbuebarn, regnbuebarn, regnbuebarn.

kl. 10.17: En stakkels pige fra 2.klasse skal trøstes og får et rigtigt godt varmt PUK-kram. Og PUK smiler igen indeni, for det lille lyse hoved er lige i brysthøjde. Og de bryster er bare SÅ ømme. Av av av hvor gør det ondt at trøste. Regnbuebarn, regnbuebarn, regnbuebarn.

kl. 11.46: På lærerværelset diskuteres Jesper Skibbys evner som danser og resultatet af DM i indsamling. Imens sidder PUK og smiler, for hun har stille og diskret listet hånden ind på maven, og den er slet ikke "mens-kommer-snart-kold", slet ikke.
Regnbuebarn, regnbuebarn, regnbuebarn.

kl. 14.38: PUK må forlade 9.klasse og gå på toilet, midt i timen. Uhørt. Men man kan da kun smile af øget trang til at tisse. Regnbuebarn, regnbuebarn, regnbuebarn.

kl. 16.19: Bedst som vennerne fra Beverly Hills er ved at rode sig ud i problemer falder PUK i søvn, helt udmattet. Vågner 2½ time senere med lyst til at skrige ud til verden: Regnbuebarn, regnbuebarn, regnbuebarn!

kl. 19.31: PUK skal holde op med at skrive på sin elskede blog og se at få lavet noget mad, for ellers bliver kvalmen da kun værre ;)

Godnat måne

En statue et sted i Istanbul

Orden i kaos?

Sent i går aftes kom jeg til at tænke på hvor frustrerende det egentligt er; det her med at være infertil. Og specielt hvor mærkeligt det er at måtte erkende at jeg ikke kan kontrollere det her. Der er stort set ikke noget jeg kan gøre for at øge mine muligheder for at blive gravid. Jo altså rygning, alkohol, sund mad og alt det der... Men ikke mere.

Alligevel er der masser af ting jeg prøver at gøre. Hver eneste måned laver jeg mindst en regel for hvorfor det sikkert lykkes mig denne gang at blive gravid. Jeg har undervejs haft regler for hvordan inseminationen foregår, hvornår den foregår, hvornår der er testdag og endelig hvornår en eventuel termin vil falde.

"Jeg må hellere høre min Alberte CD - det hjælper nok"
"Jeg tager den her natkjole på - det hjælper nok"
"Godt det blev insemination på 12. dagen - det hjælper nok"
"Insemination i påsken og termin i julen - det hjælper nok"
"Testdag på min fødselsdag - det hjælper nok"
"Testdag på mors og fars bryllupsdag - det hjælper nok"
"Termin tæt på Bedstevennens fødselsdag - det hjælper nok"

Senest er jeg blevet tilhænger af at næste weekend er fuld af lykke. Med Søs' bryllup og Jasmins terminsdato. Og skulle det give mig en positiv test - så falder termin lige ved to vigtige fødselsdage - det hjælper nok!

Der er ikke noget at sige til at religioner er opstået. Jeg er bare glad for at jeg har et par stykker at vælge imellem - for hvis jeg selv skulle finde på en så ville den da blive noget mærkelig ;)

Håber solen vil skinne på os alle i dag.

Vand

Vand.
Mærkelig overskrift. Men det mest følelses neutrale ord jeg kan finde for at beskrive de sidste par dage af mit liv.

Vand fra himlen. Regnen. Der egentligt ikke gjorde mig noget.
Regnen var en god undskyldning for at sidde foran brændeovnen og stirre ind i ilden.
Men regn er selvfølgelig ikke godt når man har en endnu-ikke-færdig-bygget-efter-stormskaden-i-januar terrasse. Men det er godt for alle de nyplantede træer.

Vand med sukker. Stillet op som myre-fælder i hele stuen. Pisse-irriterende pisse-myrer.

Vand fra gulvet. DET er skidt. Det betyder skade på mindst et af vandrørerne under gulvet i badeværelset. Den slags dækker min forsikring ikke. Det bliver noget med et ophugget beton-gulv og lukket for vandet indtil det igen er repareret. For mine penge. Som jeg helt sikkert ikke har. Der røg det håb om endnu et besøg på Stork-klinikken inden sommerferien.

Vand fra øjnene. Tårer. I stride strømme. Nedtur af hidtil usete (- eller bare lykkeligt glemte) dimensioner. Top 10 over spekulationer der fik tårerne til at flyde:

1. Hvad nu hvis jeg aldrig bliver mor?
2. Er jeg PMS - eller gravid eller bare depri?
3. Hvordan får jeg råd til nyt badeværelse?
4. Hvorfor har jeg ikke en gør-det-selv-kæreste?
5. Hvorfor har jeg ikke en kæreste?
6. Hvorfor findes der krig?
   
7. Hvordan slipper jeg af med de myrer?
8. Hvordan fanden starter man den her græsslåmaskine?
9. Ender den her film lykkeligt?
10. Hvor er katten nu henne?

Alt sammen vand der skyllede alle planer om en afbalanceret, afslappet weekend væk. Og eftersom jeg stadig har ømme bryster og lidt kvalme - ja så bliver jeg vel næppe mere rolig de næste dage. Jeg tror ikke på det. Heller ikke selvom det i dag er mors dag. (Mors dag ligger lige udenfor top ti sammen med den dyre fisk jeg havde glemt i køleskabet og som nu er for gammel - og hende den gravide jeg så på hovedbanen.)
Testdag er næste søndag - tidligst.

5. Maj og Kristi himmelfartsdag

En gang skød jeg på Samos denne fotoserie. En smuk stemningsfuld kirkegård, hvor enkerne tålmodigt passede gravene, holdt mamoren flot hvid og olielampen fyldt og tændte.

Dagen i dag indbyder til tænksomhed af den smukke slags. Måske mine billeder kan være med til at understøtte den stemning.

Hvis...

Hvis jeg presser hårdt på en helt bestemt måde, så er mine bryster ømme.
Hvis jeg spiser hurtigt uden at drikke noget, så har jeg kvalme.
Hvis jeg snuser kraftigt ind med hovedet i dunsten af tryksværte, så bliver jeg svimmel.
Hvis jeg lukker øjnene tæt i, så kan jeg se den positive test foran mig.

Hvis jeg sætter mig stille ned, så ved jeg at jeg i al for lang tid har ledt efter disse tegn.

Hvis jeg bare beder nok om det, så måske en dag de bliver virkelighed?

Nørd?

Dagen i går gik med at lære teknik! Sådan set sjovt, hvis bare det ikke havde været overspringshandlinger, som uden tvivl vil gøre dagen i dag længere og hårdere end normalt... Men sådan kan det gå. Heldigvis er der kun to dage til at jeg skal vande birken og mirabellen i sommerhuset.

Noget af det teknik jeg lærte var en anden måde at lære links på. Jeg faldt over beskrivelsen her. Og sørme om ikke jeg her til morgan fandt en lille rød prik i min værktøjslinje - og direkte vej til en opdateret blog! Smart! Så selvom det kostede lidt ominstallering af diverse ting, så virker det indtil videre til at være besværet værd - bloglines.

Kan I huske hende...?

Forandring fryder?

Jeg faldt over denne fyr i dag - og synes faktisk hans indlæg om at flygte var interessant nok til at dele med jer. På en måde flygtede jeg også, fra et sted hvor stemningen ikke altid var til at dele alt - og hvor jeg slet ikke havde mod til at dele "The true story". Tak til Søs for at vise mig vejen...

Med under to måneder på bagen synes jeg det var tid til en ny template...

Jeg ville ønske der var endnu flere at vælge imellem, for jeg synes faktisk ikke der er mange der kan møde mine krav:

• Posterne skal være let-læselige
• Fontsene skal være pæne
• Fotos skal tage sig godt ud
• Designet skal være spændende uden at overskygge indholdet af bloggen

Jeg har siddet og leget med flere forskellige den sidste times tid, og måske går der ikke længe før jeg skifter igen. Er der nogen der ved hvordan jeg gør mit hoved-text-felt bredere? Altså det felt hvor det her står?

Hvad siger I? Hvordan valgte I jeres template? Hvilke krav stiller I?

Drømmetydning

Jeg har før skrevet om de drømme jeg har for fremtiden, hvordan jeg ønsker at de fortsat skal handle om et barn - men at jeg godt ved at det måske må opgives...

Men hvad med de drømme vi drømmer om natten?
I starten af dette lange forløb drømte jeg indimellem om små søde babyer, lykkelige nærmest smertefri fødsler og små børn der rendte rundt og sagde "Jeg elsker dig, mor".
Og egentligt havde jeg glemt alt om disse drømme. Lige indtil i nat.
Jeg drømte at jeg fik menstruation!!! Jeg drømte helt tydeligt at jeg gik på toilettet og så det brunlige på papiret, drømte at jeg var kold på maven, drømte hvordan jeg kiggede en ekstra gang på papiret, drømte hvordan mit hjerte endnu engang gjode ondt og drømte at jeg havde ondt i underlivet. Jeg har drømt så tydeligt at jeg blev overrasket over ikke at se frisk blod her til morgen. Jeg har endda tjekket kalenderen en ekstra gang - selvom jeg udemærket ved at der er mindst en uge til en eventuel menstruation.

Hvad betyder det nu? Ja eftersom alle drømmene om baby og fødsels ikke førte til nogenting - så betyder en drøm om mens måske at det ikke kommer! Man skulle da være en dårlig Positive PUK for ikke straks at gribe det halmstrå at klamre sig til ;)

Og det mest mærkelige er jo at alt bare var en drøm - undtagen den mens-agtige rumlen i underlivet. Den er der endnu... Og den slags rumlen cirka en uge efter ægløsning... Det er da et strå mere!

Og når jeg er færdig med at samle strå - og ikke skal bruge dem mere - så bruger vi dem til at brænde den fordømte joggingbusk af!