3. april 2005

Alternative drømme

Kan man overhovedet det. Tvinge sig selv til at drømme nye drømme? Drømme der ikke invovlerer moderskab og babybleer? Jeg kan mærke at jeg prøver. Prøver at få nye ideer, ideer der på en eller anden måde skal få mit hjerte til at virke mindre tomt den dag jeg må opgive. Nu har drømmen om at blive mor stået øverst og ubesejret så længe, men tiden nærmer sig, tiden hvor den drøm må abdicere og træde ned fra tronen. Umiddelbart så går de nye drømme på at rejse væk, men jeg frygter at det ikke er rejsen jeg drømmer om, men flugten fra den smerte jeg ved der ligger i erkendelsen; du bliver aldrig mor.
Og for hver dag der går står det klarere og klarere for mig; Jeg kan ikke fortsætte min karriere hvis jeg fortsat er barnløs. Det smerter mig for meget. Jeg ved at andre skolelærere før mig har gennemlevet smerten ved erkendelsen, og derefter har set det som en endnu dybere mission at gøre en forskel i børnenes liv. Men det tror jeg ikke på jeg kan. Eller vil. Eller også er det bare fordi hele mit indre stadig skriger; Jeg VIL være mor. Jeg VIL jeg VIL jeg VIL. Jeg kan jo ikke afgøre hvordan jeg har det efter erkendelsen. Og der er ingen tvivl om at jeg ikke er klar til erkendelsen.
Men mit hjerte gør så ondt. Måned efter måned efter måned. Det er snart tomt, det stakkels hjerte. Og det er bankkontoen også. Der er brugt rigtigt mange penge efterhånden, og allerede nu mere end hvad der fra starten var afsat. Inseminering på klinikken er dyrt - og hjemmeinsemination føles som et skridt bagud. Det er jo forsøgt utallige gange, uden held. De penge vil jeg aldrig tænke på igen hvis jeg bliver gravid. Men nu hvor der ingenting sker så føles det efterhånden dumt. Vejen her ender snart blindt. Alt hvad loven tillader mig har jeg forsøgt. Alt. Og her står jeg så, foran en erkendelse som vil bringe mig mere smerte end noget nogensinde før har gjort.
Pludselig kan jeg slet ikke se forårssolen får mine tårer. Pludselig kan jeg ikke mærke strålerne varme for min indre kulde. Pludselig kan det skønne forårslys ikke trænge ind i mit mørke sind.

3 Comments:

Amocca said...

Åh hvor jeg kan forstå dig - det er også et af mine ømmeste punkter. Planen er gået af sporet for vi kan ikke få børn...

Problemet er, at jeg har aldrig nogensinde fået lavet en plan B - jeg troede jo aldrig at jeg ville få brug for en sådan...

Kram Amocca - som stadig tror på at vi nok skal blive gravide!

soesterlystig said...

Ååååh for pokker. Jeg vil eje alle verdens løsninger så jeg kan give mindst én til alle. PUK for fanden - jeg håber du bliver mor - jeg tror du bliver mor... med hele mit hjerte ønsker jeg, at du bliver mor. Jeg har heller ingen plan B... måske skulle vi gå i kollektiv tænkeboks i blogland. Hvem har en plan B jeg kan låne - jeg lover i får den tilbage?
Tænker på dig PUK
Søs

Anonym said...

Kære PUK :o)

Jeg ville gøre alt for at hjælpe dig, hvis bare jeg kunne - du fortjener så meget at blive mor og jeg ønsker det af hele mit hjerte...

Du skal vide at jeg tænker på dig hver evig eneste dag - og føler med dig....men dette må ikke lyde for negativt....for du skal nok blive mor en dag, det SKAL du min ven:o)

Stort knus og tanker Jasmin og lillen....smukke billeder i øvrigt...nyder at se dem:o)