21. april 2005

Wake up call

Jeg var faldet i søvn på sofaen, med smagen af helt forbudt, men meget trøstende chockolade i munden, blev øjenlågene for tunge. Jeg gik glip af både Amys ret og Beverly Hills.
Telefonen ringede og jeg vågnede modvilligt. Min krop ville gerne bare døse hen igen, for når man sover har man ikke ondt af sig selv.
Alligevel tog jeg røret. Og fordi jeg er et venligt menneske sagde jeg ja til den flinke unge mand der ringede fra analyseinstitutet.

Og SÅ vågnede jeg: Alle spørgsmålene handlede om antisemitisme og hele Israel/Palæstina konflikten. Og ihhh hvor blev jeg vred undervejs. Ikke på den flinke unge mand, men mere generelt fordi jeg antager at når et spørgsmål stilles er det fordi man forventer at folk svarer forskellige ting.
Er du enig eller uenig i følgende udsagn:
"Jøder har for meget magt i mit land"
"Jødiske forretningsfolk er mere snu end andre"
"Regeringen burde overvåge jøder"
"Konflikten i Israel er jødernes skyld"
"Konflikten i Israel er ikke jødernes skyld"
"Jøder snakker for meget om Holocaust"
"Holocaust fandt virkelig sted"
Og sådan fortsatte det. Ville næsten ønske jeg havde dem alle skrevet ned. Håber ikke jeg skræmte den flinke unge mand for meget undervejs med mine hidsige udbrud.

I min dagligdag laver jeg MASSER af konfliktløsning. Og en af de ting jeg prøver at lære børnene er at det ikke er så vigtigt hvem der startede, det vigtige er at blive gode venner igen. Der er da ikke noget at sige til at de har svært ved at lære det, for det er jo desværre ikke allle forældre der deler min holdning. Og medierne gør da også sit til at udbasunere at det heller ikke er min regel der gælder i Mellemøsten eller i det hele taget i verden.

Jeg vil gerne forbyde skylds-spørgsmål helt generelt. Jeg har ikke gennemtænkt det i forhold til voldtægt og mord hvor jeg kan se en vis pointe i at placere skyld for derefter at placere straf. Men at forsøge at placere skyld på hele befolkningsgrupper det er noget forbandet sludder.
Tak til det analyseinstitut der vækkede mig og viste mig at der er andre problemer der er større, vigtigere og langt mere interessante end mine sovende lillefingre.

2 Comments:

soesterlystig said...

Og sådan ud af det blå, sættes det hele lidt i perspektiv... Og så kan man jo altid have ondt af sig selv og spise chokolade en anden dag;-)

Anonym said...

PUK
Det er det jeg siger, der er sjældent noget der ikke kan sættes på plads med en plade chokolade:-)

Jeg er vild med dine billeder... Du må gerne bruge Stædigbarnet hvis du mangler et splendid motiv til sommer... ;-)
Din Stina nu med teknisk snilde *G*