Prins vs. Prinsesse

I dag skulle jeg købe en gave til min gode kollegas nyfødte søn.
Jeg vidste godt at H&M en lørdag formiddag sikkert ikke var det hyggeligste sted at være... Så jeg kiggede masser af andre små hippe butikker først.
Og så lagde jeg mærke til noget jeg aldrig har set før; Der er MEGET mere fokus på børnetøj til piger end til drenge! Og der var meget lidt tøj af den slags der kan kaldes neutralt. Selv til babyer var der dels farverne og udstillingen af tøjet, men også masser af print som signalerede et bestemt køn. Måske er jeg for meget halvfjerdser barn, men er verden da helt af lave? Hvad blev der af det praktiske tøj af god kvalitet?

I starten af "Projekt bliv gravid og enlig mor" ville jeg helst have en pige. Fordi jeg umiddelbart synes det var nemmest at forholde mig til - og især fordi jeg længe har kendt det helt perfekte pigenavn. Men jeg har aldrig ønsket mig en prinsesse som kun skulle klædes i lyserøde kjoler eller hvide t-shirt med engelske prints som "little angel".
Nu hvor jeg har haft uendelige tid til at drømme og tænke. Ja så vil jeg være glad hvis der bare en dag kommer et barn! Og det helt perfekte drengenavn er da også forlængst på plads. Og Bedstevennen har godkendt dem - ikke at han kunne sige noget imod ;)

Jeg endte i H&M. Og fandt noget jeg kunne stå inde for. Og oplevede hvordan de skrigende unger fik mig til at tænke - godt det ikke er mit barn. Og oplevede hvordan de gravide maver fik mig til at tænke - bare den var min. Og så oplevede jeg mig selv fokusere på noget så mærkeligt som tøjets signalværdi - og skulle straks inddrage det i en del af en større analyse af det post-moderne samfund. Men så græd jeg da ikke mine modige tårer så længe.