2. april 2006

Dårlig reklame...

Jeg drømte i nat at jeg skulle være med i en reklamefilm for noget tandpasta. Jeg kan næsten ikke være bekendt at skrive navnet her - men det var altså en Colgate variant.
I reklamen kunne man se hvor godt denne nye variant var i sammenligning med andre kendte mærker - helt traditionel dårlig reklame. Tænk at jeg havde sagt ja til at medvirke i den slags.
Da jeg kom hjem efter at have børstet tænder i reklamen begyndte mine tænder at gå i stykker! De knækkede i stumper og stykker som gammelt porcelæn. Min ene hjørnetand knækkede men stumpen hang stadig fast i en nerve-tråd. Det gjorde ondt! Så jeg ringede starks til tandlægen - og mens jeg hørte ventetids-muzak i øret vågnede jeg. Gudskelov med alle mine tænder i behold.
Er der noget at sige til at jeg ikke lige har børstet tænder endnu her til morgen?

2 Comments:

GitteK said...

Fniiiiis, nej det er der vel ikke, egentlig ;o)

Så ved vi det... stol aldrig på en raklame hvor Puk er med i

Frøkenhat said...

Gisp! Godt jeg bruger Zendium...

Citerer i øvrigt lige fra den drømmebog, jeg har stående i reolen (et levn fra en små-okkult periode i de tidlige teenage-år):

"At tabe en tand i drømme kan være et tegn på, at vi i en eller anden henseende er ved at miste vores selvrespekt."

Og tilføjer så selv:

Eller også betyder den ingenting...