Kom nu!
Jeg har de sidste par dage haft ret store smerter ved æggestokken. Det kan betyde en af to ting; en ÆL eller en almindelig cyste fra ÆL der sprænges og sætter gang i mens. Godt så.
I går og i dag har jeg plet blødt, gammelt blod. Det kan betyde en af to ting; en ÆL eller en cyste fra ÆL der sprænges og sætter gang i mens.
Jeg har ingen mulighed for at vide hvad det er - for min cyklus er jo i udu efter jeg havde en forvokset cyste sidst...
Men jeg håber håber håber det er mens der er på vej. For hvis det er ÆL nu, ja så tror jeg der må vinkes farvel til forsøg i denne omgang på grund af uoverskuelige kalender problemer. Hvis mens er på vej så når jeg det lige ;)
Jeg prøver at lade være med at tælle dage og bekymre mig om kalenderen. Jeg prøver at lade være med at gå på toilet hele tiden og spejde efter blod. Jeg prøver på at undgå at tænke på terminsdag omkring min mors fødselsdag hvis det lykkes nu. Men gæt selv på hvor godt jeg klarer alt det prøveri...
Kom nu! Jeg vil vide hvad der sker. NU NU NU!
PS: Tak for komplimentet Maria, jeg er ikke fotograf, jeg er folkeskolelærer. Men jeg nyder at fotografere, og glæder mig meget hver gang andre nyder det også!
5 Comments:
Den psyke den skal åbenbart bare spille os et puds i de situationer, hvor vi har brug for, at den lader være!
Jeg kom via dit indlæg til at tænke på den gang, da vi skulle tilmelde os i efteråret. Det skulle være inden 8 Fredag morgen. Jeg tænkte og håbede så det bragede, og min menstration blev derfor forsinket i en del dage.
Den valgte selvfølgelig at komme 18 minutter over 8, den fredag morgen :-)
Men med lidt snød kom vi med alligevel.
Jeg håber også, at det falder i hak for dig.
Knus
Naturlov...
den kommer bare ikke når man vil...
sådan ER det bare!
Hvorfor kan der ikke bare være nogle ting, som går lige præcis, som de skal gå?
Ved præcis hvordan du har det... I dag er dag 34!! i min cyklus. Det er da for latterligt. (har testet negativt)
Håber sådan for dig at det flasker sig!
Jeg er flere gange blevet sat på p-piller af fertilitetsklinikken for at koordinere min mens. Jeg ved godt at det er for sent til denne cyklus, men det var måske en ide en anden gang.
Må jeg stille et dumt spørgsmål: Hvad med din ryg når (ikke hvis) du bliver gravid?
Post a Comment