12. april 2006

To be or not to be...

Der sad jeg så i nat - og havde netop skrevet om hvorfor jeg tror jeg blogger.
Og så blev mit blik fanget af en post med ikke mindre end 146 kommentarer! 146!
Og det tog da tid at læse det, selv med til tider meget ivrig scrolling. Men det var interessant, fordi det netop gik på hvorfor man blogger. Eller måske mere på hvordan man definerer sig som blogger. Og hvordan andre definerer ens blog.
Og igen blev jeg mindet om at selvom min blog er meget privat for mig, så er den samtidigt offentlig. Og selvom jeg synes jeg er anonym og netop derfor kan være så privat - ja, så kender I læsere mig jo alligevel. Og I har nok også defineret mig på hver jeres måde, ligesom jeg i nogen grad definerer de blogs jeg læser. Og selvom jeg også hele tiden sender bevidste og ubevidste signaler om hvordan jeg ønsker at defineres via mit design, min blog-beskrivelse osv. Ja, så er der jo ingen der ved hvor godt de forskellige definitioner passer sammen.
Og det er helt OK. Jeg tror slet ikke vi mennesker kan lade være med at lave forskellige kategorier og kasser til os selv og hinanden.
Jeg er bare så glad for at I kære læsere altid har behandlet min blog med venlig respekt og søde kommentarer. TAK!

3 Comments:

Anonym said...

Nu er den på 147 og du har dælme ikke nok at lave hvis du har tid til at læse alt det ;-)

Jeg er også ligeglad med hvordan andre definerer mig og min blog. Tøseblogger er sådan set helt ok - det er i hvert fald første gang i mit liv at jeg ikke befinder mig blandt en bunke mandlige nørder...

Og så lige en ting mere: jeg er også glad for at der aldrig er blevet kastet med mudder i vores lille søde afkrog af blogverden!

Anonym said...

ALTID ;o)

Knus Jasmin

Anonym said...

Kære Puk

Du er altid selv så sød, venlig og opmuntrende i din blog og i dine mange kommentarer rundt omkring i blogland. Det er bestemt ikke uden grund at du bærer navnet Positive Puk. Det er en meget betegnende beskrivelse af dit væsen!
Derfor har du også fortjent at blive svaret på samme måde med respekt og anerkendelse !
Du lyser op på min dag og på mange andres!
Jeg tror dog ikke at du er så anonym. Summen af det du har beskrevet vil måske kunne afsløre din identitet.Hvor du lægger dine kommentarer og hvor du efterlader links betyder derfor rigtig meget, men det ved du jo godt,så måske er du bare på vej ud af anonymiteten med vilje?
Diskussionen på Liselottes blog er
meget interessant, selvom jeg kun har læst en brøkdel af kommentarerne, men jeg må indrømme jeg også er hurtig til at sætte en blog og dermed skribenten i bås. Jeg læser din blog, fordi du skriver vedkommende, uanset emnet du har valgt, men selvfølgelig vælger man at læse der hvor ordene og emnerne siger en noget.

Mange kærlige hilsener fra Evi