Dage der kommer...

De næste par dage skal jeg ikke bare undervise andres børn.
Jeg skal:

• spise med andres børn.
• nyde solen med andres børn.
• vaske op med andres børn.
• skælde ud på andres børn.
• læse godnathistorie for andres børn.
• putte andres børn.
• vække andres børn.
• lytte til andres børn klagen over hjemve.
• trøste andres børn.
• undres med andres børn.
• gå tur med andres børn.
• vækkes af andres børn om natten.
• kramme andres børn.
• krammes af andre børn.

Jeg skal på lejrskole. Og som så ofte før kan jeg ikke undgå at tænke på om det mon er ekstrem selvpineri eller uendeligt klog overlevelsesdrift der gør at jeg er skolelærer. Og som så ofte før kan jeg ikke finde ud af det. Opvejer smerten ved at være sammen med andres børn og konstant blive mindet om min egen infertilitet - opvejes den smerte af glæden ved trods alt at være sammen med børn - og fylde en del i en masse børns liv, selvom jeg "kun" er deres lærer.
Hvis jeg en dag selv får et barn er jeg ikke i tvivl om at jeg fortsat vil være skolelærer i mange år, at kun Bertels udskejelser kan få mig til at opgive mit skønne job.
Hvis ikke... Så er jeg straks mere i tvivl.

Nu vil jeg pakke solcremen - og så ses vi senere på ugen ;)
Pas på jer.