11. maj 2006

Træt.

Måske er det bare fordi jeg er træt. Givetvis er det derfor. For jeg har bestemt nydt de sidste par dage. Men de har jo også været hårde.
Og siden i eftermiddags har et par linjer fra mit elskede TV2 summet i min hjerne;

Jeg anråber himlen og jeg sværger til Gud
det var slet ikke sådan mit liv skulle se ud

2 Comments:

Signe og Jan said...

Åhr Puk. Jeg håber humøret vender tilbage!!

Frøkenhat said...

Velkommen tilbage, søde. Du har været savnet her i Blogland.

Og Tv-2 stroferne - det er også mine yndlinge. Bruger dem meget ofte. Og min bedste veninde og jeg har anråbt himlen et utal af gange, når livet har været for "krøllet, sammenbidt og gennemblødt".
Når vi så vender tilbage til vores optimistiske jeg, så forsøger vi os med "kys det nu, det satans liv" eller Michael Falcks "Du har ligeså mange chancer, som der er dage tilbage"...

Og der kommer du også til igen. Når du er klar til det. Lige nu ER der bare noget at anråbe himlen om. Og du må gerne bande. Det ville kun være rimeligt.

Tænker på dig!