1. maj 2006

Kampdag!

Jeg blæser til kamp. Ikke med flotte røde faner og fadøl. Men med stædighed og blikke i spejlet. I spejlet møder mig stålsatte faste øjne i en alt for stor krop.
Jeg skal tabe mig.
De sidste 7 ugers dårlig ryg med deraf følgende liggen på sofaen og ”åh-det-er-så-synd-for-mig-chockolade” har kostet et par ekstra kilo. Men nok er nok.
Jeg har ikke fundet motivationen som både Qvinden og Freudika snakker om, men jeg ved jeg har stædigheden. Og så må stædigheden bære mig indtil motivationen kommer – og den kommer når jeg om en måned ser vægtnålen på et mindre tal.
Jeg har aldrig turdet bruge Regnbuebarnet som motivation til et vægttab. Det lyder måske helt skørt, men jeg har bare været for bange for at hvis jeg ville tabe mig for Regnbuebarnets skyld – og hvis det så ikke lykkedes, så ville det være min egen skyld at jeg ikke fik mit højeste ønske opfyldt. Selvhadet der ville følge i kølvandet på den nedtur er jeg bange for ville være uoverskueligt.
Og eftersom jeg har indtil flere lægers ord for at mine hormontal er normale (indtil cysten forrige måned) og mit fedt sidder på de (relativt) ufarlige steder, ja, så er det faktisk lykkes mig ikke at blande skylds-spørgsmålet ind i den almindelige overvægts-selvhad. Og det er jeg ret stolt af.
Men nu skal kiloene altså af. Om det er 40 eller 50 i alt det ser vi på hen af vejen. Jeg har aldrig som voksen været i nærheden af en normal-vægt så hvordan kan jeg vide hvor jeg skal lande – hvad der er pænt til mig? Den slags langsigtede mål er farlige så jeg har da også delmål.
4-5 kilo om måneden, alene ved kostomlægning. Jeg har før fulgt vægtvogternes dejlige program med stor succes, så den bog er støvet af igen.
Det giver 15 kilo inden 1/8. Og når jeg så er blevet så meget lettere så kan motionen komme med på. For lige nu er der for meget vralten over mig til at jeg kan overskue den del.
Og så har jeg med en veninde aftalt spa-kursted i efterårsferien som præmie for at nå et bestemt vægtmål inden da. Det er bestemt en god gulerod.
Og så skal det vise sig hvilken størrelse kjolen der skal sys til mig til min broders bryllup næste forår skal være; normal slank størrelse – eller højgravid!
Se se, det går alt sammen, bliver helt oplivet bare ved at skrive det ned.
God kamp til Qvinden og Freudika, jeg beundrer jeres mod og motivation.
Og til alle andre: God kampdag!

1 Comment:

Anonym said...

Og god kamp til dig! Jeg holdt op med at ryge for mit ønskebarns skyld, så jeg tør godt sige at man kan kæmpe kampen for drømmenes skyld. Men det er jo også for ens egen skyld og det er nok bedst at motivationen ligger her ;-)

PS. Jeg havde aldrig forestillet mig dig som værende stor - der kan man bare se