Fru Pigalopp

Kan I huske hende? En fantastisk dejlig dame der bor i Tusinddørshuset og altid med begejstring kaster sig ud i nye spændende oplevelser sammen med Henrik og Pernille.
Men er hun nu også så dejlig?
I et anfald af nostalgi genlæste jeg alle bøgerne med hende, og havde forventet at blive belønnet med lutter glade barndoms minder; tanker om sommerdage på legehusets tag, efterårs blæsevejr under udflugter til Vesterhavet, julens søde kaneldufte og alt det andet gode.
Men nej. Bedst som jeg var grebet af historien om hvordan man leger garngemmeleg slog det mig; Fru Pigalopp er barnløs og ugift! Fru Pigalopp er mig.
En noget overvægtig dame der bor alene og må nøjes med at lege med andres børn. Fru Pigalopp er i virkeligheden dybt ulykkelig og al hendes entusiasme og energi ligger hun kun frem som et røgslør over hvor ulykkelig og ensom hun i virkeligheden føler sig.

Men nu har jeg læst bøgerne igen. Og der er intet der tyder på at Fru Pigalopp er ulykkelig. Intet. Og lad mig sige det her, til hele verden: Uanset om jeg nogensinde møder Regnbuebarnet eller ej – så håber jeg af hele mit hjerte at jeg ærligt, positivt og entusiastisk kan lege med andres børn. At jeg kan være stærk nok til at glæde mig over det jeg får her i livet. Jeg håber at jeg kan være som Fru Pigalopp: rund, rar og rummelig!


PS: Hende Pigalopp er åbenbart så gammel at hun ikke rigtigt kan findes på nettet... Så jeg har fotograferet en side i en af bøgerne til jer ;)

Hvordan?

Jeg er faldet over denne her side.
Jeg er som de fleste voldsomt skeptisk overfor den slgas eksperimenter. Men nu sidder jeg måbende tilbage. Jeg kan ikke snyde siden en eneste gang. Jeg fatter intet. Jeg har prøvet mindst 10 gange og resultatet er rigtigt hver gang. Det driver mig til vanvid...
Kom så frem kloge læsere - hvordan gør den det?

Bomber.

Jeg hader bomber.
Jeg hader tankerne der flyver gennem hovedet på mig.
Jeg hader at jeg ikke forstår hvad der kan få folk til at placere bomber, og at jeg derfor ikke kan gøre noget for at ændre på situationen.
Jeg hader at terror i pressen (og måske også hos os andre) er så tæt sammenknyttet med islam at bomber som dem i aften nok vil blive mere vand på Dansk Folkepartis mølle. Og jeg hader at bomberne knapt er sprunget før de kaldes terror bomber.
Mest af alt hader jeg at sidde her i lille Danmark og vide at der ganske tæt ved bombesprængningerne bor en mand jeg holder meget af. En mand der tappert skriver i en sms her til aften "all is ok". Men det er det jo ikke. Men det betyder at han endnu engang vil klare sig, selvom der nu vil komme hårdere tider, færre turister og selvfølgelig angst for det mulige næste angreb. Og det betyder at han endnu engang kan se sin drøm om snart at komme videre, snart at kunne leve på en anden måde, igen er smuldret.
Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for at hjælpe ham. Ønsker det så meget at jeg har helt ondt indeni.

Suri!

Tom Cruise har før været peget fingre af her i Blogland. Han er jo voldsomt irriterrende fertil, og så selvfølgelig ret mærkelig også! Jeg benytter gerne enhver lejlihed til at bagtale manden, alene som hævn for at hans kæreste knapt var født da jeg startede med at prøve at blive gravid (eller noget...) og nu har hun altså født. Og barnet skal hedde Suri. Alt respekt for usædvanelige navne, men læs her hvorfor jeg alligevel griner højt af Tom!

Kære...

Inspireret af denne hjemmeside, som jeg ofte læser med på, har jeg forsøgt mig med et brev.

Kære menstruation,
Jeg skriver til dig for at invitere dig på besøg.
Jeg ved godt at jeg i de første år af vores bekendtskab ikke satte pris på dig. At jeg ofte bandende af dig og ønskede dig hen hvor peberet gror. At jeg ved vores allerførste møde oven i købet græd og skreg og hylede at jeg ikke ville kendes ved dig. Og alligevel kom du tilbage, tak for det.
Det var dig der først advarede mig om min kræftsygdom, du sendte mig så mange tegn at jeg til sidst forstod af du forsøgte at fortælle mig noget, tak for det.
Igennem årene synes jeg vores bekendtskab er blevet til mere end bare det. Jeg har vænnet mig til dine besøg og selvom du ind imellem kom ubelejligt, ja, så kom du dog. Tak for det.
De sidste 3 år har jeg ikke behandlet dig så godt. Nogen gange har jeg savnet dig og ønsket du skulle komme snart, og andre gange har jeg hadet dig inderligt når du kom. Jeg er klar over at det må være forvirrende for dig, alligevel er du trofast kommet, endda helt regelmæssigt. Tak for det.
Nu sidder jeg så her og savner dig. Jeg vil så gerne at du kommer snart. Jeg håber at det bliver sidste gang i lang tid vi ses, og det er jo netop derfor jeg glæder mig sådan.
Men jeg må ærligt sige at jeg synes du virker lidt utroværdig lige nu. Jeg ved godt at du for år tilbage kom når det passede dig, at jeg aldrig skulle indrette kalenderen efter dig, fint nok. Men det er jo år tilbage, så hvorfor er det lige at du nu igen vil til at komme for sent på den måde. Du må da vide hvor meget regelmæssighed betyder for mig, - ellers ved du det da nu.
Det er 39 dage siden du var her sidst. Hvis bare du ikke slår din egen meget gamle rekord på 54 dage, så er jeg glad. Deal?
Svar udbedes, snarest!
Venlig hilsen PUK

Ingenting

Zero zip nothing.
Ikke en hujende fis.

Så jeg har overgivet mig til kalendertælleri og tude-film.

Min ryg gør endeligt rigtige fremskridt. Hvirvler der før var forskubbede virker nu til at være på plads. Måske kan jeg endda begynde at arbejde engang i næste uge. Det ville være skønt.

Og Rikke; Det er kun en skade, ikke en permanent tilstand. Så den får ingen betydning NÅR jeg bliver gravid ;)

God weekend allesammen.

Kom nu!

Jeg har de sidste par dage haft ret store smerter ved æggestokken. Det kan betyde en af to ting; en ÆL eller en almindelig cyste fra ÆL der sprænges og sætter gang i mens. Godt så.
I går og i dag har jeg plet blødt, gammelt blod. Det kan betyde en af to ting; en ÆL eller en cyste fra ÆL der sprænges og sætter gang i mens.
Jeg har ingen mulighed for at vide hvad det er - for min cyklus er jo i udu efter jeg havde en forvokset cyste sidst...
Men jeg håber håber håber det er mens der er på vej. For hvis det er ÆL nu, ja så tror jeg der må vinkes farvel til forsøg i denne omgang på grund af uoverskuelige kalender problemer. Hvis mens er på vej så når jeg det lige ;)
Jeg prøver at lade være med at tælle dage og bekymre mig om kalenderen. Jeg prøver at lade være med at gå på toilet hele tiden og spejde efter blod. Jeg prøver på at undgå at tænke på terminsdag omkring min mors fødselsdag hvis det lykkes nu. Men gæt selv på hvor godt jeg klarer alt det prøveri...

Kom nu! Jeg vil vide hvad der sker. NU NU NU!

PS: Tak for komplimentet Maria, jeg er ikke fotograf, jeg er folkeskolelærer. Men jeg nyder at fotografere, og glæder mig meget hver gang andre nyder det også!

Dagens grin

Af den eftertænksomme slags...
Umiddelbart skulle man ikke tro at denne film er apropos mit indlæg i går. Men det ER den.
Denne her er ikke apropos noget som helst, men sjov alligevel...
God fornøjelse!

Hvordan HAR du det?

Sådan spurgte en veninde før påske da det endeligt gik op for hende hvor store mine rygproblemer er, hvor mange smerter jeg har og hvor længe jeg har ligget på sofaen. Hendes spørgsmål gik på hvordan jeg tacklede uvisheden, det ikke at vide hvornår min ryg igen bliver normal, hvornår smerterne forsvinder og hvornår jeg igen kan arbejde.
Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle svare. Altså jeg har det jo ikke godt. Det siger ligesom sig selv. Det er da skide hårdt at have smerter konstant, mange smerter, mildere smerter, men hele tiden smerter. Men det er jo ligesom ikke en mulighed ikke at klare det. Jeg mener; Hvad er det lige mine muligheder er? At blive pillejunkie?
På mange måder går min tid med at få tiden til at gå. Jeg laver rygøvelser. Køber ind. Går en tur. Ser TV. Laver templates. Ser cykelløb. Prøver at tænke så lidt som muligt på smerterne. På den måde klarer jeg mig.

Dengang jeg havde kræft synes folk at jeg klarede det flot. Jeg var tapper og stærk. Men hvad var det lige mit valg var? Hvordan kunne jeg være andet? Det modsatte havde da ikke hjulpet mig videre. Jeg læste bøger. Snakkede med veninder. Lavede lektier. Prøvede at tænke så lidt som muligt på mit møde med min egen dødelighed. Jeg klarede mig.

Og nu forleden i sommerhuset, hvor min mor så gerne ville prøve at forstå hvorfor det er så hårdt at være barnløs. Hvorfor det er så svært for mig når det lykkes for andre før mig. Hvorfor jeg at bange for aldrig at blive mor. Også her tænker jeg; Hvad er det lige mit alternativ er? Så jeg skriver blog. Jeg fotograferer. Jeg arbejder. Jeg prøver at tænke så lidt som muligt på at alle disse kampe muligvis kæmpes forgæves. Jeg klarer mig.

Jeg klarer mig. Og evner for det meste at hjælpe mig selv klare det ved at se på det positive i livet. Derfor har andre kaldt mig positive PUK. Og det er da et tilnavn der klinger så kønt at man ikke kan være bekendt andet end at bruge det.

Hurra!

Det er endelig lykkedes mig at få arrangeret "hent og bring" af katten og mig, så jeg trods ryggen kan komme en tur i sommerhus og nyde, om ikke vejret, så dog den friske luft omkring mig.
Be prepared for billeder af diverse knopper på æbletræer og udsigter over vand, hvis føromtalte vejr arter sig til en lille fotosafari!

God påske!

Apropos...

Mine tidligere snakke om cykelløb - og Rikkes kommentar om at jeg ikke har nok at lave:

Jeg har stadig ondt i ryggen, og derfor surfer jeg alt alt for meget på nettet. Så faldt jeg over dette billede og grinede - se flere her.

Det lykkedes mig at få fysioterapeuten til at udtale sig om fremtidsudsigterne. Jeg skal regne med 3-4 uger mere før jeg er helt frisk. Det er 7-8 uger i alt!!! For et sølle fald på trappen. Sådan noget hø.

Men det lader altså til at jeg også de næste uger vil sidde en masse her på kontorstolen - og ligge en masse i sengen. Og begge dele keder mig nu noget så grusomt efterhånden.

Heldigvis er der udsigt til en kort tur i sommerhuset en af de nærmeste dage... Hurra. Forandring fryder.

To be or not to be...

Der sad jeg så i nat - og havde netop skrevet om hvorfor jeg tror jeg blogger.
Og så blev mit blik fanget af en post med ikke mindre end 146 kommentarer! 146!
Og det tog da tid at læse det, selv med til tider meget ivrig scrolling. Men det var interessant, fordi det netop gik på hvorfor man blogger. Eller måske mere på hvordan man definerer sig som blogger. Og hvordan andre definerer ens blog.
Og igen blev jeg mindet om at selvom min blog er meget privat for mig, så er den samtidigt offentlig. Og selvom jeg synes jeg er anonym og netop derfor kan være så privat - ja, så kender I læsere mig jo alligevel. Og I har nok også defineret mig på hver jeres måde, ligesom jeg i nogen grad definerer de blogs jeg læser. Og selvom jeg også hele tiden sender bevidste og ubevidste signaler om hvordan jeg ønsker at defineres via mit design, min blog-beskrivelse osv. Ja, så er der jo ingen der ved hvor godt de forskellige definitioner passer sammen.
Og det er helt OK. Jeg tror slet ikke vi mennesker kan lade være med at lave forskellige kategorier og kasser til os selv og hinanden.
Jeg er bare så glad for at I kære læsere altid har behandlet min blog med venlig respekt og søde kommentarer. TAK!

Blogbot.

Altså selvfølgelig vidste jeg det egentligt godt. Og så sidder jeg alligevel lige og er lidt overrasket, lidt skræmt og lidt vemodig. Ganske givet en overdrevet reaktion, men jeg tilskriver det gerne at klokken nu igen er over midnat, og jeg heller ikke i dag fik taget initiativ til at vende nat tilbage til dag, eller omvendt...

Nå men der findes altså en ret stor verden udenfor! Altså uden for vores Blogland! Og jeg taler ikke kun om det der IRL land, hvor man skal i Netto og huske at få regnfrakken på. Jeg taler om en kæmpe stor cyberverden, andre mennesker der skriver om stort og småt på dansk. Der findes sågar mennesker som kalder deres land i cyberspace for Blogland. Hvem var det der var ansvarlig for at få gjort Blogland til BloglandTM - og hvem kender en god advokat?

Og nu lurer spørgsmålet så: Ville jeg blogge hvis ikke jeg var BIBer?
Jeg er ikke i tvivl om at nu hvor jeg er blogger - så fortsætter jeg med det lang tid endnu, Regnbuebarn eller ej. Med stille perioder og med vildere perioder.
Men ville jeg være begyndt overhovedet?
Næppe. Jeg ville måske, om mange år, have opdaget mediet. Jeg ville sikkert også have oprettet mig som bruger og have skrevet et par små forsigtige pip. Men responsen havde nok været meget lille - og så var det nok gået i sig selv igen.

Hvis jeg bladrer igennem mine tidligere poster er der en del der handler om meget andet end infertilitet. Og jeg elsker da også at skrive. Nyder hvordan en urolig tanke kan blive stille og eftertænksom.
Men der er ingen tvivl om at jeg hovedsaligt er her fordi jeg er BIBer. Fordi jeg bliver momentalt sindssyg af hele dette "baby-show". Fordi det at dele ud af mine tanker gang på gang redder mig fra at blive fanget i mine egne tanker.

Og så kommer hjælpegenet op i mig. Gad vide om der sidder nogen derude et sted som ikke ved at vores Blogland er her? Som kunne have brug for et land som vores (ingen skat, men tilgengæld heller ikke altid optimal fertilitet...) Så får jeg lyst at sprede rygtet om min blog ud til alle. Via et sted som Blogbot og via kommentarer hos diverse kække og kloge bloggere.

Og så bliver jeg alligevel genert. Og går bare i seng i stedet.

Farvel Tom...

Så må vores veje skilles igen. Det var et par hyggelige dage ;) Måske vender Tom tilbage under sommerens Tour de France...

Og til Amocca og andre der måtte få lyst at lege med.

• Jeg finder en template jeg kan lide ex. her.
• Jeg finder et billede der inspirerer mig ex. her.
• Og så kaster jeg mig lystigt ud i diverse ændringer, både dem blogger selv beskriver her - og dem som andre skriver om ex. her.

Jeg har på et tidligere tidspunkt overvejet selv at lave en blog fra grunden, men der er alt for meget kedeligt ved at skulle sidde og indsætte blogger template tags, så er det nemmere når det er gjort i forvejen ;)

Og jeg må jo erkende at jeg er glad selvlært amatør når det kommer til de her templates. Jeg rykker glad rundt på alting, og kan på ingen måde forhindre at tingene ser helt anderledes ud i andre programmer end firefox. Og jeg har forsøgt at få hjælp via bloggers google help group - men der er mindst 100 der har samme problem som mig og ingen der har nogle løsninger...

Det skal naturligvis ikke forhindre mig i at lege videre, både her og her. Og mon ikke jeg skulle give stakkels Stinas template en ny omgang, det er da synd hvis I andre ikke kan se den når den er rigtigt fin ;)

Og trods min amatør status ja så har jeg faktisk installeret en ting der viser mine fotos i tilfældig rækkefølge. Og sådan en ting har jeg ledt længe efter - NU er den her! Håber I vil nyde den.

Paris - Roubaix

Tom vandt ikke. Han blev nr 5 - og udover at det var lidt synd for ham, så var der jo heller ikke så meget interview med ham i den situation...
Men det gjorde slet ikke så meget for det var jo en CSCer der løb af med sejren. Fantastisk spændende løb. Jeg skulle hilse fra min ven katten og sige at han blev lidt forskrækket når jeg indimellem måtte råbe meget højt af TVet. Åhhh hvor jeg dog nød det hele i fulde drag. Perfekt søndag. (Altså bortset fra min ryg, men lad nu ikke den ødelægge dagen...)

Måske bliver jeg en dag scizofren af at holde med både et hold (CSC) og nogle enkeltpersoner (Tom, Valverde osv.) Men indtil videre går det fint. Og i virkeligheden tror jeg bare at jeg generelt er så vild med cykelløb at det ikke betyder noget hvem jeg holder med ;)

God Søndag.

Jubiii. Har lige set at nogle banditter er blevet disket i løbet - så derfor endte Tom alligevel på en 2. plads. Vildt. Gid jeg var i behandling lige nu, synes der er så meget held ved i dag. Men jeg overdrager naturligvis med glæde heldet til Søs' PÅSKEÆG.

Design...

Se nu har jeg jo været i gang med forskellige design, både til Gitte, Pia og Stina. Og mig selv selvfølgelig ;)
Og pludselig husker jeg noget jeg engang så et sted om at designs kunne se forskellige ud i forskellige programmer...
Så nu får jeg lyst at vide (og det er ikke fordi jeg skal roses mere end jeg allerede er blevet):
Ser de design gode ud på jeres computer? Og hvis ikke de gør: Hvilket et internet program bruger i (firefox, Internet Explorer, Netscape...)? Og hvilken en indstilling af pixel har I på jeres skærm?
Altså jeg er bare nysgerrig... Vil gerne lære endnu mere...

Jeg har lavet dem alle her på min lille puter - og synes de ser godt ud i Firefox med 1280 x 800 skærmopløsning.

Ham Tom...

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Jeg er helt vild med cykelløb.
Og sgu da især med Tom Boonen. Ja ja, han er sikkert en smørtenor eller scorekaj i virkeligheden, men det skal jo ikke forhindre mig i at nuppe ham som TV kæreste ;)
I søndags vandt han en overlegen sejr - og på søndag gør han det forhåbentligt igen. Og i den anledning bor han på min blog de næste par dage. Men bare rolig blomsterne vender tilbage.

I øvrigt må det være ved at være forår når jeg i den grad er optaget af film og TV kærester! Den slags kærester er nu engang de mest praktiske når man er en gift single kvinde i fertilitetsbehandling...

Hmmnnn....

Sagde fysioterapeuten. Rynkede panden. Trykkede mere på ryggen. (Har i øvrigt tænkt på om han mon ligger mærke til hvor ualmindeligt dygtig jeg er til at smide tøjet på nul komma fem, man er vel i træning...)
På tirsdag kan han måske sige mere om hvornår jeg kan forvente at blive rask igen, måske.

Og nu hvor zoom legen er overstået for denne gang, med en masse rigtige gæt, så må jeg jo finde på nye aktiviteter. Og Pia hjalp mig på vej. Der tilbydes fra nu og til på tirsdag templates herfra. Send en mail med et par stikord om farve, billeder og links, hvis du altså har lyst.

Og så er der jo også en ny bog, en ny CD og et godt cykelløb - jo, den tid skal hurtigt gå.

Tada!!!

Tak for underholdningen, - Sille vandt...

Og her kommer så den sidste i denne runde:
Zoom 5

Og mens i underholder jer med den - så underholder jeg mig med en ny template til Pia - i kan følge dens testning her.

Godt så!

I har ret, et rivejern.Men jeg synes jo alså det er lidt mere underholdende når i gætter løs i blinde på mærkelige ting (og lad os ikke glemme at I er her for at underholde mig!) - så her kommer en svær:

Zoom 4
God fornøjelse - og Sille; Jeg tilslutter mig koret af hyl om opdateringer og billeder af de længe længe længe ventede Sillinger!

Zoom 3

Så er den her:


Og mit helbred... Ondt ondt ondt. Og efterhånden store problemer med at holde humøret oppe. Skal undersøges igen på torsdag, og så håber jeg ellers bare på et påskemirakel.

I dag har jeg underholdt mig selv med at skrive postkort til vildt fremmede mennesker! Et ret sjovt projekt, som da uanset hvad holder et par postbude i arbejde ;)
Nåh joh, jeg har også læst om hvordan vildt fremmede mennesker skændes - og grinet højt!!!

Bravo!!!

Der kunne jeg ikke snyde jer ;)
I har jo helt ret at det var plasteret der var fundet frem fra skuffen.


Måske finder jeg i løbet af dagen noget nyt frem...
Indtil da; Jeg vil rigtigt gerne kunne lave kategorier på min blog, som nogen af de andre "blog-firmaer" kan... Hvis du har det på sammen måde så gå her hen og stem!

Jeps!

Den er god nok.
Og jeg beklager... legen blev faktisk sværere end jeg havde tænkt. Jeg havde nemlig helt glemt at jeg altid piller de der gummiting af mine flasker - jeg synes de er dumme og uhygieniske. Og så er det jo næsten helt snyd... Jeg lover det skal ikke gentage sig.

Jeg har endnu engang fotograferet en ting i min lejlighed. Jeg synes nemlig det er sjovt. Og eftersom jeg stadig er sygemeldt, så er det virkeligt sandt; Jeg har kun det sjov jeg selv laver!

Zoom 2

Zoom...

Okay den var måske lidt for svær - men har har da været underholdt af alle de flotte gæt ;)
Lad mig liiige zoome lidt ud og give jer en ekstra chance, vi skal jo have fundet en vinder...

Dårlig reklame...

Jeg drømte i nat at jeg skulle være med i en reklamefilm for noget tandpasta. Jeg kan næsten ikke være bekendt at skrive navnet her - men det var altså en Colgate variant.
I reklamen kunne man se hvor godt denne nye variant var i sammenligning med andre kendte mærker - helt traditionel dårlig reklame. Tænk at jeg havde sagt ja til at medvirke i den slags.
Da jeg kom hjem efter at have børstet tænder i reklamen begyndte mine tænder at gå i stykker! De knækkede i stumper og stykker som gammelt porcelæn. Min ene hjørnetand knækkede men stumpen hang stadig fast i en nerve-tråd. Det gjorde ondt! Så jeg ringede starks til tandlægen - og mens jeg hørte ventetids-muzak i øret vågnede jeg. Gudskelov med alle mine tænder i behold.
Er der noget at sige til at jeg ikke lige har børstet tænder endnu her til morgen?

Ka' du leg' ?

Overskriften bør udtales på solidt midtjysk.

Jeg keder mig. Efter næsten 3 uger med dårlig ryg er alle videoer set, alle puslespil lagt og masser af bøger læst. Nå joh, og bloggen er også blevet shinet op. Så nu har jeg fundet på en ny leg - og du skal være med!

Zoom.
Jeg har fundet en ting i min lejlighed, fotograferet den med zoom - og nu skal du gætte hvad det er! Nemt nok ;)
Her er den:

God fornøjelse!

PS: Hvis vi begge synes det er sjovt at lege så kan vi jo fortsætte helt ind til påske!!!